onsdag den 9. februar 2022

Tanker om fjeldvandring vol-XXIII - Friluftsliv

Jeg fik da et par stykker op ad stolen med mit forrige indlæg om vandrestøvler contra trailrunnersko eller vandresko til fjeldvandring, og der medførte en fin og konstruktiv debat på Facebook.
Jeg vil gerne fortsætte lidt i sporet, ikke fordi jeg på nogen måde vil nedgøre eller tale folk fra at gå ultra let, men for at fortælle hvorfor jeg gør som jeg gør, og ikke er nået til UL - og sikkert heller ikke kommer derhen.


Husk at skriverierne her er debatoplæg, og tænk også på det når du er ved at fare i blækhuset :)


Friluftslivet har ændret sig, eller udviklet sig om man vil, og på mange måder er idræt også blevet en del af friluftslivet. Eller har det? Eller er det os der opfatter mere og mere udendørs aktivitet som friluftsliv?
Nu får jeg sikkert flyveskaller igen, men jeg vover pelsen og håber også på en konstruktiv debat også denne gang.
Nu er det ikke sådan at jeg ikke selv indimellem blander tingene lidt sammen, hvad er friluftsliv og hvad er idræt eller leg i naturen? Hvornår er noget en vandretur og hvornår er turen derude en spadseretur? Og, hvilke redskaber kan indgå i friluftslivet  og gør brugen af visse redskaber aktiviteten mere til en idræt end friluftsliv?

For den enkelte har disse spørgsmål ringe interesse. Er man ude i sin fritid dyrker man friluftsliv og så er det lige meget om det er på MTB, racercykel, i kajak eller hvad man ellers bruger naturen til, men udviklen og almen begrebsforvirring har ført til at vi oplever at gør vi bare noget udendørs så er det friluftsliv. Ser vi fx på Friluftsrådets medlemmer så er golf og det at have en kolonihave åbenbart også blevet til friluftsliv blandt mange andre underlige ting, som efter min mening ikke er friluftsliv.

Hvis vi løseligt skal remse udviklingen op, så stammer vores form for friluftsliv fra efterkrigstiden hvor folk fik øjnene op for ture i naturen. Man så folk i brune travesko og plusfour og med ransel på ryggen vandre ud for at overnatte i telt. Faktisk stammer de allerførste tiltag i den retning helt tilbage i 20-erne idet Danmarks første campingplads blev oprettet i Hundige i 1926.


Samtidig så man også folk på højtlæssede cykler drage på tur på samme måde.

Det gik fint i flere år men da der udviklede sig et marked for disse "udskejelser" i takt med at efterkrigstiden gav flere penge i lønningsposen, så blev udstyret udviklet, og før som nu, lader vi os forføre til at købe mere og mere udstyr. Vi skal alle helst have det nyeste og senest udviklede.
I starten gid det stille og roligt. Telteblev med bund og mere vandtætte og til sidst nærmest helt vandtætte, rygsækken blev bedre og mere komfortable med hoftebærebælte og udvendigt stiv for stabilitet og bæreevne. Dette førte videre til high tec anatomiske rygsække i avancerede og meget lette og stærke materialer som det vi ser i dag,

Friluftsfolket søgte mere komfort. Teltene udviklede sig til villatelte, camp let og campingvogne efterhånden som biler blev hvermandseje og det fortsatte op i vores nutid hvor campingvognene er udstyret med paraboler, toilet, internet og hvad ved jeg. Det er efterhånden en hel villa på hjul.

Nogle friluftsfolk, har sikkert siddet en kold aften i regnvejr og tænkt over, hvordan deres hyggelige og enkle friluftsliv nu var endt i noget, hvor man nærmest skulle arbejde røven ud af bukserne, for at holde liv i campingliver med de udgifter det moderne camping har ført med sig, langt fra det friluftsliv der oprindelig førte dem ud på tur.
Dette startede en ny trend hvor mange søgte tilbage til det mere enkle friluftsliv.

I de nordiske fjelde vandrede man, på den tid, stadig med rygsækken for det var den mulighed man havde i et vejløst land, men det så producenter af udstyr sig også forelskede i. Der var muligheder og det er der stadig. Der kommer nye produkter på markedet som aldrig før, men nu er der jo grænser for hvad konventionelle fjeldvandrere eller andre almindelige friluftsfolk, kan aftage, så der må opfindes noget nyt. Det er imidlertid ikke nok at udvikle noget nyt grej. Der skal opfindes nye trends og det er der nogle der er rigtig dygtige til.


Reklamebranchen har magt til at påvirke forbrugerne og specielt på tøj er der penge at tjene, mange penge. Kan man sælge et mærke som streetwear så er succesen hjemme. Streetwear stammer egentlig fra surfer- og skatermiljøet, men har også bredt sig til andre. Vi vil alle gerne udsende nogle signaler om hvem vi er eller hvad vi står for, og ved at gå i vandre- eller klatretøj eller noget der ligner sender vi signaler om at man er aktiv friluftsmenneske, for at tage et nærværende eksempel.

Signaler kan man sende ud på mange måder. Man kan også sende signaler ud om forskellige stilarter når man faktisk er aktiv indenfor friluftslivet.
Reklamebranchen har også fået os til at købe mere grej. Kommer der et nyt produkt så skal man da have det, for man kan da ikke møde op på turen med "forældet" grej - det sender et forkert signal.

I vores dage har vi også Facebook og det er et godt medie at sende signaler ud på. Vi har venner som vi også kender privat, men vi har også FB-venner vi slet ikke kender personligt og de mange grupper er med til at vi kan manifestere os og sende signaler ud både om hvad og hvem vi er, men vi kan også sende signaler ud om hvordan vi gerne vil have andre ser os.

Det er sejt at være i forskellige grupper. Jeg synes fx at det er sejt at være fjeldvandrer og det kan jeg ikke komme uden om at jeg er. Jeg er sandsynligvis den mest erfarne danske fjeldvandrer når vi taler om fjeldvandring i Lapland. Ja prale kan man jo altid men jeg er det dels fordi jeg har nørdet det og dels fordi alle andre enten er for unge til at have min erfaring eller er døde.
Allerede i starten skrev jeg at jeg nok heller ikke kommer længere. Jeg befinder mig godt med det jeg gør, jeg jeg befinder mig godt med den, kan man sige milde regulering at mit udstyr, der har bragt min rygsæks samlede vægt ned på 12-14 kg til en 10-dages telttur i fjeldet. Jeg kunne sikkert komme længere ned hvis UL-tanken tanken tiltalte mig - men det gør den ikke, og det uanset om min ven Kaare ihærdigt forsøger at bidrage mig indsigt.


Kaare derimod er nærmest ekspert på UL-området og lige så stor en nørd som jeg indenfor sit felt, og da friluftslivet, som tidligere nævnt, udvikler sig så bliver den trend helt sikker mere og mere populær.
Facebookgrupperne er i høj grad med til at påvirke os. Vi vil gene være som de andre vi sammenligner os med, og derfor hopper vi på den og skilter med at vi da også er med på det nyeste og sejeste.

En anden ting der er oppe i tiden er bushcraft. Jeg ved faktisk ikke hvad det er, eller det ved jeg godt. "Bushcraft er brugen og praktiseringen af ​​færdigheder, hvorved man erhverver og udvikler viden og forståelse for at overleve og trives i et naturligt miljø". Oprindeligt noget militærnoget og noget preppere også øver sig i (tror jeg).

Men hvad har det med friluftsliv at gøre? Meget lidt vil jeg sige selvom det måske er gode evner at have efter en apokalypse. Selv vil jeg, hvis der skulle komme en atomkrig helst stå lige nedenunder den første bombe der bliver kastet, men det er en anden sag.
Men det er da fedt at være bushcrafter - det sender et signal om at man er forberedt på og klar til det værste, og at man kan overleve selv hvis samfundet går ned og ligesom med de andre grupper så er man jo med allerede når man har meldt sig ind i gruppen, og når man kan tage ud i skoven med en pressenning og noget militærgrej,  etablere en lejr med bål og det hele, tage nogle billeder af sig selv siddende derude til at lægge op på FB, så er det sejt. Nåh ja og så er det jo lige meget om man overnatter der ude. Der er jo ingen der på billederne at man tog hjem efter den første kop kaffe - man er med!

Bushcraft har altid været der i militære kredse. Specialenheder uddannes til at kunne klare sig bag fjendens linjer, så det er der ikke noget nyt i. Men hvorfor er det lige det der er blevet så populært? Hvorfor er det ikke "genopdagelsen" af vores tidlige forfædres færdigheder som jægere og samler der trender? Umiddelbart ville det være mere nyttigt friluftsmæssigt at tilegne sig de evner? Men mange bushcraftere kommer ud og har det hyggeligt med det de gør og det skal de have lov til, men når jeg ser den amerikanske serie "Alone" så må jeg indrømme at der er nogle derude der faktisk på en hel anden måde evner at klare sig derude. Desværre kan den danske udgave ikke helt hamle op med den amerikanske selvom mange af de danske deltagere er ret skrappe. Der indgår blot ikke jagt i den danske udgave og det er en skam for det er der hvor den bliver mere realistisk.
Alligevel er udsendelserne nok en inspiration for mange, og også for mig selv.

Mange går med en stille drøm om at komme ud men hos nogle bliver det desværre blot til drømmen. Det er også lidt koldt og ubekvemt at ligge derude i al slags vejr. Det er lettere at tage ud med presenningen og så tage hjem igen om aftenen og så overbevise sig selv om at man er med på trenden.

På samme måde har jeg mødt folk der ville på fjeldvandring, men ikke kunne komme afsted før de havde det helt rigtige grej. De kom aldrig afsted, men alledede ved at samle grej sammen så er man jo på vej. Men, et komplet high-tech fjeldvandrerudstyr med de rigtige mærker og farver et sindsygt dyrt og de fik aldrig lige råd til det sidste så de kunne komme afsted, men det er "jo ikke deres skyld". De er jo på vej og med i gruppen af hardcore fjeldvandrere, at der så er noget udefrakommende der spænder ben for det sidste er jo ikke deres skyld.

I de mange år hvor jeg har været guide, og har arrangeret fjeldture har jeg oplevet det mange gange. Når jeg lægger en tur op, så er der mange der vil have materiale om turen tilsendt, og de melder tilbage at det ser spændende ud, men der er lige noget i vejen for at de kan tage med, og det er der sikkert også for flere. At man ikke kan holde ferie på det tidspunkt er en god undskyldning, men jeg hører mange andre som mere virker som om de et eller andet sted gerne vil, men det er trods alt bekvemmere at blive hjemme. Det tror jeg at mange af jer der arrangerer ture og kurser har oplevet.

Sådan er det heldigvis ikke alle der er. Mange kommer heldigvis ud og de bliver flere og flere. Friluftslivet er i rivende udvikling ikke mindst på baggrund at at vi har tid og penge til at leve et sundere liv. Ikke mindst coronatiden har fået flere ud på forskellig vis og der har aldrig været flere uddannede friluftsvejledere der tilbyder alle mulige former for aktiviteter i naturen - om det så er friluftsliv eller andet de gør derude så får de i hvert fald folk ud. Det er blever trendy at være sund.

Vi skal have flere ud på tur og vi skal give folk en reel mulighed for at opleve det at være derude med overnatninger, uden at de behøver at købe en masse udstyr. Man kan jo i de allerfleste tilfælde klare sig med noget man har derhjemme i forvejen eller man kan låne sig frem.

Hvordan ser I andre på friluftslivet? Hvad opfatter i som værende friluftsliv? Hvad er jeres holdning til bushcraft, UL og de andre trends der er oppe i tiden?


Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)