Det uudforskede kebnekaiseområde

Når man har været ikke kun i Lapland mange gange, men nærmest har anvendt hele sit liv på et koncentreret område deroppe, så undrer man sig selv over om der stadig kan findes nye steder og nye ruter.
Det kan der selvfølgelig, men nogle gange sidder man og ser sig blind på noget på kortet. Noget man inderst inde godt ved ikke er noget, eller som ikke bliver til en ny interessant rute hvor man vil opleve eller se noget nyt, i forhold til bedre alternativer.
Og så pludselig ser man alligevel 'den nye mulige rute', og glæder sig til at efterprøve den!

Áinojohka

For flere år siden vandrede jeg fra Narvikfjeldene over grænsen og ind i Sverige via Gautelishytten og til Huvkijávri.

Som, og her var jeg lige ved at skrive som sædvanlig, var det gråt og diset. Den der dis hvor man ikke ved om det regner eller om man bare går midt i lavthængende skyer hvor vandet i skyerne bare trækker ud og fortættes på ens tøj, men våd bliver man og det uanset om man har GoreTex-tøj på eller ej. Fugten sniger sig ind og man føler sig klam over det hele. Teltet var også pakket vådt ned om morgene da jeg forlod min lejr ved broen over vandløbet der forbinder Gautelisvatnet og Vuolip Čoarvejávri.

Det havde regnet i flere dage så alt føltes ligesom fugtigt og klamt og jeg kunne godt tænke mig at få det hele tørret og da jeg endelig nåede Huvkijávri-hytten brugte jeg ikke lang tid på at bestemme mig for en overnatning her og en chance for at få tørret det hele.

Området herinde tæt på den svensk-norske grænse er specielt idet der ikek er meget der rager op. Det hele er et fladt højfjeldsområde der nærmest ligger i 900 - 1000 moh med enkelte knolde der stikker lidt op. Sådan et område er ikke ret let at orientere sig i og slet ikke med skyerne liggende i ankelhøjde.

Det lykkedes at få tørret det hele og mens det tørrede og inden jeg gik til køjs fik jeg set på kortet. Jeg havde ikke helt bestemt mig for hor de næste dages etaper skulle føre mig hen. Det eneste der var bestemt var at jeg skulle ende ved landevejen mellem Ritsem og Gällivare, men det kunne både være via Sitasjávri til Ritsem som via Gáidumjávri og Vakkotavare.
Den ene rute, den via Sitas er bare ikek så interessant idet det sidste stykke går på en grusvej der i sin tid blev etableret da dæmningen ved Sitasjávri blev bygget. I flere år herefter kørte bussen faktisk helt frem til hytterne, men senere opgav man at vedligeholde vejen der nu er spærret.

Alternativt kunne jeg følge sporet over til Kungsleden via Čuhčavággi. Den tur har jeg gået flere gange og den er fin nok faktisk, men jeg kunne jo også forsøge noget nyt!

På kortet så det ud som om man kunnen gå ned til Áinojohka på stien mod Sitas og dreje fra og vandre langs Áinojohka over til Huvkijávri. Det var egentlig et forsøg værd så det var nu planen.

Jeg vandrede fra Huvkejávri og ned ad stien der ikke bliver meget benyttet, og frem til stålbroen over Áinojohka. Regnen var ophørt, men det var stadig diset og med lavthængende skyer. Ikke en vind rørte sig så chancen for vejrskifte så det ikke meget ud til.

Strækningen hen til Viddjajohka var ret let og jeg kom hurtigt frem. Det springende punkt var netop dette vandløb som jeg ikke på kortet kunne se om kunne forceres overhovedet!
Det kunne være en brusende strøm, men det kunne også være noget der let kunne vades.

Det kunne faktisk vades og vandstander var endda ikke ret høj og over kom jeg let. Man kunne faktisk i stedet have valgt den anden bred tilbage ved broen og derved helt undgået vandløbet, men det var der jo ikke megen sport i.

Turen videre frem til Gaiddumjávri-hytten er let nok og der er masser af teltpladser på hele strækningen.

I sommer ville jeg have forsøgt, sammen med et hold fra Outsite.org, at vandre strækningen i modsat retning for at tjekke vandstanden, men desværre bød sommeren 2015 på enorme mængder af sne, specielt ovre i det område så det måtte opgives.

Friluftsliv! Hvad er det?

Måske så de første eskimoer sådan ud

De første egentlige mennesker (homo erectus) opstod for ca. 1,8 millioner år siden, og var den menneskerace der forlod det vi nu kender som Afrika, og bredte sig til hele jorden.

I tiden frem til jernalderen, der startede i ca. 500 fvt. har mennesket stort set levet på et meget ”primitivt” plan, set med vores øjne, men på trods af at de ikke havde den teknologi vi har i dag, var de yderst specialiserede og havde gennem mange hundrede år udviklet og forfinet deres redskaber og boliger. I nyere tid kan vi se på de eskimoiske kulturer der i aller højeste grad har formået at skabe en bæredygtig livsstil, baseret på redskaber forarbejdet af drivtømmer, produkter fra fangsdyrene og jern fra meteoritter på en så sublim måde at de har kunnet overleve i århundrede under nogle af klodens barskeste forhold.

Hvis vi ser mennesket i det perspektiv har det moderne menneske, som vi tilhører, ikke eksisteret ret længe og man må regne med, at vi frem til vor tid har medbragt en del fra vore forfædre hvor det at færdes og overleve i naturen har haft al betydning for artens overlevelse frem til de mere moderne og teknologiske tidsaldre.

Skal man vove ”pelsen” kan man postulere, at  vores hjerner er udviklet til stenalderlivet på den afrikanske savanne, som har varet i den overvejende del af menneskets eksistens. Man kan måske sige, at mennesket ikke udelukkende er eftertænksomme og rationelle væsner, men avancerede aber med stærke indbyggede drifter vi har taget i arv efter vore forfædre.

Ser vi mennesket i det perspektiv er det lettere at se hvad det er der driver nogle af os ud i naturen for at vende tilbage til et, om end pseudoagtigt,  ”frit” liv i naturen.

Nu skal man ikke af denne udlægning foranlediges til at tro de oprindelige mennesker gik rundt derude med spyddene eller med kurvene når de samlede bær og rødder, og "nød det frie liv i naturen"! Det gjorde de naturligvis ikke. De kæmpede for føden og livet!
Alligevel vil jeg mene at rester af dette liv i naturen hvor man klarede sig selv, skaffede sig føde og ly stadig er det der driver det moderne menneske ubevidst. Altså at der i os bor et behov for at være derude.

I gamle dage var friluftslivet ikke så let som det er i dag

At have fritid og energi nok til at drage ud på sine fridage har der ikke været mange muligheder for i den industrielle verdens begyndelse og lysten har måske heller ikke været der idet mange jo ”flygtede” fra landbruget og ind til de forjættede og hurtigt voksende byer med deres nyudviklede fabrikker og massefabrikation af varer. Man boede kummerligt og arbejdede mange timer om ugen.

Efter 2. Verdenskrig hvor det atter var opgangstider og arbejderen begyndte at tjene flere penge og fik mere fritid  i takt med at fagforbundene tilkæmpede sig kortere arbejdstider og ferier til det arbejdende folk fandt man atter lysten til et liv i naturen frem, men allerede omkring århundredeskiftet begyndte det at blomstre i Tyskland idet studenten Carl Fischer  stiftede den tyske vandrebevægelse der senere afstedkom oprettelsen af de såkaldte jugend-herbergen der var en slags vandrehjem.

Idéen blev senere taget op af Dansk Vandrelaug der ønskede at skabe et lignende net i Danmark. Dansk Vandrelaug blev stiftet i 1939.

Ting udvikler sig
De gæve vandrefolk iklædt plusfour og solide brune snøresko og ranselen på ryggen, indtog landets stier og småveje og overnattede i spidstelte af bomuld og træstænger. Telte og andet udstyr udviklede sig hurtigt da industrien så en indtægtskilde i fænomenet og i takt med at folk fik råd til motorcykler og biler udviklede friluftslivet sig til campinglivet der i dag kører ud af en helt anden gren der dårligt kan betegnes som friluftsliv længere.

Alt dette er teorier som man kan interessere sig for rent videnskabeligt, men i praksis og i egen hverdag kan man tolke som man vil, og har du din egen definition på at det du foretager dig derude er friluftsliv, så lev trygt med det!
Det handler mere om at du har det fint med dine sysler frem for hvad videnskaben og nørderne kalder det!

Men lad os se lidt på nogle mulige definitioner!

Enkelt friluftsliv
Ved enkelt friluftsliv forstås ture med ophold af længere varighed hvor længere varighed er mindst én overnatning. I enkelt friluftsliv tilsigter vi i vidt muligt omfang at undgå brugen af tekniske redskaber og forbrugsgoder. Naturen og ens egne oplevelser med sig selv i naturen og evt. i gruppen er målet.

Gammel pelsjægercamp

Her taler vi om at selve turen er målet i sig selv. Målet er således intet i sig selv. Det handler altså ikke om at tilbagelægge så mange kilometer som muligt, eller om af komme hurtigt frem. Enkelt friluftsliv indeholder intet konkurrenceelement.

I enkelt friluftsliv bestræber vi os på at bruge så enkle hjælpemidler som muligt og her indgår GPS, GoreTex-tøj, telt, benzin- eller gasbrænder etc. ikke!

Man klarer sig med enkle hjælpemidler som tarp og laver mad over bål. Man har sikkert selv fremstillet sin letvægtsproviant.

Der er nok ingen tvivl om at man her har skelet til og måske glorificeret det simple liv pelsjægere og andre har levet og nogle steder stadig lever.

Almindeligt friluftsliv
Her bruger vi alle moderne hjælpemidler inden for friluftsområdet. Vi har moderne telte med, men vi overnatter stadig én eller flere nætter derude.

Almindeligt friluftsliv betegner en friluftsform hvor man godt nok vil være derude, men også helst have det så bekvemt som muligt så her anvender vi stort set al det højteknologiske grej udstyrsbutikkerne tilbyder.

Friluftsaktiviteter
I princippet taler vi her om alle de aktiviteter der foregår i naturen og herunder også idrætslige, men konkurrenceelementet er helt eller delvist borttaget og det sociale samvær er i stedet i højsæde. Her behøver der ikke indgå udendørs eller nogen overnatning.

Friluftssport
Sport er aktiviteter hvor konkurrenceelementet er i højsæde. Der er her tale om idrætslige aktiviteter der foregår i naturen og hvor naturen er et element i selv sporten, eller man kan sige at et af sportens elementer er en kamp med naturen. Dette kan være orienteringsløb, langrend, fosskano- eller kajak, adventurerace etc.

Naturliv
Naturliv, eller bushcraft som nogle ynder at betegne det, stiler mod et højere samspil mellem natur og menneske hvor man søger tilbage til urfolkenes færdigheder, i at med meget enkle og hjemmefremstillede hjælpemidler at klare sig derude.

Her lever man i videst muligt omfang i og med naturen, spiser dens ressourcer og forsøger at genfinde de værdier og livskvaliteter der fandtes i tidligere tider, hvor mennesket var afhængig af at kunne klare sig med naturens produkter alene.

Naturvejledning / friluftsvejledning

En af de ting der gennem tiden har gjort definitionen på hvad friluftsliv er skyldes til dels, at begrebet blev sovset ind i natur i starten. Nogle af de fremtrædende kræfter i udbredelsen af friluftsliv var efterskolerne der tog aktiviteten ind og her var det enten idrætslærere eller naturfagslærere der stod i spidsen. Dette gik fint I starten lige indtil ellevetimersreglen blev indført I skolesystemet. Herefter var der ikke midler og kapacitet til overnatningsture hvorfor man gik mere og mere over til dagsarrangementer og for at få skolemæssige aktiviteter ind I billedet indgår ofte idrætslige aktiviteter.

På et tidspunkt blev der fra efterskolekredse og Andres side arbejdet for at få indført en friluftevejlederordning. Dette arbejde endte med at der I stedet blev indført naturvejledere og naturvejlederne beskæftigede sig ikke eller kun meget lidt med friluftsliv, men underviste i stedet i biologi, geografi etc. eller I de elementer der I dag indgår I faget nature og teknik.

Friluftsvejledningen blev sovset så meget ind i natur at skovskolen definerer friluftsliv således i deres undervisningsmateriale:

”Definition af ”friluftsliv”

Med ”friluftsliv” menes undervisning primært i natur/teknik og biologi, men også i andre fag, der finder sted i områder/biotoper i nærmiljøet. Friluftsliv omfatter også aktiviteter som fx, at sejle i kano, ligge i telt og bevæge sig i naturen, finde vej og tænde bål. 

Der vil være en del overlapninger mellem enkeltdelene i friluftsliv og de naturfaglige fag.”

Ovenstående citat er taget fra Skovskolens materiale og er noget sludder for at sige det mildt!
Begreberne er helt fuldstændig blandet sammen og giver ingen mening.

Hvad er hvad?

Kan man så slet ikke tale om friluftsliv når man fx padler en weekendkanotur?

Jo selvfølgelig kan man det!

Kanoen er et sportsredskab der i vore dage mest bliver brugt til sportslige konkurrencer lige som den moderne kajak, men både kajakken og kanoen kan sagtens indgå i friluftslivet når de anvendes som transportmiddel.

Ligestillet kan man sige om klatring at det er en sport, men klatring kan sagtens indgå som redskab i friluftslivet nor klatringen anvendes under tur for at komme fra et sted til et andet, men tager man ud og ligger i telt ved en klatrevæg og klatrer forskellige ruter og rapeller ned til sin standlejr så er det ikke friluftsliv men idræt.

Der er mange diskussioner om forskellighederne mellem friluftsliv natur og friluftsliv og man tænker ofte over hvad disse diskussioner går ud på eller har af betydning for den enkelte. For eksempel kan mange der foretager idrætslige aktiviteter i naturen ikke eller vanskeligt acceptere at det er idræt de dyrker og ikke friluftsliv. Det er lige som om, at friluftslivet for nogle har højere status end idræt og derfor vil man hellere sige at man dyrker friluftsliv frem for idræt, men hvorfor? I realiteten er der intet i vejen med at dyrke idræt så hvorfor stædigt vedblive med at forplumre begreberne? Det samme gælder for så vidt natur. Natur er noget vi studerer og lærer om, men natur kan sagtens indgå i friluftsliv som det jo også gør i naturliv eller bush craft hvor man lærer sig planter og urter og andet for at lade det indgå i ens turkost.

Unge og friluftsliv

En årsag kan være, at man lettest ”lokker” ungdommen ud i naturen hvis man tilfører udeaktiviteterne redskaber som mountainbike, adventurerace ironman etc. Og lægger en god portion konkurrenceelement eller militær overlevelse ind, men det gør ikke aktiviteten til friluftsliv men til idrætsaktiviteter.

Man hører også ind imellem militær- eller hjemmeværnsfolk tale om at de dyrker friluftsliv under øvelser idet de jo overnatter i bivuak, men militærøvelser er ikke friluftsliv ligesom skovarbejderen der går ude i skoven hele dage og uger heller ikke dyrker friluftsliv, men passer sit arbejde.

Bliver vi ved med at køre begrebet ud ender det med at golf er friluftsliv også!

Alligevel og på baggrund af dette er vi nødsaget til at se friluftslivet i en udvikling hvor andre elementer drages med ind i begrebet man skal blot passe på at man ikke uforvarende kommer i begrebsforvirring, men hvor det alligevel bliver mere moderne og tilpasses tidens udvikling med fare for at det ender i noget helt andet!

Med tiden vil interessen antagelig atter vende og græsrodsbevægelser vil tage det oprindelige friluftsliv op igen i en anden tid.

Og så alligevel! Friluftsliv er i sidste ende det den enkelte gør det til eller opfatter det som....

Thule - på tidens rand

Thule i Nordgrønland står nok for mange som polarekspeditionernes vugge hvorfra Knud Rasmussen og Peter Freuchen indledte de mange slæderejser på indlandsisen og langs kysterne og det var her de grundlagde Thule handelsstation, men Thule er meget andet set i et historisk perspektiv.

Thule er også hjemstedet for den eskimoiske thulekultur og et vigtigt led i menneskenes indvandring til Grønland fra Canada. Thule er et af de steder i Grønland hvor fangerkulturen er udviklet til det sublime. Hvor menneskene har kæmpet livets kamp for overlevelse i en umenneskeligt barskt klima hvor vind og vejr og is har dannet grundlaget for eskimoernes selvforsynethed med jagt og fiskeri.

Bogen er et pragtværk ikke mindst fordi den er ilustreret med umådelig flotte fotografier af en af verdens fremmeste fotografer Carsten Egevang, men også i sin udførlige beskrivelser af menneskene og de problemer de har sloges med gennem tiderne hvor de er blevet flyttet til mindre gunstige jagtområder da Amerikanerne fik tilladelse til at bygge Thulebasen og hvad det førte med sig af udvikling på godt og ondt, om danskernes kolonisering af Grønland med deraf følgende kultursammenstød og en udvikling der på mange måder gik alt for stærkt

Igennem otte år har antropologen Kirsten Hastrup regelmæssigt besøgt Thule for at forstå verden, som den tager sig ud derfra. Møder og samtaler med de mennesker, der bor der, er blevet suppleret med læsning af den lange og righoldige historie.
Resultatet er dette portræt af Thule som et samfund med dybe rødder, der netop nu står over for svære udfordringer.

Bogens titel henviser til, at Thule i disse år er udsat for massive forandringer. Isen smelter, permafrosten tør, plante- og dyreliv ændrer sig, og i takt hermed ændrer samfundslivet sig naturligvis også. Fangerne har stadigt sværere ved at nå frem til de store havpattedyr, der har været deres livsgrundlag i mere end fire tusind år, og dyrene opfører sig også anderledes. Men der er ikke mange alternativer til fangst i det højarktiske område.

Naturens nye luner opleves som en reel trussel mod fangertilværelsen.

Interesserer man sig for Grønland og grønlandske forhold, elelr holder man blot af at se på flotte billeder fra en fremmed kultur må man eje denne bog!

Fakta
    •    Forfatter: Kirsten Hastrup
    •    Forlag: Lindhardt og Ringhof
    •    ISBN: 9788711359471
    •    Udgivelsesdato: 2015
    •    Sideantal: 496
    •    Materialetype: Bøger
    •    Indbinding: Hardcover
    •    Pris: ca. 499,95 kr

Sydsverige i efterårsfarver

Så kom jeg hjem fra den årlige svampetur i Sydsverige, en tur vi foretager hvert efterår for at lede efter tragtkantareller.

I år var det imidlertid et temmelig magert udbytte vi vendte hjem med!
Der er år hvor vi har plukket i kilovis hvilket vi også gjorde sidste år, og det præcis på de samme steder vi atter i år kikkede efter dem og hvor der faktisk ingen var.

Godt at vi stadig har et lille lager fra sidste år!

Den smukke efterårsskov i Sydsverige

Nu er det ingen katastrofe når der ikke lige er det man kommer efter. Efterårsskoven byder på så meget andet og er under alle omstændigheder fin at vandre rundt i.

Når der nu alligevel ingen svampe var kunne vi lige så godt lave noget andet og jeg har længe villet arrangere en fisketur herovre. En tur hvor overnatningerne skulle være i lavvuer, eller med en stor lavvu som samlingstelt og hængekøjer eller telte til overnatning.

Et godt sted for et sådant arrangement er Harasjömåla fiskecamp der godt nok er P&T vande, men ikke er det i den forstand vi kender det fra danske grusgrave. Herovre er søerne ægte skovsøer i den smukke svenske natur.

Fluefisker ved "Flugströmmen"

Men, selvfølgelig er det stadig P&T - bare i mere naturlige omgivelser og det kan godt gå som træningsvande hvis man fx. vil forsøge sig med lystfiskeri for første gang eller vil forsøge fluefiskeri som noget nyt. Chancen for at få bid er trods alt større i disse vande end ude i "naturen".

Nu skal der blot sættes en tur op på Outsite.org. Vi er allerede flere der har aftalt en tur.

Vargo Hexagon Titanium minibålsted woodburner

Lidt legetøj skal man jo have så på Outsites hængekøjekursus i Sydsverige havde jeg dette minibålsted med. Man skal jo hele tiden forsøge at få rygsækkens vægt ned samtidig med at man skal have det lidt sjovt.

Det var ellers ikke fordi der manglede aktiviteter på kurset - vi havde enormt travlt med at give instruktion og fiduser til hammocks samt at demonstrere en hel masse forskellige modeller.

Minibålstedet kan foldes samme så det ikke fylder ret meget, og det vejer heller ikke ret meget da det er fremstillet af titanium.

Man fyrer simpelthen op i det med små kviste, grankogler og andet småt og tørt. Det er smart og ret effektivt og så skal man ikke slæbe brændstof med. Jeg har foreløbig kun kogt vand på det, men det skal da testes ved rigtig madlavning og en test vil komme op på outsite.org senere.

Så er der et nyt nummer af Det Grønlandske Selskabs blad "Tidsskriftet Grønland" på gaden.

Er du interesseret i Grønlandske forhold så er et abonnement en god idé.

TIDSSKRIFTET GRØNLAND

- illustrerede artikler om grønlandske og arktiske forhold.
Køb seneste numre af Tidsskriftet Grønland i vores webshop.
Udgivet af Det grønlandske Selskab siden 1953 – Grønland udkommer med 4 numre årligt, med emner indenfor samfund, politik, erhverv, natur, kultur, historie og personalia.
Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Augustinus Fonden, Bladpuljen, Oticon Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks fond, Antikvar Carl Julius Petersens Hjælpefond, Aase og Jørgen Münters Fond, Juuliip Nipitittagaa/Grønlands Julemærkefond samt Skibsreder Kraemer og Hustru Mathielde Kraemers Grønlandsfond.

Kontakt:
Uffe Wilken, redaktør
Det Grønlandske Selskab
Strandgade 102
1401 København K
Tlf.: +45 3177 2016
uw@dgls.dk

Hammock (hængekøje)

I rigtig mange år efterhånden har jeg vandret i det svenske og ikke mindst fjeldet og de sydsvenske skove har jeg foretaget utallige ture i gennem årene.
Sydsverige er med sine anderledes natur, i hvert fald hvis man tager til det østlige skåne og Blekinge rigtig spændende at vandre i.

Hennessys hammock i Skåne

I starten overnattede jeg i telt, men det var ikke alle steder det er lige let at finde en jævn plet i

Overnatning under tarp i Sydsverige

skovbunden hvor der kan stå et telt så jeg gik over til at ligge under tarp hvilket gjorde det lidt lettere idet jeg der kun skulle finde en plet på cirka 2 meter gange en halv for at jeg kunne ligge der. Ud over det gjorde det ikke så meget hvis der var rødder eller sten der stak op, men det ville være bøvlet med et telt.

Tarpet fungerede fint for mig i en del år og der gik efterhånden sport i at ligge under tarp året rundt og flere kom med på bølgen.

At ligge under tarp kræver blot at man har en såkaldt bivybag til at lægge underlag og sovepose ind i og sådan en vejer og koster naturligvis også, men den samlede vægt kom alligevel ikke over vægten på et telt så det var fint nok og gav en masse frihed.

Tarpet havde så også sine begrænsninger!

Den svenske skovbund de steder hvor jeg holder af at færdes er ikke på nogen måde jævn ligesom i

Hennessys hammock på bredden af Raslången Sydsverige

en dansk bøgeskov. Selv med tarpet skal man lede efter egnede pladser og disse pladser er ikke altid de flotteste.

Jeg holder af at ligge helt ude ved vandet, på søbredden så jeg har udsigt og her er der oftest skråt.

Løsningen på dette problem er hængekøjen, eller hammock'en som vi yder at kalde den. Med en hammock skal man blot bruge to træer med rimelig afstend imellem, og træer er der nok af i Sverige!

Da jeg og Christian fra Outsite.org startede på at ligge i hængekøje var det ikke så almindeligt blandt hverken danskere eller svenskere, men interessen greb hurtigt om sig og i dag har vi faktisk en helt ny trend indenfor friluftslivet og mange bruger nu hængekøjer.

I weekenden 2. - 4. oktober '15 afholdt Outsite.org hængekøjekursus i Sydsverige og her blev vist en masse forskellige hængekøjer i prisklasser til få hundrede kroner op til mere en 4000 kr.

Ikke alle typer falder lige godt i min smag. Nogle er for små og uden myggenet og det holder ikke på vore breddegrader, andre alt for klodsede og desuden dyre og som den opmærksomme læser vist allerede har opdaget så sværger jeg til Hennessys som godt nok ikke ligger i den billige ende, men til gengæld nok er noget af det ypperste man kan få og så ligger de heller ikke i toppen prismæssigt.
En god Hennessys hammock kan man få fra 1600 og opefter, og i Danmark importeres de af firmaet STM.

Spejdergear i Rødovre har ofte tilbud på dem.

Nu vi er ved filmene så er her et lille klip med aftenstemning på Immeln.
Immeln har i mange år været et foretrukket padlevand idet området omkring søerne har næsten alt hvad man kan tænke sig af sydlig vildmark.

Selvfølgelig er der ikke tale om decideret vildmark idet området oprindeligt er kulturlandskab hvor bønderne har levet en kummerlig tilværelse i evig kamp mod sten og svigtende afgrøder, og hvor bondeoprøret med snaphanerne i spidsen har sat sig op imod den svenske konge.

Har man blot en weekend til rådighed rummer området, der kun ligger et par timers kørsel i bil fra København, et stort potentiale både for kano- og vandreture.

Filmen her er fra en flot tur med Outsite.org!