torsdag den 17. december 2015

Hammock - hængekøje

Hængekøjen eller hammock'en som nogle foretrækker at kalde den, har vundet indpas i dansk friluftsliv og det med rette.
Den nye lovgivning i statsskovene åbner for nye muligheder for friluftslivet i Danmark, men også i de Sydsvenske skove hvor skovbunden ofte, eller mange steder, er ujævn har hængekøjen sine fordele.



I weekenden 12. - 13. december ´15 var vi på en lille tur i Hareskoven, dels for at afholde et lille julearrangement i Outsite-regi, men også, for mit vedkommende, for at modificere mit suspension til min Hennessys 'Backpacker Ultra Lite Azym Zip' hængekøje.

Ikke at det suspension der fulgte med ikke var godt nok, men for at skabe en letter måde at hænge køjen op på.

Den normale, eller den der følger med er en snor i hver ende af køjen og 2 treehuggers til at sætte omkring de 2 træer. Det virker for så vidt fint, men det er lidt bøvlet både at skulle stramme op og binde knob samtidig.


Et andet system og det jag sammen med Zach fremstillede i weekenden består af treehuggers, en løkke på snorene og derimellem woopie slynger og det koncept fungerer fint.

Den røde lampe, en Orbiloc, er blot for at jeg kan finde køjen i mørke.

onsdag den 16. december 2015

Fjeldguidens mareridt - en artikelserie

Igennem 5 uger har jeg bragt et afsnit hver uge om sommerens Laplandstur. En tur der ikke helt blev som den var planlagt hjemmefra idet snemængden i fjeldet var ekstrem og lå langt hen på sommeren.


Artikkelserien  bliver løbende bragt på outsite.org og kan følges der:

Fik du ikke læst del I så er den her!
Fik du ikke læst del II så er den her!
Fik du ikke læst del III så er den her!

Fik du ikke læst del IV så er den her!


Del V bringes tirsdag den 22. december 2015.


lørdag den 5. december 2015

Europas vadefugle - Lars Gejl

Så er der endnu et pragtværk af Lars Gejl!
Lars er kendt som en meget dygtig fotograf og som forfatter til en hel stribe af unikke fugle bøger Europas Vadefugle er ingen undtagelse.


En helt ny, meget omfattende, rigt illustreret og unik udgivelse om de 83 vadefuglearter, der yngler og/eller optræder regelmæssigt eller som sjældne trækfugle og gæster i Europa.

3 hovedafsnit:
1. Sammenligningstavler med fritlagte fotos af henholdsvis stående og flyvende brokfugle, ryler, klirer, bekkasiner og svømmesnepper - alle i henholdsvis deres voksne og ungfugledragter med pile, der peger på de vigtige detaljer, der karakteriserer pågældende art i forhold til de andre.

2. rigt illustreret gennemgang af hver af de 83 arter mht deres forekomst,økologi, adfærd, ynglebiologi, stemme og udbredelse. Læs om de forskellige brokfugle, ryler, klirer, sneppefugle, bekkasiner og svømmesnepper.

3. rigt illustreret generel beskrivelse af vadefuglenes topografi, økologi, adfærd, træk, ynglebiologi og fældningsfaser - samt et silhuet afsnit af alle arter stående såvel som flyvende for hurtig identifikation.

Fakta
Type: Indbundet
ISBN: 9788702171594
Udgave: 1
Udgivet:  27.10.2015
Sider: 370
Pris: 399,95

fredag den 4. december 2015

Grønland 2016

Med de mange års erfaring jeg efterhånden har med at arrangere vandreture i Lapland og i Grønland, er det en smal sag at ryste en spændende tur ud af ærmet - eller er det?

Ilulissat og området omkring byen har altid fascineret mig skønt jeg aldrig har boet der. Jeg har boet 3 år i Tasiilaq på østkysten og 7 i Nuuk, men altså aldrig i Ilulissat, eller Jacobshavn som den hedder på dansk.

Men jeg har været på jagt og på vandreture mange gange i området og det fascinerende ved området er isens nærhed. Ilulissat Isfjords gletsjerstrøm der skubber vældige isfjelde ud i havet er et fantastisk syn.

Men nu havde vi jo lige i 2015 vandret den traditionelle tur ind langs Isfjorden og derefter over til bygden Oqatsut (Rodebay), så den ville jeg ikke slå op igen.
Tilgengæld har jeg tidligere vandret fra Eqi Sermia og langs indlandsisen tilbage til Ilulissat, og den tur kunne jeg faktisk godt tænke mig at gå igen.

Turen indebærer en sejlads fra Ilulissat og op til Eqi. Derfra vandrer man langs isfronten med overgange over et par gletsjertunger, for at passere floderne fra indlandsisen. Disse er nemlig meget vanskelige for ikke at sige umulige af vade.

En tur som denne bliver en anelse mere kostbar end jeg syntes om, men også flot hvis den kan gennemføres. Kan den ikke det risikerer man at skulle rekvirere bådtransport på et eller andet sted på ruten, og det koster yderligere penge. Derudover skulle vi også have gletsjerudrustning med for at vandre på isen, og dette vejer. Isen passerer man ikke uden udstyr og kundskaber, men som nævnt havde jeg været på indlandsisen før, og har desuden undervist i og guidet gletsjervandringer både på Østkysten og i Lapland, så den del af det var i orden.

Nu er det nogle år siden efterhånden at jeg havde været i området langs indlandsisen, så lidt research skulle der til, men det kunne jeg sagtens tage løbende efter at turen var annonceret - for så stor forskel kunnen der vel ikke være fra dengang og til nu? Det kunne der så!

Min friske research viste at det nu til dags faktisk er en ret tvivlsom affære at vandre strækningen. Afsmeltning af indlandsisen, og den derved forværrede udvikling af terrænet med randmoræner og kviksand, fik mig til at tage turen af. En guidet tur skal kunne gennemføres planmæssigt, og det skal i hvert fald ikke være forhåndsresearch der skal gøre den tvivlsom.
Man kan leve med at sne og vand kan ændre ens planer i uheldige år, som for eksempel på min guidede sommertur i Lapland i 2015, hvor der var uforholdsmæssigt megen sne der lå langt hen på sommeren, men man planlægger ikke en tvivlsom fjeldtur!

Nu var "gode dyr jo rådne" som man siger! Hvad skulle jeg så? Helt aflyse grønlandsturen? Altså droppe de grønlandsture som jeg omsider, og efter mage overvejelser, atter havde taget op?

Det kunne der ikke være tale om og desuden har jeg erfaringer med andre, og mere sikre områder for vandreture i Grønland. Jeg kunne naturligvis tage SCT (Arctic Cirkle Trail) mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, men den er der andre der har taget, så den må de gerne have for sig selv sammen med alle andre. Det er trods alt en markeret vandrerute og folk der har læst mine skriverier herinde, ved at det ikke lige er mig. Skal folk betale for en guidet tur skal turen helst være unik, så de får noget de ikke ville kunne lave selv. Dette forhold er specielt i Grønland hvor jeg plejer at forlange, at folk er rimelig selvkørende og har været på fjeldet før. I lapland kan man bedre lave guidede begynderture.

Så skulle kortsamlingen gennemrodes for at finde kortet over området ved Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), for her havde jeg også for år tilbage, dengang jeg havde Vildmarksskolen og Vildmarksrejser, "opfundet" en flot og anderledes tur i.

Denne tur fører fra lufthavnen ind mod øst og indlandsisen, som man kommer helt ind til.
Det er dog ikke den turistede tur gennem Sandflugtsdalen som alle turister skal køre ind i firehjulstrækkere for at se, men en tur helt udenfor markerede stier.

Turen mangler et af de elementer, eller faktisk to, som jeg gerne vil have med på Grønlandsture, og det er dels kultur og dels isfjelde i havet, og det kan Kangerlussuaq faktisk ikke rigtigt byde på.

Til gengæld er en tur her i området, en man kan komme til direkte med Danmarksflyveren og altså uden at skulle skifte fly og bruge penge på det også, og så er der moskusokser og et meget rigere dyreliv end ved Ilulissat.

Efterhånden som jeg fik gennemarbejdet denne tur blev jeg mere og mere begejstret for den så nu er den er annonceret!
Hvis du også vil læse om turen og måske deltage så kan du se den her: "Vandretur blandt moskusokser - Grønland"

Grønlands Geologi udforskes - et glimt af geologernes arbejde

Henrik Højmark Thomsen har været så venlig at tilsende mig et eksemplar af denne fantastiske bog.
Bogen kom med posten i går så jeg har ikke fået mulighed for andet end at se den igennem og læse korte passager, men jeg kan love at det er noget af et værk!

Ikke nok med at bogen er fantastisk flot, men den virker også vældig godt gennemarbejdet og er rigt illustreret.  Absolut en bog man må eje og læse hvis man interesserer sig for Grønland!

Grønlands geologi udforskes - glimt af geologernes arbejde

Igennem mange år har geologer hver sommer trasket igennem Grønlands fjelde for at kortlægge geologien. Bogen fortæller om deres arbejde og giver læseren indblik i, hvad de lavede, hvordan de boede, hvad de spiste, og hvilke skibe, fly og helikoptere de brugte for at komme rundt i det store land med den barske natur.

336 sider med fokus på statens udforskning af Grønland - rigt illustreret
Over 580 figurer og billeder om Grønlands geologiske udforskning
Over 70 personprofiler af geologer og andre grønlandsfarere
Grafisk oversigt med de vigtigste begivenheder og indsatser gennem årene

Omslaget til bogen
Forfatter: Niels Henriksen

Tekstredaktion: Henrik Højmark Thomsen og Jane Holst
Billedredaktion: Niels Henriksen
Layout og DTP: Henrik Klinge Pedersen/Carsten Egestal Thuesen
Omslag: Carsten Egestal Thuesen
Illustrationer: Eva Melskens
Reprografisk arbejde: Benny Schark/Jakob Lautrup
Omfang: 336 sider
Størrelse: 22 x 29,7 cm
Antal billeder og figurer: 581
Antal fakta-bokse: 99
Udgivet: 27. november 2015
ISBN: 978-87-7871-408-4

Pris: 250 kroner inklusiv moms, men eksklusiv forsendelse

Bogen kan købes hos:
GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 20 00
E-mail: bogsalg@geus.dk

Uddybende information:
Grønlands nøgne fjeldområder giver en enestående mulighed for at undersøge landets geologiske opbygning og studere de geologiske processer og bjergarter. Derfor har geologer fra mange forskellige lande gennem årene benyttet Grønland som studieområde og derigennem har man i dag en meget bred viden om landets ca. 3800 millioner år lange geologiske tilblivelseshistorie.

Geologiske undersøgelser af landområderne har hovedsagelig fundet sted fra 1946 efter Anden Verdenskrigs afslutning, medens den egentlige udforskning af havområdernes geologiske opbygning først begyndte i slutningen af 1960'erne.

I landområderne er de mange undersøgelser først og fremmest foretaget af statens Grønlands Geologiske Undersøgelse, GGU, der fra 1995 bliver videreført af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. Mange andre undersøgelser er udført i forbindelse med private mineselskabers mineralefterforskning og i forbindelse med en række universiteters aktiviteter.

Vor viden om havområdernes geologiske opbygning stammer fra et stort antal GGU/GEUS projekter, men fra 1990'erne har olie- og efterforskningsselskabernes geofysiske undersøgelser og deres forskellige dybe boringer været den væsentligste kilde til vor viden om disse områders opbygning.

De fleste studier er foretaget af GGU/GEUS, der siden 1946 har forestået den offentlige indsats med deltagelse af danske og udenlandske forskere. Om sommeren er der blevet sendt omkring 100 geologer med deres assistenter på feltarbejde i Grønland. De har med deres ekspeditioner dækket det enorme land til fods, med skib, fly og helikopter.

Store dele af Grønland er ubeboet og det har derfor været nødvendigt at arrangere feltarbejdet som ekspeditioner og selv sørge for transport, forsyninger og indkvartering. Næsten 70 sæsoner er det blevet til. Uden for feltsæsonerne er det omfattende materiale blevet bearbejdet i laboratorierne og dokumenteret i form af hundredvis af videnskabelige afhandlinger og kort.

Resultatet er, at man i dag har en bred viden om hele landets geologiske opbygning, hvilket er en afgørende forudsætning for private mine- og olieselskabers efterforskning af råstoffer, der kan bidrage til samfundets økonomiske udvikling.

Bogens forfatter Niels Henriksen har været ansat som geolog ved GGU/GEUS fra 1963 til 2000 og har som statsgeolog gennem mange år været leder af den geologiske kortlægning. Han har fra sin tid som student deltaget i arbejdet og har haft i alt 35 somres feltarbejde i Grønland, og han har deltaget i mange af de ekspeditioner, der er beskrevet i bogen.

Bogen er rigt illustreret og indeholder over 580 figurer og billeder og over 70 personprofiler af geologer og andre grønlandsfarer, som forfatteren har arbejdet sammen med.

Indhold:
Forord
Indledning
Skridt på vejen
Kapitel 1: Geologiske undersøgelser i Grønland før 1945
Kapitel 2: Geologiske undersøgelser i landområderne efter 1945
Kapitel 3: Geofysiske og geologiske undersøgelser af havområderne omkring Grønland
Kapitel 4: Starten på GGU's regionale undersøgelser
Kapitel 5: Systematisk geologisk kortlægning
Kapitel 6: Kvartærgeologi og glaciologi
Kapitel 7: Statens undersøgelser af havområderne omkring Grønland
Kapitel 8: Malmgeologi
Kapitel 9: Oliegeologi og kulundersøgelser
Kapitel 10: Geokemiske undersøgelser og kortlægning
Kapitel 11: Geofysiske undersøgelser med kortlægning af landområderne
Kapitel 12: Feltarbejde og logistik
Kapitel 13: Feltarbejde i Nord- og Østgrønland
Kapitel 14: Den administrative struktur
Kapitel 15: Dansk Lithosfærecenter - DLC
Kapitel 16: Laboratorierne ved GGU/GEUS
Kapitel 17: Støttefunktioner for det geologiske arbejde
Kapitel 18: Publikationer og PR-virksomhed
Kapitel 19: Efterskrift og tak
Referencer
Stikordsregister

Eksempler:

Sideopslag
Grafisk oversigt med de vigtigste begivenheder og indsatser gennem årene. Forstør illustrationen

Sideopslag
Over 70 personprofiler af geologer og andre grønlandsfarer. Forstør illustrationen

Sideopslag
Mange fotos og helside billeder pryder bogen. Forstør illustrationen

Sideopslag
Beskrivelse af hvilke skibe, fly og helikoptere geologerne brugte for at komme rundt i Grønland. Forstør illustrationen

Sideopslag
Fakta-bokse med beskrivelse af udvalgte arbejdsmetoder, som geologerne og geofysikerne har taget i brug under den geologiske udforskning af Grønland. Forstør illustrationen

søndag den 25. oktober 2015

Det uudforskede kebnekaiseområde

Når man har været ikke kun i Lapland mange gange, men nærmest har anvendt hele sit liv på et koncentreret område deroppe, så undrer man sig selv over om der stadig kan findes nye steder og nye ruter.
Det kan der selvfølgelig, men nogle gange sidder man og ser sig blind på noget på kortet. Noget man inderst inde godt ved ikke er noget, eller som ikke bliver til en ny interessant rute hvor man vil opleve eller se noget nyt, i forhold til bedre alternativer.
Og så pludselig ser man alligevel 'den nye mulige rute', og glæder sig til at efterprøve den!

Áinojohka
For flere år siden vandrede jeg fra Narvikfjeldene over grænsen og ind i Sverige via Gautelishytten og til Huvkijávri.

Som, og her var jeg lige ved at skrive som sædvanlig, var det gråt og diset. Den der dis hvor man ikke ved om det regner eller om man bare går midt i lavthængende skyer hvor vandet i skyerne bare trækker ud og fortættes på ens tøj, men våd bliver man og det uanset om man har GoreTex-tøj på eller ej. Fugten sniger sig ind og man føler sig klam over det hele. Teltet var også pakket vådt ned om morgene da jeg forlod min lejr ved broen over vandløbet der forbinder Gautelisvatnet og Vuolip Čoarvejávri.

Det havde regnet i flere dage så alt føltes ligesom fugtigt og klamt og jeg kunne godt tænke mig at få det hele tørret og da jeg endelig nåede Huvkijávri-hytten brugte jeg ikke lang tid på at bestemme mig for en overnatning her og en chance for at få tørret det hele.

Området herinde tæt på den svensk-norske grænse er specielt idet der ikek er meget der rager op. Det hele er et fladt højfjeldsområde der nærmest ligger i 900 - 1000 moh med enkelte knolde der stikker lidt op. Sådan et område er ikke ret let at orientere sig i og slet ikke med skyerne liggende i ankelhøjde.

Det lykkedes at få tørret det hele og mens det tørrede og inden jeg gik til køjs fik jeg set på kortet. Jeg havde ikke helt bestemt mig for hor de næste dages etaper skulle føre mig hen. Det eneste der var bestemt var at jeg skulle ende ved landevejen mellem Ritsem og Gällivare, men det kunne både være via Sitasjávri til Ritsem som via Gáidumjávri og Vakkotavare.
Den ene rute, den via Sitas er bare ikek så interessant idet det sidste stykke går på en grusvej der i sin tid blev etableret da dæmningen ved Sitasjávri blev bygget. I flere år herefter kørte bussen faktisk helt frem til hytterne, men senere opgav man at vedligeholde vejen der nu er spærret.

Alternativt kunne jeg følge sporet over til Kungsleden via Čuhčavággi. Den tur har jeg gået flere gange og den er fin nok faktisk, men jeg kunne jo også forsøge noget nyt!


På kortet så det ud som om man kunnen gå ned til Áinojohka på stien mod Sitas og dreje fra og vandre langs Áinojohka over til Huvkijávri. Det var egentlig et forsøg værd så det var nu planen.

Jeg vandrede fra Huvkejávri og ned ad stien der ikke bliver meget benyttet, og frem til stålbroen over Áinojohka. Regnen var ophørt, men det var stadig diset og med lavthængende skyer. Ikke en vind rørte sig så chancen for vejrskifte så det ikke meget ud til.

Strækningen hen til Viddjajohka var ret let og jeg kom hurtigt frem. Det springende punkt var netop dette vandløb som jeg ikke på kortet kunne se om kunne forceres overhovedet!
Det kunne være en brusende strøm, men det kunne også være noget der let kunne vades.

Det kunne faktisk vades og vandstander var endda ikke ret høj og over kom jeg let. Man kunne faktisk i stedet have valgt den anden bred tilbage ved broen og derved helt undgået vandløbet, men det var der jo ikke megen sport i.

Turen videre frem til Gaiddumjávri-hytten er let nok og der er masser af teltpladser på hele strækningen.

I sommer ville jeg have forsøgt, sammen med et hold fra Outsite.org, at vandre strækningen i modsat retning for at tjekke vandstanden, men desværre bød sommeren 2015 på enorme mængder af sne, specielt ovre i det område så det måtte opgives.

tirsdag den 20. oktober 2015

Friluftsliv! Hvad er det?



Måske så de første eskimoer sådan ud
De første egentlige mennesker (homo erectus) opstod for ca. 1,8 millioner år siden, og var den menneskerace der forlod det vi nu kender som Afrika, og bredte sig til hele jorden.
I tiden frem til jernalderen, der startede i ca. 500 fvt. har mennesket stort set levet på et meget ”primitivt” plan, set med vores øjne, men på trods af at de ikke havde den teknologi vi har i dag, var de yderst specialiserede og havde gennem mange hundrede år udviklet og forfinet deres redskaber og boliger. I nyere tid kan vi se på de eskimoiske kulturer der i aller højeste grad har formået at skabe en bæredygtig livsstil, baseret på redskaber forarbejdet af drivtømmer, produkter fra fangsdyrene og jern fra meteoritter på en så sublim måde at de har kunnet overleve i århundrede under nogle af klodens barskeste forhold.
Hvis vi ser mennesket i det perspektiv har det moderne menneske, som vi tilhører, ikke eksisteret ret længe og man må regne med, at vi frem til vor tid har medbragt en del fra vore forfædre hvor det at færdes og overleve i naturen har haft al betydning for artens overlevelse frem til de mere moderne og teknologiske tidsaldre.
Skal man vove ”pelsen” kan man postulere, at  vores hjerner er udviklet til stenalderlivet på den afrikanske savanne, som har varet i den overvejende del af menneskets eksistens. Man kan måske sige, at mennesket ikke udelukkende er eftertænksomme og rationelle væsner, men avancerede aber med stærke indbyggede drifter vi har taget i arv efter vore forfædre.
Ser vi mennesket i det perspektiv er det lettere at se hvad det er der driver nogle af os ud i naturen for at vende tilbage til et, om end pseudoagtigt,  ”frit” liv i naturen.
Nu skal man ikke af denne udlægning foranlediges til at tro de oprindelige mennesker gik rundt derude med spyddene eller med kurvene når de samlede bær og rødder, og "nød det frie liv i naturen"! Det gjorde de naturligvis ikke. De kæmpede for føden og livet!
Alligevel vil jeg mene at rester af dette liv i naturen hvor man klarede sig selv, skaffede sig føde og ly stadig er det der driver det moderne menneske ubevidst. Altså at der i os bor et behov for at være derude.
I gamle dage var friluftslivet ikke så let som det er i dag
At have fritid og energi nok til at drage ud på sine fridage har der ikke været mange muligheder for i den industrielle verdens begyndelse og lysten har måske heller ikke været der idet mange jo ”flygtede” fra landbruget og ind til de forjættede og hurtigt voksende byer med deres nyudviklede fabrikker og massefabrikation af varer. Man boede kummerligt og arbejdede mange timer om ugen.
Efter 2. Verdenskrig hvor det atter var opgangstider og arbejderen begyndte at tjene flere penge og fik mere fritid  i takt med at fagforbundene tilkæmpede sig kortere arbejdstider og ferier til det arbejdende folk fandt man atter lysten til et liv i naturen frem, men allerede omkring århundredeskiftet begyndte det at blomstre i Tyskland idet studenten Carl Fischer  stiftede den tyske vandrebevægelse der senere afstedkom oprettelsen af de såkaldte jugend-herbergen der var en slags vandrehjem.
Idéen blev senere taget op af Dansk Vandrelaug der ønskede at skabe et lignende net i Danmark. Dansk Vandrelaug blev stiftet i 1939.

Ting udvikler sig
De gæve vandrefolk iklædt plusfour og solide brune snøresko og ranselen på ryggen, indtog landets stier og småveje og overnattede i spidstelte af bomuld og træstænger. Telte og andet udstyr udviklede sig hurtigt da industrien så en indtægtskilde i fænomenet og i takt med at folk fik råd til motorcykler og biler udviklede friluftslivet sig til campinglivet der i dag kører ud af en helt anden gren der dårligt kan betegnes som friluftsliv længere.
Alt dette er teorier som man kan interessere sig for rent videnskabeligt, men i praksis og i egen hverdag kan man tolke som man vil, og har du din egen definition på at det du foretager dig derude er friluftsliv, så lev trygt med det!
Det handler mere om at du har det fint med dine sysler frem for hvad videnskaben og nørderne kalder det!
Men lad os se lidt på nogle mulige definitioner!

Enkelt friluftsliv
Ved enkelt friluftsliv forstås ture med ophold af længere varighed hvor længere varighed er mindst én overnatning. I enkelt friluftsliv tilsigter vi i vidt muligt omfang at undgå brugen af tekniske redskaber og forbrugsgoder. Naturen og ens egne oplevelser med sig selv i naturen og evt. i gruppen er målet.
Gammel pelsjægercamp

Her taler vi om at selve turen er målet i sig selv. Målet er således intet i sig selv. Det handler altså ikke om at tilbagelægge så mange kilometer som muligt, eller om af komme hurtigt frem. Enkelt friluftsliv indeholder intet konkurrenceelement.
I enkelt friluftsliv bestræber vi os på at bruge så enkle hjælpemidler som muligt og her indgår GPS, GoreTex-tøj, telt, benzin- eller gasbrænder etc. ikke!
Man klarer sig med enkle hjælpemidler som tarp og laver mad over bål. Man har sikkert selv fremstillet sin letvægtsproviant.
Der er nok ingen tvivl om at man her har skelet til og måske glorificeret det simple liv pelsjægere og andre har levet og nogle steder stadig lever.
Almindeligt friluftsliv
Her bruger vi alle moderne hjælpemidler inden for friluftsområdet. Vi har moderne telte med, men vi overnatter stadig én eller flere nætter derude.
Almindeligt friluftsliv betegner en friluftsform hvor man godt nok vil være derude, men også helst have det så bekvemt som muligt så her anvender vi stort set al det højteknologiske grej udstyrsbutikkerne tilbyder.
Friluftsaktiviteter
I princippet taler vi her om alle de aktiviteter der foregår i naturen og herunder også idrætslige, men konkurrenceelementet er helt eller delvist borttaget og det sociale samvær er i stedet i højsæde. Her behøver der ikke indgå udendørs eller nogen overnatning.
Friluftssport
Sport er aktiviteter hvor konkurrenceelementet er i højsæde. Der er her tale om idrætslige aktiviteter der foregår i naturen og hvor naturen er et element i selv sporten, eller man kan sige at et af sportens elementer er en kamp med naturen. Dette kan være orienteringsløb, langrend, fosskano- eller kajak, adventurerace etc.
Naturliv
Naturliv, eller bushcraft som nogle ynder at betegne det, stiler mod et højere samspil mellem natur og menneske hvor man søger tilbage til urfolkenes færdigheder, i at med meget enkle og hjemmefremstillede hjælpemidler at klare sig derude.
Her lever man i videst muligt omfang i og med naturen, spiser dens ressourcer og forsøger at genfinde de værdier og livskvaliteter der fandtes i tidligere tider, hvor mennesket var afhængig af at kunne klare sig med naturens produkter alene.
Naturvejledning / friluftsvejledning
En af de ting der gennem tiden har gjort definitionen på hvad friluftsliv er skyldes til dels, at begrebet blev sovset ind i natur i starten. Nogle af de fremtrædende kræfter i udbredelsen af friluftsliv var efterskolerne der tog aktiviteten ind og her var det enten idrætslærere eller naturfagslærere der stod i spidsen. Dette gik fint I starten lige indtil ellevetimersreglen blev indført I skolesystemet. Herefter var der ikke midler og kapacitet til overnatningsture hvorfor man gik mere og mere over til dagsarrangementer og for at få skolemæssige aktiviteter ind I billedet indgår ofte idrætslige aktiviteter.
På et tidspunkt blev der fra efterskolekredse og Andres side arbejdet for at få indført en friluftevejlederordning. Dette arbejde endte med at der I stedet blev indført naturvejledere og naturvejlederne beskæftigede sig ikke eller kun meget lidt med friluftsliv, men underviste i stedet i biologi, geografi etc. eller I de elementer der I dag indgår I faget nature og teknik.
Friluftsvejledningen blev sovset så meget ind i natur at skovskolen definerer friluftsliv således i deres undervisningsmateriale:
Med ”friluftsliv” menes undervisning primært i natur/teknik og biologi, men også i andre fag, der finder sted i områder/biotoper i nærmiljøet. Friluftsliv omfatter også aktiviteter som fx, at sejle i kano, ligge i telt og bevæge sig i naturen, finde vej og tænde bål. 
Der vil være en del overlapninger mellem enkeltdelene i friluftsliv og de naturfaglige fag.”
Ovenstående citat er taget fra Skovskolens materiale og er noget sludder for at sige det mildt!
Begreberne er helt fuldstændig blandet sammen og giver ingen mening.
Hvad er hvad?
Kan man så slet ikke tale om friluftsliv når man fx padler en weekendkanotur?
Jo selvfølgelig kan man det!
Kanoen er et sportsredskab der i vore dage mest bliver brugt til sportslige konkurrencer lige som den moderne kajak, men både kajakken og kanoen kan sagtens indgå i friluftslivet når de anvendes som transportmiddel.
Ligestillet kan man sige om klatring at det er en sport, men klatring kan sagtens indgå som redskab i friluftslivet nor klatringen anvendes under tur for at komme fra et sted til et andet, men tager man ud og ligger i telt ved en klatrevæg og klatrer forskellige ruter og rapeller ned til sin standlejr så er det ikke friluftsliv men idræt.
Der er mange diskussioner om forskellighederne mellem friluftsliv natur og friluftsliv og man tænker ofte over hvad disse diskussioner går ud på eller har af betydning for den enkelte. For eksempel kan mange der foretager idrætslige aktiviteter i naturen ikke eller vanskeligt acceptere at det er idræt de dyrker og ikke friluftsliv. Det er lige som om, at friluftslivet for nogle har højere status end idræt og derfor vil man hellere sige at man dyrker friluftsliv frem for idræt, men hvorfor? I realiteten er der intet i vejen med at dyrke idræt så hvorfor stædigt vedblive med at forplumre begreberne? Det samme gælder for så vidt natur. Natur er noget vi studerer og lærer om, men natur kan sagtens indgå i friluftsliv som det jo også gør i naturliv eller bush craft hvor man lærer sig planter og urter og andet for at lade det indgå i ens turkost.
Unge og friluftsliv
En årsag kan være, at man lettest ”lokker” ungdommen ud i naturen hvis man tilfører udeaktiviteterne redskaber som mountainbike, adventurerace ironman etc. Og lægger en god portion konkurrenceelement eller militær overlevelse ind, men det gør ikke aktiviteten til friluftsliv men til idrætsaktiviteter.
Man hører også ind imellem militær- eller hjemmeværnsfolk tale om at de dyrker friluftsliv under øvelser idet de jo overnatter i bivuak, men militærøvelser er ikke friluftsliv ligesom skovarbejderen der går ude i skoven hele dage og uger heller ikke dyrker friluftsliv, men passer sit arbejde.
Bliver vi ved med at køre begrebet ud ender det med at golf er friluftsliv også!
Alligevel og på baggrund af dette er vi nødsaget til at se friluftslivet i en udvikling hvor andre elementer drages med ind i begrebet man skal blot passe på at man ikke uforvarende kommer i begrebsforvirring, men hvor det alligevel bliver mere moderne og tilpasses tidens udvikling med fare for at det ender i noget helt andet!
Med tiden vil interessen antagelig atter vende og græsrodsbevægelser vil tage det oprindelige friluftsliv op igen i en anden tid.

Og så alligevel! Friluftsliv er i sidste ende det den enkelte gør det til eller opfatter det som....

lørdag den 17. oktober 2015

Thule - på tidens rand

Thule i Nordgrønland står nok for mange som polarekspeditionernes vugge hvorfra Knud Rasmussen og Peter Freuchen indledte de mange slæderejser på indlandsisen og langs kysterne og det var her de grundlagde Thule handelsstation, men Thule er meget andet set i et historisk perspektiv.

Thule er også hjemstedet for den eskimoiske thulekultur og et vigtigt led i menneskenes indvandring til Grønland fra Canada. Thule er et af de steder i Grønland hvor fangerkulturen er udviklet til det sublime. Hvor menneskene har kæmpet livets kamp for overlevelse i en umenneskeligt barskt klima hvor vind og vejr og is har dannet grundlaget for eskimoernes selvforsynethed med jagt og fiskeri.

Bogen er et pragtværk ikke mindst fordi den er ilustreret med umådelig flotte fotografier af en af verdens fremmeste fotografer Carsten Egevang, men også i sin udførlige beskrivelser af menneskene og de problemer de har sloges med gennem tiderne hvor de er blevet flyttet til mindre gunstige jagtområder da Amerikanerne fik tilladelse til at bygge Thulebasen og hvad det førte med sig af udvikling på godt og ondt, om danskernes kolonisering af Grønland med deraf følgende kultursammenstød og en udvikling der på mange måder gik alt for stærkt

Igennem otte år har antropologen Kirsten Hastrup regelmæssigt besøgt Thule for at forstå verden, som den tager sig ud derfra. Møder og samtaler med de mennesker, der bor der, er blevet suppleret med læsning af den lange og righoldige historie.
Resultatet er dette portræt af Thule som et samfund med dybe rødder, der netop nu står over for svære udfordringer.

Bogens titel henviser til, at Thule i disse år er udsat for massive forandringer. Isen smelter, permafrosten tør, plante- og dyreliv ændrer sig, og i takt hermed ændrer samfundslivet sig naturligvis også. Fangerne har stadigt sværere ved at nå frem til de store havpattedyr, der har været deres livsgrundlag i mere end fire tusind år, og dyrene opfører sig også anderledes. Men der er ikke mange alternativer til fangst i det højarktiske område.

Naturens nye luner opleves som en reel trussel mod fangertilværelsen.

Interesserer man sig for Grønland og grønlandske forhold, elelr holder man blot af at se på flotte billeder fra en fremmed kultur må man eje denne bog!

Fakta
    •    Forfatter: Kirsten Hastrup
    •    Forlag: Lindhardt og Ringhof
    •    ISBN: 9788711359471
    •    Udgivelsesdato: 2015
    •    Sideantal: 496
    •    Materialetype: Bøger
    •    Indbinding: Hardcover
    •    Pris: ca. 499,95 kr

Sydsverige i efterårsfarver

Så kom jeg hjem fra den årlige svampetur i Sydsverige, en tur vi foretager hvert efterår for at lede efter tragtkantareller.


I år var det imidlertid et temmelig magert udbytte vi vendte hjem med!
Der er år hvor vi har plukket i kilovis hvilket vi også gjorde sidste år, og det præcis på de samme steder vi atter i år kikkede efter dem og hvor der faktisk ingen var.

Godt at vi stadig har et lille lager fra sidste år!
Den smukke efterårsskov i Sydsverige

Nu er det ingen katastrofe når der ikke lige er det man kommer efter. Efterårsskoven byder på så meget andet og er under alle omstændigheder fin at vandre rundt i.

Når der nu alligevel ingen svampe var kunne vi lige så godt lave noget andet og jeg har længe villet arrangere en fisketur herovre. En tur hvor overnatningerne skulle være i lavvuer, eller med en stor lavvu som samlingstelt og hængekøjer eller telte til overnatning.

Et godt sted for et sådant arrangement er Harasjömåla fiskecamp der godt nok er P&T vande, men ikke er det i den forstand vi kender det fra danske grusgrave. Herovre er søerne ægte skovsøer i den smukke svenske natur.
Fluefisker ved "Flugströmmen"

Men, selvfølgelig er det stadig P&T - bare i mere naturlige omgivelser og det kan godt gå som træningsvande hvis man fx. vil forsøge sig med lystfiskeri for første gang eller vil forsøge fluefiskeri som noget nyt. Chancen for at få bid er trods alt større i disse vande end ude i "naturen".

Nu skal der blot sættes en tur op på Outsite.org. Vi er allerede flere der har aftalt en tur.

lørdag den 10. oktober 2015

Vargo Hexagon Titanium minibålsted woodburner

Lidt legetøj skal man jo have så på Outsites hængekøjekursus i Sydsverige havde jeg dette minibålsted med. Man skal jo hele tiden forsøge at få rygsækkens vægt ned samtidig med at man skal have det lidt sjovt.


Det var ellers ikke fordi der manglede aktiviteter på kurset - vi havde enormt travlt med at give instruktion og fiduser til hammocks samt at demonstrere en hel masse forskellige modeller.

Minibålstedet kan foldes samme så det ikke fylder ret meget, og det vejer heller ikke ret meget da det er fremstillet af titanium.

Man fyrer simpelthen op i det med små kviste, grankogler og andet småt og tørt. Det er smart og ret effektivt og så skal man ikke slæbe brændstof med. Jeg har foreløbig kun kogt vand på det, men det skal da testes ved rigtig madlavning og en test vil komme op på outsite.org senere.

fredag den 9. oktober 2015

Tidsskriftet Grønland

Så er der et nyt nummer af Det Grønlandske Selskabs blad "Tidsskriftet Grønland" på gaden.

Er du interesseret i Grønlandske forhold så er et abonnement en god idé.


TIDSSKRIFTET GRØNLAND

- illustrerede artikler om grønlandske og arktiske forhold.
Køb seneste numre af Tidsskriftet Grønland i vores webshop.
Udgivet af Det grønlandske Selskab siden 1953 – Grønland udkommer med 4 numre årligt, med emner indenfor samfund, politik, erhverv, natur, kultur, historie og personalia.
Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Augustinus Fonden, Bladpuljen, Oticon Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks fond, Antikvar Carl Julius Petersens Hjælpefond, Aase og Jørgen Münters Fond, Juuliip Nipitittagaa/Grønlands Julemærkefond samt Skibsreder Kraemer og Hustru Mathielde Kraemers Grønlandsfond.
statenskuntsraad
Kontakt:
Uffe Wilken, redaktør
Det Grønlandske Selskab
Strandgade 102
1401 København K
Tlf.: +45 3177 2016
uw@dgls.dk

torsdag den 8. oktober 2015

Hammock (hængekøje)

I rigtig mange år efterhånden har jeg vandret i det svenske og ikke mindst fjeldet og de sydsvenske skove har jeg foretaget utallige ture i gennem årene.
Sydsverige er med sine anderledes natur, i hvert fald hvis man tager til det østlige skåne og Blekinge rigtig spændende at vandre i.

Hennessys hammock i Skåne
I starten overnattede jeg i telt, men det var ikke alle steder det er lige let at finde en jævn plet i
Overnatning under tarp i Sydsverige
skovbunden hvor der kan stå et telt så jeg gik over til at ligge under tarp hvilket gjorde det lidt lettere idet jeg der kun skulle finde en plet på cirka 2 meter gange en halv for at jeg kunne ligge der. Ud over det gjorde det ikke så meget hvis der var rødder eller sten der stak op, men det ville være bøvlet med et telt.

Tarpet fungerede fint for mig i en del år og der gik efterhånden sport i at ligge under tarp året rundt og flere kom med på bølgen.

At ligge under tarp kræver blot at man har en såkaldt bivybag til at lægge underlag og sovepose ind i og sådan en vejer og koster naturligvis også, men den samlede vægt kom alligevel ikke over vægten på et telt så det var fint nok og gav en masse frihed.

Tarpet havde så også sine begrænsninger!

Den svenske skovbund de steder hvor jeg holder af at færdes er ikke på nogen måde jævn ligesom i
Hennessys hammock på bredden af Raslången Sydsverige
en dansk bøgeskov. Selv med tarpet skal man lede efter egnede pladser og disse pladser er ikke altid de flotteste.

Jeg holder af at ligge helt ude ved vandet, på søbredden så jeg har udsigt og her er der oftest skråt.

Løsningen på dette problem er hængekøjen, eller hammock'en som vi yder at kalde den. Med en hammock skal man blot bruge to træer med rimelig afstend imellem, og træer er der nok af i Sverige!

Da jeg og Christian fra Outsite.org startede på at ligge i hængekøje var det ikke så almindeligt blandt hverken danskere eller svenskere, men interessen greb hurtigt om sig og i dag har vi faktisk en helt ny trend indenfor friluftslivet og mange bruger nu hængekøjer.

I weekenden 2. - 4. oktober '15 afholdt Outsite.org hængekøjekursus i Sydsverige og her blev vist en masse forskellige hængekøjer i prisklasser til få hundrede kroner op til mere en 4000 kr.

Ikke alle typer falder lige godt i min smag. Nogle er for små og uden myggenet og det holder ikke på vore breddegrader, andre alt for klodsede og desuden dyre og som den opmærksomme læser vist allerede har opdaget så sværger jeg til Hennessys som godt nok ikke ligger i den billige ende, men til gengæld nok er noget af det ypperste man kan få og så ligger de heller ikke i toppen prismæssigt.
En god Hennessys hammock kan man få fra 1600 og opefter, og i Danmark importeres de af firmaet STM.

Spejdergear i Rødovre har ofte tilbud på dem.

onsdag den 7. oktober 2015

Nu vi er ved filmene så er her et lille klip med aftenstemning på Immeln.
Immeln har i mange år været et foretrukket padlevand idet området omkring søerne har næsten alt hvad man kan tænke sig af sydlig vildmark.


Selvfølgelig er der ikke tale om decideret vildmark idet området oprindeligt er kulturlandskab hvor bønderne har levet en kummerlig tilværelse i evig kamp mod sten og svigtende afgrøder, og hvor bondeoprøret med snaphanerne i spidsen har sat sig op imod den svenske konge.

Har man blot en weekend til rådighed rummer området, der kun ligger et par timers kørsel i bil fra København, et stort potentiale både for kano- og vandreture.

Filmen her er fra en flot tur med Outsite.org!


mandag den 28. september 2015

Ilulissat (Jakobshavn) isfjord

Jeg sad lige og kikkede på filmklip fra min tur som guide på Outsite.org's vandretur i Grønland her i sommer.

Vi havde fantastisk vejr og en af de sidste dage hvor vi overnattede i Ilulissat på vandrehjemmet gik jeg en tur ud til Holmens Bakke og rundt ad stien til byen igen.

Her er et lille filmklip som vist fint viser isfjorden i al sin vælde!



tirsdag den 22. september 2015

Hytte-til-hyttetur på Kungsleden

Laplandsfjeldenes nok mest kendte og populæreste strækning, "The beaten track" som man måske kan kalde det, er strækningen fra Abisko turiststation i nord og ad Kungsleden til Singi-hytterne og derfra ind til Kebnekaise fjeldstation og videre ud til Nikkaluokta. 104 kilometer ad markeret og fasttrampet sti byder den på gennem noget af Laplands smukkeste natur.

Vandrere på Kungsleden.
Har du drømt om en tur i fjeldet, men ikke har så meget lyst til at være hæmmet af en tung rygsæk, ligge i telt og hvad der ellers hører til lejrlivet er en hytte-til-hyttetur måske noget for dig!

Vil man op omkring Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise, så er den nordligste og mest kendte
Nállu-hytten i Stuor Reiddavággi
strækning af Kungsleden måske en rute du skal kigge lidt mere på. 

Der er her lagt op til en behagelig hyggetur med vandring i roligt tempo gennem smuk og fascinerende fjeldnatur og med overnatninger i hytter langs ruten.

De to længste strækninger afkorter vi med nogle kilometers bådtranspoet så vi ender på nogle rimelige dagsetaper på 11 - 15 km.

Stien hele vejen er tydeligt markeret, men da det er en trampesti må man ikke forveksle "stien" med en grussti i for eksempel en dansk park. Der er ind imellem ujævnt og vådt så gode vandrestøvler er det behageligste at vandre i selvom man sagtens kan gå i vandresko hvis ens ankler er til det.

Hytterne er ejet og drevet af den Svenske Turistforening og er man medlem der eller har et
Interiør - køkken og fællesrum
almindeligt dansk vandrekort få man rabat på overnatningerne.

Hytterne er faktisk ganske hyggelige, især udenfor den travleste turistsæson, og mange af dem ligger ganske smukt i landskabet.

Hytterne der for de flestes vedkommende er tegnet af fjeldlegenden Tore Abrahamsson, var foruden at være en passioneret fjeldvandrer også arkitekt.

Hytterne er smart indrettet med et fællesrum med opholds- og køkkenfaciliteter samt et eller flere soverum med køjer.

Der er hyttevært og flere af dem har også en lille butik med proviant, slik, øl og vand og andre fornødenheder så man ikke behøver at slæbe det hele med hjemmefra.

Køjerne har såmænd tæpper og puder også så man faktisk kan klare sig uden en sovepose
Soverum
og kan nøjes med at slæbe en lagenpose med.

I alle hytterne er der selvfølgelig brændeovne så man kan få varme hvis det er nødvendigt eller få tørret tøj der er blevet vådt.

Ruten ned gennem fjeldområdet er ganske flot og meget varieret ligefra den lyse lave fjeldbirkeskov, ogver flade sletter med græs og højurtenge til markante dale flankeret af stejle imponerende fjeldsider.

Ingen af turens etaper er specielt anstrengende at vandre så alle der er vant til at vandre lange ture i skoven eller ved stranden herhjemme kan være med og få fine oplevelser.

Turen kan bruges som en oplevelsestur hvor man måske for første gang prøver kræfter med fjeldet, men også hvis man er begynder i fjeldvandring og gerne vil prøve det lidt af inden man måske vover sig ud på teltture i området er den velegnet.

Er du interesseret i en tur kan du læse mere her og allerede tilmelde dig!

fredag den 11. september 2015

Nye ture under planlægning

Sommeren er ved at være ovre for i år og de afviklede ture er under efterbehandling for hvad der gik godt og hvad der gik skidt og disse erfaringer skal så inkorporeres i næste sommers ture der allerede er annonceret i rå form.

Diskobugten og Ilulissat isfjord.
Jeg har det ligesom mange andre der har boet og rejst i mange år i Grønland som jo er et land man enten hader eller elsker når man har været der, men jeg hører til dem der elsker Grønland, dets natur og dets folk. Når man gør det trækker Grønland hele tiden i én og man søger tilbage igen og igen!

Der er mange smukke steder i Grønland og der er mange steder jeg har været, men flere som jeg aldrig har vandret i. Grønland er kæmpestort og så selvom det er en forholdsmæssig lille del der er isfrit.

Som mange af mine læsere sikkert allerede ved, så tiltrækkes jeg af ultra øde egne og faktisk kun nord for polarcirkelen og det i sig selv giver jo nogle begrænsninger da sæsonerne er korte, men en tur til Grønland er altid værd at vente på.

Ud over Grønland har jeg jo også tabt mit hjerte til Lapland og specielt området omkring Sveriges højeste fjeld Kebnekaise. I 2016 skal der da også være en tur dertil, men i modsætning til tidligere år så bliver næste års tur en hytte-til-hyttetur på den øverste strækning af Kungsleden.
Denne strækning af Kungsleden er meget brugt hvilket ikke er underligt idet den strækning nok er den der byder på mest afvekslende fjeldnatur - strækningen har faktisk alt hvad fjeldet kan byde på.

Hvorfor så sætte en hyttetur op nå alle mine ture plejer at være teltture, men denne gang vil jeg gerne invitere vandrere der dels måske ikke har nogen særlig fjelderfaring eller gerne vil have det hele lidt mere bekvemt, sove i en rigtig seng og slippe for den tunge rygsæk. Under en hyttetur kan man nøjes med ganske få kilos oppakning hvilket jo gør én mere mobil under vandringen.

Ligesom i 2015 sætter jeg også et kursus i basisfriluftsliv op og denne gang på Sjælland  ved Køge med gåafstand fra Køge station eller fra bussen hvis ikke man har bil, men vi forsøger naturligvis samkørsel som vi plejer.

Og så kommer der naturligvis også ture i Sydsverige samt kanoture.

Man kan læse mere om turenes program på www.outsite.org

tirsdag den 8. september 2015

Den våde sommer i Lapland

Nu har jeg vandret i Lapland i 46 år og vel har vintrenes snemængder og starten på foråret været meget forskelligt fra år til år, men aldrig har jeg set så megen sne som i år.


Vi havde hørt om snesituationen hjemmefra dels via Marit Sarri og andre der er bosiddende og som færdes meget i området og dels fra vandrere der var kommet hjem fra tidlige ture deroppe, men vi håbede naturligvis at snesmeltningen ville gå i gang så vi ikke ligefrem skulle være nødsaget til at telte på sne.

Planen hjemmefra var egentlig at vandre til Gaidumjávri og derfra søge ind mod den norske grænse langs Gaidumjohka, men det blev der ikke noget af!

Fjeldområderne vest for Kungsleden var nærmest dækket af sne og var der ikke sne var der vådt!
Jeg havde på da vi fløj ind konfereret med Jennie Sparrok hos Kallaxfly i Nikkaluokta og fået underretninger om snesituationen fra piloterne, så jeg var forberedt på forhindringerne.

Nu var turen jo lagt an på at være en "pionertur" og på pionerture vandrer man ikke bare ad
Vandløb der normalt ikke er noget særligt var svulmet
op til rivende elve.
markerede ruter i fjeldet, noget jeg faktisk ikke selv syntes er særlig interessant som guide, for de fleste kan jo selv vandre ad markerede ruter og især dem hvor der også er muligheder for hytteovernatninger. Jeg vil give mine deltagere andre oplevelser og helst oplevelser de ikke selv uden videre kan få.

Nu lagde vi jo ud med at flyve fra Nikkaluokta til Kebnekaise og starte vandringen derfra, og da vi skulle starte med 2 dage på stien ind mod Kungsleden, inden vi skulle dreje fra ned mod Gaidumjávri, ventede jeg med at foreslå ændringer til vi kunne få et overblik fra toppen af Unna Jierttáš.

Fra toppen så det fuldstændig ud som vi havde hørt om, så nu var gode råd jo dyre!
At futte rundt på Kungsleden og risikere at skulle vandre tilbage til Fjeldstationen i egne fordspor, var der ikke meget ved.

Jeg foreslog derfor at vi fra passet under Unna Jierttáš hvor vi stod, vandrede mod øst ind i stiløst land syd for Liddubákti og den vej frem til Nikkaluokta, og så se hvor megen tid vi brugte på det.

Det er i sådanne somre turlederes evner kommer på prøve! Fjeldet er fuld af farer for den uerfarne og netop det med at kunne bedømme sne og
Der var ekstremt megen sne i fjeldet.
snebroer er ikke noget man lige lærer sig selv - det kræver års erfaring og kurser i sne og is.

Hvad er der under sneen? Er der vand man kan falde i og drukne i? Eller blive trukket ind under sneen? Hvordan bedømmer men en snebro?

Det er mange spørgsmål og man skal enten kende svarene, eller finde andre veje. Som turleder tager man ingen unødige chancer og man skal være parat til at støtte deltagere der er usikre på forholdene.

De steder jeg fører mine deltagere hen og igennem er alle nogle jeg har været i mange gange gennem tiderne. Jeg har således set alle vandløb med årenes og årstidernes varierede vandstand, og jeg kan huske dem. Derudover holder jeg hele tiden øje med dels hvor jeg er og hvilke særlige kendetegn der er i omgivelserne, men jeg holder også øje med de vandløb der kommer ned af fjeldet og deres vandmængde og retning. På den måde kan jeg dels bedømme om et vandløb løber under den sne vi skal vandre over og i så fald hvor meget vand der er i det.
En snebro forceres.

Specielt er snebroer noget man skal være varsom med. De er ikke sjove at falde igennem og det kan desuden være fatalt, så dem undersøger jeg altid nøje inden jeg selv går over og jeg lader først deltagerne gå over én og én, når jeg har sikret mig at den kan holde.

Det er i øvrigt ikke noget jeg vil anbefale uerfarne at eksperimentere med!

Turen mod øst syd for Laddjuvággi er ganske spændende og de mange heftige stigninger giver flotte udsigter som belønning, men let er det hverken af vandre eller at orientere sig i - til gengæld møder man nærmest ingen andre vandrere i området.

Det første dage havde vi et noget blandet vejr med skyer og regn ind imellem, men hvad betyder det
Kebnekaisemassivet set fra Dárfálláhku.
når man kan afslutte turen med en alternativ vandring i strålende sol ind til Kebnekaise fjeldstation for at bestige Sveriges højeste fjeld.

Da vi startede vandringen fra Nikkauokta var det faktisk temmelig køligt og med lavthængende skyer der varslede regn. Barometeret lå lavt, men stemningen under den slags vej syntes jeg er speciel og imponerende på en anderledes måde.

Vejret blev jo ikke bedre som dagene gik og da vi drejede fra den oprindelige rute var det temmelig koldt og blæsende, og de efterfølgende dage kom regnen.

Skyerne lå dog ikke så lavt at de forhindrede det gode udsyn og egnen var heller ikke belastende og kulden mærker man jo mest når man sidder ude om aftenen og tilbereder aftensmaden, så der var ikke så megen udeliv i de dage.
Skyerne lette dog og da vi vandrede ud af området gennem sumpen mod stien mellem Nikkaluokta og Tjuonajokk fiskecamp kom solen rigtig frem igen og så var det nærmest for varmt - let er man jo ikke at gøre tilpas!

Vi nåede Nikkaluokta i strålende sol og nu skulle vi så overveje nye muligheder. Vi var alt for tidligt i Nikkaluokta og havde næste en uge tilbage så her er det den erfarne turleder atter kommer i spil. Flere havde satset på et forsøg på at nå Kebnekaises top og skulle det nås skulle vi jo ind til fjeldstationen atter engang, men fløjet ind havde vi jo prøvet og vandre den slagne gang gennem birkeskoven gav ligesom ingen mening når vi havde fløjet og også skulle flyve ud igen.

Men heldigvis kan man jo med godt kendskab til området finde andre veje hvilket vi også gjorde og fik en fantastisk vandring i højderne med udsigt ind mod massivet.

torsdag den 25. juni 2015

Fascineret af vildmarken II

Jeg har nu udgivet 2. del af min lille artikelserie om min fascination for vildmarken. Denne gang mest om Grønland og undervisning i fjeldvandring.
Jeg fortæller her om min interesse for formidling af egne oplevelser og meget andet, men læs videre her: Fascineret af vildmarken II

fredag den 22. maj 2015

Minibiografi

Jeg er gået i gang med en lille miniselvbiografi over mit liv med friluftsliv. Dette er foreløbig blevet til én artikel du kan læse på Outsite.org. 

Forfatteren som ung fjeldvandrer i Kebnekaisefjeldene - her på toppen af Knivkammen.

Den første artikel handler om hvordan jeg kom i gang med fjeldvandring og hvad det førte med sig af personlige eventyr og pionérånd. Artiklen fører mig igennem den spæde start fra idé til udførelse og beretninger om de første år med fjeldvandring og hvordan interessen steg og udviklede sig.

De næste artikler vil omhandle undervisning i fjeld- og vildmarksliv, opstart at Vildmarksskolen og Vildmarksrejser og om Grønland og guidning af ture der.

Har du lyst til at læse mere så gå til Outsite her!

onsdag den 6. maj 2015

Boganmeldelse - 'Ulvens blik', en roman af Jonna Odgaard

Selvom jeg også læser en hel del bøger der ikke handler om fjeldvandring eller andre friluftsaktiviteter så plejer jeg ikke at anmelde romaner, men her vil jeg gøre en undtagelse. 'Ulvens blik' af Jonna Odgaard har jeg fået tilsendt af forfatteren på anbefaling af en af mine gamle vandrekammerater, der anbefalede den idet den indeholder scener fra Lapland, og den slags bøger er der ikke så mange af, så jeg var spændt på at læse den.

Sareks nationalpark i hvis nærhed en del af bogens handling foregår
Romanen handler om to personer, en kvinde og en mand der mødes flygtigt i Stockholm men som der ikke følte sig tiltrukket af hinanden. Mari som kvinden heder er journalist og manden Mats er ulveforsker.
Begge ender af forskellige årsager i det nordlige Sverige langt fra Stockholm. Mats flygter fra sit ellers lukrative forskerjob da faderen dør, for at finde sig selv i Laplands ødemark og Mari ender i Lapland i en lille by ved Pärlelven, hvor hendes bedstefar bor. Bedstefaren er blevet akut syg og Marit ser det som sin opgave at passe ham.

'Tilfældigvis' har både Mats og Mari samiske aner hvilket de begge er meget stolte af. Marit ved det, men ad omveje og efter mange genvordigheder går det også op for Mats, og selvfølgelig ender det med at de mødes og kærligheden florerer.

Forfatteren har udført et særdeles omfattende og grundigt researcarbejde som jeg ikke har kunnet gennemhulle på nogen måde, og vi møder både samernes gamle livsfilosofier og religioner, hvor den samiske shaman nåjden og de underjordiske stiller op, og at man samtidig har talende ulve som Mats kan kommunikere med, skal man nok lige synke en gang for at acceptere. Eller det skulle jeg i hvert fald.

Man følger de to personer gennem mange korte kapitler hvor deres liv og færden beskrives, hvilket er fint og sproget er godt og malerisk beskrivende, og historien hænger godt sammen. Ind imellem kan man godt identificere sig med hovedpersonerne i deres søgen efter identitet og mening med livet og tilværelsen, der med forfatterens hånd læner sig op ad samernes naturlige levevis med naturen i centrum, og den materialistiske verden sådan lidt i periferien.

Men! Jeg må indrømme at den flere gange blev sparket hen i et hjørne, hvilket gjorde at min hustru læste den og må jeg tilføje, syntes den er god!

Generelt havde jeg meget svært ved at se Mats som en 'mand' i mit univers -og her taler jeg om min baggrund med årtiers færden i arktiske egne, både som fjeldguide og som boende i fjeldområderne i Lapland og i Grønland - og jeg har meget vanskeligt ved at identificere mig med den temmelig bløde mand Mats beskrives som, og jeg har ud fra egen erfaring svært ved at se ham klare sig alene i ødemarken som han gør i bogen, men det er naturligvis min personlige mening.

Det som jeg havde mest vanskeligt med i bogen er, at personerne nærmest er overmennesker. Ligegyldig hvilken umulig situation eller hvilke dilemmaer de står overfor, så klarer de den på ægte heltemanér. Det får være og det kan man måske leve med, men forfatteren virker som om hun selv har følt at de utrolige evner til at klare udfordringerne måske er lige i overkanten, hvorfor hun bruger mange ord på at forklare i detaljer hvorfor hovedpersonerne lige præcis er i stand til at klare disse situationer hver gang hun lader dem opstå. Faktisk fik personbeskrivelserne mig til at tænke på 'Hulebjørnens klan' hvor personerne har samme urealistiske evner til at klare det hele meget bedre end alle andre. (Også en bog der endte i hjørnet af mit arbejdsværelse og aldrig blev taget op igen).

Måske er det bare mig eller også er det en feministisk bog om kærlighed, men den var til tider noget kvalm at komme igennem må jeg desværre melde.

Forfatteren skal dog have megen ros for reserach og for på en fin måde at få flettet samernes kultur og historie ind sammen med fine naturbeskrivelser, og der er for mig ingen tvivl om, at hun både har været i området og researchet flittigt og grundigt i samernes historie og kultur. Disse ting gør at historien faktisk er ganske god og fint hænger sammen.

Jeg syntes den fortjener at blive læst, så jeg vil gerne give den 3 ud af 5 rensdyr!

Fakta
Forfatter: Jonna Odgaard
Forlag: Forlaget Aras
Sideantal: 431
ISBN: 978-87-85092-44-1
Forfatterens website: www. ulvensblik.dk

torsdag den 23. april 2015

Outdoortræf på Kongskilde Friluftsgård

Så er det forår!
Og når det er forår er det tid for Outdoor-træffet som atter i år afholdes ved Kongskilde Friluftsgård ved Tystrup sø syd for Sorø.
Outdoor-træffet, der er for alle friluftsinteresserede, er en årlig tilbagevendende begivenhed med et voksende deltagerantal år efter år.
Træffet afholdes i kommende weekend den 24. - 26. april og man kan komme og gå som man vil og det er naturligvis gratis! Og man skal ikke være medlem af noget for at deltage, men blot interessere sig for friluftsliv!


Initiativtagerne til Outdoor-træffet er Christian Milbo og mig selv, sagde hunden, og selvom vi kommer fra Outsite.org er det ikke et Outsite arrangement, men et helt frit og gratis arrangement for alle friluftsinteresserede. Af samme grund har vi inviteret alle friluftsgrupper fra Facebook og andre med, og vi håber naturligvis at teltpladsen bliver godt fyldt til en rigtig hyggelig weekend med skan om grej og ture og andet friluftsrelateret.

Der vil under træffet være forskellige arrangementer, såsom en kort vandretur i Friluftsgårdens spændende og særegne natur, der vil være en permanent teltudstilling så går du og overvejer nyt telt, kan du se en masse forskellige modeller på træffet.

Der vil også være lidt grejsalg og salg af øl, vand og vin, og på Gården kan man købe sandwich, eller man kan som de fleste gør, selv lave spændende mad på sit kogegrej eller over bål.

Der vil naturligvis også være konkurrencer med flotte præmier.


Du kan som sagt komme og gå som du vil. Du kan være der nogle timer eller du kan tage telt med og tage det hele med.

Du kan læse mere om træffet her: Outdoor træf på Kongskilde Friluftsgård!
Der er også en tråd for træffet hvor du kan aftale samkørsel med andre, aftale fællesmad etc. Tråden kan du se her!

Under træffet vil ikke alene Outsites redaktionsmedlemmer være til stede, men også flere af turlederne og ikke mindst administratorerne fra flere Facebook-grupper så der er gode muligheder for snak på tværs.

Vi der arrangerer træffet vil naturligvis gerne se så mange friluftsfolk som muligt på træffet så har du tid er du meget velkommen også selvom det blot bliver nogle timer!

Vil du vide mere om Outsite.org kan du læse om os her!