Som tidligere nævnt blev turen i år noget anderledes end jeg havde planlagt. Årsagen lå en del hos mig selv mens en lille del skyldes uheldet med en deltagers støvler - der dog holdt hele turen.
Efter en fin lejr er vi klar igen.
Vi er nede i lavlandet lige i trægrænsen der i området ligger på 800 moh. Det er overskyet men et behageligt vandrevejr.
.jpg)
Meningen var, at vi skulle vandre videre ud gennem Gávgulvággi som er en flot men lidt anstrengende dal at vandre i. Der er meget pilekrat og at forcere den slags tager tid og tid var vi kommet noget i bekneb med.
Alle hold er forskellige når man arrangere ture som jeg gør med deltagere jeg ikek kender og som jeg ikek ved hvor hurtigt vandrer når der er blokfelter og krat, ned ad bakke og op ad bakke.
Vi kom ikke så hurtigt frem som jeg havde troet hjemmefra. Det er jeg vant til og derfor har jeg flere alternativer til ruterne jeg planlægger.
Vi kunne vi ikke nå som det så ud her Gávguljávri så der måtte sælges en ændring. Det er aldrig svært når ingen af deltagerne har været her før. Nogle havde været i fjeldområdet før, men ikke på den rute jeg i år lavede og heller ikke på mit ændringsforslag.
Vi måtte korte turen lidt af så jeg foreslog, at vi drejede mod nord, og i stedet for at vandre gennem Gávguljávri, over Kungsleden og længere væk fra fjeldstationen, så vandre op til søen Liddujávrrit.
Den købte holdet.
Det sker ofte, at noget må laves om på en tur udenfor stisystemerne og med deltagere man ikke kender på forhånd. Det betyder ikke ret meget for deltagerne idet ingen af dem der var med havde været i området før. Det er derfor lidt lige meget hvor man færdes da alt alligevel er nyt.
Jeg har været ved Liddujávrrit mange gange og der møder jeg aldrig nogen. Området er ellers flot og selv om der ikke er mange teltpladser så er det en god tur. Dalen den langstrakte sø ligger i fører over til Laddjuvággi og her er der altid mange vandrere der er på vej til og fra Kebnekaise.
Vi skulle ikke vandre i Laddjuvággi men ville telte før.
Vores lejr ved Gávguljávre lå ret lavt. Vi var helt nede i 700 moh mens Liddujávri ligger i 857 moh så der var altså en god bid op ad bakke før vi nåede søen.
Bortset fra et enkelt vandløb så er turen op letvandret og stigningen jævn over en lang strækning.
Vi slap dog ikke helt fra pilekrat men det var overkommeligt.
Vandløbet klarede vi uden at vade og snefeltet forcerede vi også let.
Vi fortsætter opad og når terrænet ved søen. Her er der fladt og letvandret. Vi kikker efter teltpladser men finder ikek andre end dem jeg plejer at bruge ved søens nordlige ende, men her ligger vi også udmærket.
.jpg)
Vi ligger i lejren og kikker på kort for nu skal der igen tages en beslutning.
Vejret er fint med god sigt så vi vælger at gå tværs over Laddjuvággi og op forbi søen 981 moh og derfra gå direkte på dalen Siŋŋivággi (Singivagge) dagen efter og så forsøge en bestigning af Kebnekaise via Dürlings led.
Vi krydser nu Kungsledens afstikker mellem Siŋŋi og Kebnekaise fjeldstation. Vi har ligget i vores lejr og set på trafikken derovre på sporet, men da vi krydser over om morgenen ser vi ingen.
Vi bevæger os op mod søen højere oppe i passet under Siŋŋičohka. Det er ikke særlig stejlt, men det går støt opad.
Vi når efter lidt besvær søen deroppe og holder hvil.
Vi går en del på skrå over mod dalen, men vejret er fint så vi holder de nødvendige pauser og nyder udsigten nedover dalen.
Turen ind i Siŋŋivággi er ikke af de letteste strækninger fjelområdet byder på. Her er stenet og blokmark hele vejen ind. Men, når først man er inde er der fine teltpladser på plane græsplæner.
Det tog nogen tid at forcere blokmarken men heldigvis var det hele tørt og vejret fint. Omsider kunen vi så telte inde i dalen og forberede os på et toptursforsøg næste dag.
