søndag den 30. december 2018

Hvad er et microeventyr og hvordan kommer du igang med det? - af Maria Rømer

Jeg har længe fulgt med i Marias små microeventyrer og det er et rigtigt sjovt koncept, jeg ikke lige selv var kommet på. Ikke desto mindre er idéen god og på Marias website er der mange fine fiduser til hvordan man kan komme ud, så derfor har jeg inviteret Maria til at skrive lidt her på min blog.

Svanninge bakker, Fyn
Jeg hedder Maria, jeg er 31 år og blogger om mikroeventyr, friluftsliv, rejser og grej ovre på
CurlyCamper, som jeg startede i 2016  ”CurlyCamper”. Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at skrive et gæsteindlæg på bloggen ”Outsite-Stories” og det ville jeg selvfølgelig gerne! Jeg glæder mig til at dele det med dig. Jeg håber, det kan inspirere til at komme ud på nogle små eventyr i hverdagen. På den måde bliver der ikke så langt mellem de større eventyr som for eksempel vandreture i Skandinavien.

Hvad er et mikroeventyr?

Senja, Norge
Begrebet mikroeventyr stammer fra eventyreren Alasdair Humphreys. Han beskriver mikroeventyr,
som de små eventyr der er plads til mellem klokken 17 og klokken 8 næste morgen. De eventyr som du kan tage på en helt almindelig hverdag, når du har fri fra arbejde. Jeg kan hilse at sige, at der kan presses en del ind på de 15 timer inklusiv en god nats søvn. Hvis det skal gøres helt simpelt og uden for meget besvær, behøver det såmænd heller ikke indebære en overnatning. Det kan sagtens være en udflugt til et nyt sted, du ikke har været før.

Inspiration fra CurlyCampers mikroeventyr

Jeg har været på mange mikroeventyr efterhånden. En del af mine ture har været med overnatning, men der er også mange, som har været nogle timers eventyr. Indimellem er jeg på kurser eller til møder med arbejdet rundt omkring i landet. Her benytter jeg mig ofte af at tage et nyt sted hen og overnatte for åben himmel. Mit arbejde har blandet andet natur på skemaet, så det gør ikke noget, at jeg lugter lidt af bål, når jeg kommer frem til mødet. Gennem tiden har jeg blandt andet overnattet i telt i Svanninge Bakker, for åben himmel på stranden på Rømø og i shelter ved Maribo sø.


Maribo sø
Turene uden overnatning har blandt andet været en tur til Trædestenene nord for Aalborg. Vandretur i
Tranum-Fosdal i Nordjylland, hvor vi fandt en masse blåbærbuske, der stadig havde masser af bær på.

Træklatretur med min kæreste og kammerat i det smukkeste sommervejr. En venindetur til Boserup skov med Trangia og pandekagedej, som vi nød nede ved fjorden. En vintervandretur på Skjoldungestien ét år og Hedebostien et andet år. Der er bare noget særligt ved at være ude om vinteren. En mountainbiketur i Vilsbøl Plantage i Thy med efterfølgende fish ’n chips i Hanstholm.



Læs om alle mine mikroeventyr her!

Hvordan kommer du på mikroeventyr?



Rømø, Nationalpark Vadehavet
 Selvom mikroeventyr ligger mellem fyraften og mødetid næste dag, kan det godt være svært at få klemt ind i en travl hverdag. Arbejde, familie og hus. Der er nok at se til. Men hvis du forbereder dig lidt, kan det sagtens lade sig gøre. Det behøver ikke være kompliceret eller kræve en masse grej.

Det første du skal gøre, er at sætte en dato. Det kan være en dato i næste måned. Det kan være en dato
hver måned det næste år fra nu. Det er helt op til dig. Men når du har sat et kryds i kalenderen, er det svært at lave andre planer eller ”glemme”, hvad det var, du skulle lige præcis den dag. Husk at der ikke findes dårligt vejr – det handler om påklædningen, som du sikkert har fået at vide som barn tusind gange.

Rebild Bakker, Nordjylland
Som jeg nævnte tidligere, så behøver det ikke være besværligt at komme af sted. Når det handler om de små eventyr, behøver du ikke noget særligt udstyr. Du behøver ikke kort, kompas, de dyre vandrestøvler eller en kæmpe rygsæk. Til de små eventyr bruger du simpelthen, hvad du har i gemmerne. Alt efter sæson skal du have tøj på kroppen – gerne noget vind- og vandtæt. Du skal have nogle sko, der er gode at gå i og det kan sagtens være et par
løbesko. Er det vinter og koldt, er hue, vanter, halstørklæde også en god idé. En rygsæk med en madpakke, en flaske vand og en ekstra trøje og så er du godt kørende. Vil du gå all in og overnatte i det fri, skal du selvfølgelig have dit sovegrej med.

Læs også: Sådan holder du varmen om natten.

Der er størst chance for succes, hvis du holder det helt enkelt. Lad være med at forsøge at lave et bål kun med, hvad du kan finde i naturen. Tag noget tørt brænde med hjemmefra, så du er sikker på, du kan få startet et bål. Du behøver ikke slæbe en masse mad med. En takeaway pizza fra den lokale er helt i orden. Det handler ikke om overlevelse eller at være primitiv på mikroeventyr, det handler om at være ude og opleve. Hvis en hjemmebragt madpakke eller pizza gør det lettere for dig at nyde turen, så er det dét, du gør. Tag også gerne termokanden med kogende vand eller kaffe med, hvis du ikke kan tænde bål og varme vand. Det er ikke snyd.

Ersfjordbotn, Tromsø Nordnorge
Snacks på tur er vigtigt. Du skal aldrig gå ned på snacks og du må tage alle de Snickers med på tur, som du har lyst til. Der er ikke noget værre, end at gå sukkerkold eller blive træt 30 minutter før mål og ikke have flere snacks. Snacks skal du ikke nedprioritere.

Sidst, men ikke mindst, skal du huske på, at selvom vi ikke har Allemandsret i Danmark, er der
faktisk utrolig mange steder, du må opholde dig. På stranden, i skoven, på vandet og i det åbne landskab. Du må oftest fortsætte, der hvor kragerne for længst har vendt om. Jeg har samlet alle retningslinjerne, som du kan læse her. Det giver en kæmpe frihed at vide, hvor du må være i naturen og ikke mindst, hvor du må overnatte i naturen. Der er virkelig mange smukke steder i Danmark og der er ikke nogen grund til at blive hjemme på sofaen, når mulighederne ligger lige ude foran din dør.

Hvor kan du finde mere fra CurlyCamper?


Lodbjerg fyr, Nationalpark Thy
Følg med på bloggen, hvor jeg deler ud af gode råd, anmelder grej og inspirerer til mikroeventyr og på tilhørende Facebookside. Du kan finde inspiration fra de +900 andre medlemmer Facebookgruppen Denmark Microadventures og læse om deres mange mikroeventyr, dele billeder og spørge til råds om alt, hvad der har med friluftsliv og mikroeventyr at gøre.

Jeg håber, du har fået noget inspiration til, hvad dit mikroeventyr kan være. Et nyt år er oplagt til at sætte en masse datoer i kalenderen. Mit nytårsforsæt til 2018 var, at jeg skulle på et mikroeventyr hver måned i hele 2018. På den måde oplevede jeg årstiderne ændre sig og temperaturerne falde. Du kan også vælge at tage det samme sted hen på mikroeventyr. Så vil du uden tvivl se ændringerne over et helt år det på gældende sted.

Rigtig god fornøjelse og tak for du læste med!

Hvor skal dit næste mikroeventyr gå hen?

De bedste hilsner,

Maria

lørdag den 29. december 2018

Fjeldtur sommer 2019

Jeg havde eller tidligere i år forestillede mig at turen i 2018 skulle være den sidste tur jeg guidede i svensk Lapland, men sådan skulle det ikke være - eller sådan bliver det ikke, idet jeg blev "lokket" til at guide endnu en tur uden for stierne i området.

Udsigt mod fjeldene vest for Visttasvággi
Nu kan jeg ikke her efter snart 50 års fjeldvandringer i området ved Kebnekaise, finde nogle nye steder at vandre. Jeg har vist været alle steder i det fjeldområde men heldigvis er der mange steder jeg til stadighed har lyst til at besøge.

Et ad de områder jeg altid har lyst til at besøge igen og igen er området omkring Leavašvággi øst for Kebnekaisemassivet og Visttasvággi ikke langt fra Nikkaluokta.

Området er ikke et typisk højfjeldsområde med høje fjelde og dybe dale. Området fremstår nærmere som et lavkuperet område ovenfor trægrænsen med mange muligheder for at krydse rundt og få flotte udsigter og lejrpladser.

Området rummer ingen faciliteter for turister så det er ikke meget besøgt.

Turen er berammet til at være i juli 2019.

torsdag den 29. november 2018

Nyt nr. af Polarfronten

Polarfronten - et gratis magasin!

Temanummer: Grønlands biodiversitet, naturressourcer og forvaltning


Med udgivelsen af den 670 sider store Arctic Biodiversity Assessment - rapport (ABA-rapporten) i 2013 dokumenterede Arktisk Råd status for biodiversiteten rundt om hele det arktiske område. Intet var for stort eller for småt til at blive omfattet af rapporten – fra de største havpattedyr til de mindste mikrober. I dette temanummer af Polarfronten har vi kigget nærmere på nogle af ABA-rapportens konklusioner og har gennem interviews med fagfolk forsøgt at få en opdatering af status på nogle af de arter, rapporten omtaler. Vi har også kigget på en lille håndfuld af Grønlands fredede områder for at se, hvorledes fredninger og udnyttelse kan sameksistere.
I dette temanummer kan du derfor bl.a. læse om:
  • Et par fredede områder og deres særpræg, forvaltning og udnyttelse
  • En række dyr som enten er truede, unikke eller har stor betydning for det grønlandske samfund. Eller som gemmer sig i dybhavet i evigt mørke
  • Fortidens biodiversitet
  • Traditionel økologisk viden
  • Den skjulte biodiversitet
  • De institutioner og den lovgivning, der ligger bag Grønlands forvaltning af sine naturrigdomme
Temanummeret er finansieret af Miljøstyrelsens DANCEA-program.

Du kan hente Polarfronten nr. 2, 2018 her og finde os på Facebook.

mandag den 5. november 2018

Vandring i Sydsverige

Dette er en reklame :)

I gennem snart 50 år har jeg været meget aktiv fjeldvandrer og har haft Kebnekaisefjeldene som
foretrukket vandreområde.
Nu er der bare det med fjeldet at der er rigtig mange årstider hvor man ikke kan være deroppe. Efter samernes kalender der er delt op i 8 årstider nemlig vinter, vårvinter, vår sommer, vårsommer, sommer, høstsommer, høst og høstvinter, så er det kun i sommertiden at man kan vandre i fjeldet!

Men hvad skal man så lave resten af året?
Man skal naturligvis vandre andre steder og mit valg faldt primært på Sydsverige hvor jeg gennem lige så mange år har gennemtravet og det er der nu blevet en bog ud af.

Jeg har valgt et udpluk af mine mange ture og har lagt en del vægt på egne ruter som for de flestes vedkommende tager udgangspunkt i markerede ruter hvortil jeg så har komponeret rundture så mange af ruterne er dels på stier og dels i terrænet.

I vandrekredse er jeg vist kendt for mine pionerture som mange er blevet "trukket igennem" på de ture jeg har planlagt gennem årene.

Bogen her giver også anvisning i hvordan du selv kan tilrettelægge spændende og anderledes ture derovre.

Fakta
Forfatter: René Ljunggren
Muusmann'forlag
Sideantal: 209
Format: 190 X 225 cm
Indbinding: Hæftet

Pris kr. 229,00
Pris inkl. forsendelse signeret af forfatteren kr. 280,00
Bogen kan købes hos muusmann-forlag.dk og hos boghandlere landet over samt ved at skrive en mail til mig på rene@ljunggrens.dk

Læseprøver








lørdag den 15. september 2018

Flora för fjällvandrare - boganmeldelse

Når man vandrer i fjeldet bliver man hurtig nysgerrig på hvad der vokser deroppe og hvorfor.
Fjeldvæksterne er ikke altid så prangende men de fleste har intense farver men hvad hedder de og hvorfor vokser nogle nogle steder og andre andre steder?


Gennem tiderne er der udgivet en mængde bøger om fjeldets flora og nogle af dem har både været handige og overskuelige, men også på dette emne sker der udvikling. Forskning kan fx betyde at latinske navne ændrer sig som det fx er sket for planten "Rosenrod" der på et tidspunkt skiftede art.

Dette samt nyt billedmateriale og andre måder at se det hele på berettiger til nye bøger, og interesserer man sig for fjeldfloraen kan man begribeligvis ikke få bøger nok.

Nu har de tre forfattere Eva Wallstam, Bo Stenson og Lisa Öberg begået en fin og handy bog om fjeldets flora. Forfatterne er selv author til de fleste billeder i bogen og billederne er utrolig flotte.

Forfatterne har valgt at dele bogen op i forskellige afsnit:

1. Fjällens växter

Fjällfloraens utbredning
Vad påverkar växtligheden
Så anpassar sig växterna
Fjällens urgamla granar

2. Fjällets växtmiljöer
Fjällets indeling efter höjd
Typiske växtmiljöer
Kulturspår i fjällbjörkskogen
Skyddad fjällnatur

3. Blomningstider

4. Växtgalleri

Introduktion
Växtfamiljer
Galleri

5. Register och referencer
Färgregister
Namnregister (svensk-norsk-latin)
Ordförklaringar
Referensliteratur

Bogen er ganske flot og overskuelig men man kan savne danske navne hvilket man jo gør i alle bøger der ikke er på dansk.

Selv synes jeg imidlertid at det er hyggeligt at sidde med bogen, computeren og en god dansk bog og en blyant og lede alle de latinske navne op og skrive de danske navne i bogen.
Dels har man så fået oversat navnene men vigtigst er det at man på den måde også bedre husker planterne når man er i felten.

Farveregisteret bagest i bogen finder jeg yderst anvendeligt når jeg skal finde en eksakt plante og bestemme den.
Det hele er logisk bygget op.

Der er også et lille afsnit om planternes opbygning der er nyttigt for de der ikke i forvejen ved noget om det. Opbygningen eller kendskab til den er ind i mellem afgørende for
artsbestemmelsen.

Billederne i bogen er tydelige og præcise i forhold til at illustrere plantens særlige kendetegn hvilket gør det lettere hurtigt at finde den rigtige i bogen.

Dette er absolut en bog jeg gerne vil anbefale.

Fakta

Titel: Flora för fjällvandrare
Forfattere: Eva Wallstam, Bo Stenson og Lisa Öberg
Format: 180 X 125 cm
Antal sider: 285
Pris: 299 SEK




Sommerens fjeldtur er afsluttet

Så er vi kommet hjem fra en fin og flot tur i Lapland hvor vejr og sneforhold gjorde at turen kunne gennemføres næsten planmæssigt. Kun en manglende bro fik os til at ændre lidt på ruten der dog ikke blev ringere af det.



Det er efterhånden nogle uger siden vi vendte hjem fra årets fjeldtur, men som nogle sikkert ved så er min tid gået med at få en ny bog færdig til udgivelse, men mere om dette senere.

Under fjeldturen var vi atter i år temmelig heldige med valget af tidspunktet for turens afvikling.
Vi havde utroligt fint vejr med ret høje temperaturer der nærmest lå mellem 20 og 25 grader døgnet rundt. Ja - det lyder jo dejligt men faktisk er det en smule for varmt til en vandretur med rygsæk, men klage over det kan man jo ikke være bekendt.

En regnvejrsdag havde vi dog og på den dag stod vandet ned i stænger hele dagen så det blev til en afstikker til Huvkijávri-hytten og en mindre omvej der dog ikke var noget før vi stod ved et brusende vandløb og gloede på to betonsokler hvorpå der efter kortet burde være monteret en bro - men nogen bro var der ikke!

Det kedelige var at man fra stedet kan se hytterne kun ca én km. væk så over skulle vi. Nu er man ikke meget for at smide støvler og sokker og iføre sig vadesko når vandet står ned i søjler, så derfor bruger man i den slags situationer altid lidt ekstra tid på at finde en mulig vej over. Det lykkedes langtfra altid men den her kunne hoppes fra sten til sten længere nedstrøms så vi kom over.


torsdag den 12. juli 2018

Sommerens fjeldtur 2018

Jeg har netop afleveret manuskriptet til min nye bog "Vandring i Sydsverige" og nu venter sommerens fjeldtur forude.
Som sædvanlig går turen ud på at vi får en spændende vandretur og at der udforskes nye rutemuligheder udenfor stisystemerne deroppe.


Også på denne tur har jeg et mindre antal deltagere med. Vi bliver ialt 6 glade vandrere og netop et hold mellem 6 og 8 er helt perfekt.

Holdet har afholdt et orienteringsmøde og det er et super hold af positive og forventningsfulde vandrere der denne gang drager på fjeldet.



Selve ruten vil jeg ikke afsløre idet den dels kan læses i min bog om Kebnekaise og dels kommer med i den næste reviderede bog om samtlige ruter omkring Kebnekaise, men jeg kan da afsløre at vi flyver til Alisjávri fra Abisko som en start.

Fra Alisjávri vandrer vi ad den gamle Kungsleden ned bagom Sealggamassivet helt ned til Gaiddum-hytterne hvorfra vi vil vandre Kungsleden mod nord og skrå ind nord om Stuor Jierttá til Dag Hammerskiöldsleden til Kebnekaise fjeldstation.

Fra fjeldstationen enten flyver vi ud eller vandrer op over Čievrraláhku og ned langs Čievrrajohka til Nikkaluokta.

torsdag den 26. april 2018

Weekendens tur

Som de fleste sikkert ved så arbejder jeg på en bog om vandring i Sydsverige, og nu er det tid til endnu en gennemgangstur og fototur derovre.



Bogens ruter handler om nogle af de kendte strækninger men med den "krølle" på at jeg beskriver en masse anderledes ture som rundture med base omkring en markeret kendt tur.

Mange har sikkert nok i at vandre ad markerede stisystemer men det er mit håb med bogen at flere vover sig ud på egne individuelle ruteforsøg. På den måde kan man nemlig komme væk fra stier og ud i "ødemarken" hvor man kan være alene på sin lejrplads.

Jeg har tidligere været på fototur ovre ved Mörrumsåen og denne gang går turen til et område ikke langt fra Hässleholm, men den endelige rute må I vente med til bogen udkommer :)

Glæd jer til bogen kommer på gaden :)

onsdag den 25. april 2018

Rovfugleguiden af Lars Gejl - boganmeldelse

Lars Gejl der altid skriver utrolig flotte fuglebøger har gjort det igen og denne gang med en bog om rovfugle: Rovfugleguiden!

Bogen er utrolig flot illustreret af nogle af verden førende og mest tålmodige fuglefotografer.
Bogen er både overskuelig og informativ og de mange detaljerede billeder gør det let at skelne de forskellige fugle fra hinanden.

Bogen omhandler samtlige 40 ynglende rovfugle i Europa, idet den vha. over 500 fotos og udførlig tekster indeholder afsnittene:
Generel indledning om rovfuglenes topografi og generelle biologi.

Hver art inden for slægterne: Gribbe, Glenter, Våger, Høge, Kærhøge, Ørne og Falke er beskrevet og illustreret mht. jizz; forekomst og udbredelse; fældning, dragter og racer; forvekslingsmuligheder; træk og biologi samt flugtopslag med fritlagte individer og pilehenvisninger.

12 sammenligningstavler, hvor arter, der er svære at skelne fra hinanden, er vist sammen.

Fakta om bogen
ISBN: 9788702213751
Udgave: 1
Udgivet: 2018
Sider: 300

Vejledende pris: 349,95

Snesituationen i Kebnekaisefjeldene

Nu venter vi på at sneen forsvinder i fjeldet - og at der ikke falder store mængder lige op til sæsonen som det skete sidste sommer.

Fra webcamera 25. april 2018
Se Kameraet her!

Som man kan se på billedet så er der god gang i snesmeltningen omkring fjeldstationen der ligger i 690 moh og er naturligvis ikke gyldig i forhold til resten af fjeldet op imod Abisko.

Kungsledens højeste punkt der 1150 moh og derfor vil der ligge meget mere sne der.


mandag den 23. april 2018

"Luk naturen ind hele året" af Lisa Grue og Denis Sytmen

"Luk naturen ind hele året" er en anderledes bog om naturen og om det at være derude og vende hjem igen.
De fleste kender følelsen af at komme hjem fra en gåtur, om det er ved vandet, i skoven eller i den nærmeste park, fuld af energi.

Mange af os kan ikke lade være med at samle på ting vi finder derude. Det kan være en spændende eller flot sten, drivtømmer der er blevet glat af at have ligger i bølgeskvulpet, eller det kan være spiselige urter som ramsløg, svampe eller andet der er at finde derude.

Har man børn med er der måske mange flere og spændende ting med hjem i lommerne end vi selv ville vælge.

Men hvad kan det så bruges til når man kommer hjem? Det er det denne sjove bog handler om ...

Træk i overtøjet, og lad bekymringerne blive hjemme. Naturen er derude og klar til at passe på os.
Sæson for sæson viser kunstnerparret Lisa Grue og Denis Sytmen, hvordan vi kan nyde, feste og bruge naturen som en forunderlig ven. Krop og sind falder til ro og lader op, når vi er i naturen og væk fra skærme og den høje puls. Det har Lisa & Denis oplevet, det samme siger forskningen.
Luk naturen ind hele året er en smuk guide med 102 enkle ideer til samvær med familie og venner – også om vinteren, hvor naturen stadig er der, men bare ser anderledes ud.

Fakta om bogen
Forfattere: Lisa Grue & Denis Sytmen
ISBN: 9788702244748
Udgave: 1
Udgivet: 2018
Sider: 198
Omslagsgrafiker: Lisa Grue


Vejledende pris: 249,95

fredag den 6. april 2018

Weekendkursus i basisfriluftsliv

Jeg har tilrettelagt mange friluftskurser gennem tiden men nu lancerer vi et helt nyt koncept der går ud på at lære de basale færdigheder såsom kort & kompas, båltænding, nødvendigt udstyr etc.
Vores undervisningslokalitet  er unik og vi tilbyder både mad under hele forløbet samt mulighed for gratis indendørs overnatning - derudover har vi naturligvis et indendørs opvarmet kursuslokale!


Kursus i basisfriluftsliv
18.-20. maj 2018
I helt unikke skov- og kystnære omgivelser afholder vi dette kursus.
Selve kursusstedet er unikt beliggende helt ned til vandet med ”skoven i baghaven” på Gjorslev Gods på Stevns.
Der kan overnattes i telte, under tarp eller i værelse på stedet (primitivt men indendørs og det er gratis).
Undervisningen foregår udendørs men vi har faciliteter til at sidde inde. Teori og foredrag vil foregå i samlingsrummet.
Kurset er for alle voksne og ledes af den erfarne fjeldvandrer og friluftsmand René Ljunggren, der har dyrket vandring og friluftsliv i mere end 45 år og undervist i friluftsliv i flere regier i gennem tiderne.
Eksempler på indhold i kurset der søges tilrettet efter deltagernes ønsker:

  • Båltyper
  • Mad over bål
  • Kogesystem (Trangia etc.)
  • Naturen som spisekammer
  • Kort- og kompaslære
  • Etablering af lejr / overnatningsformer
  • Beklædning / hold dig varm og tør
  • Regler for færdsel i naturen
  • Grundlæggende udstyr samt pakning af rygsæk



Pris kr. 1.500 pr. pers. Indsættes på konto: 8114 0007507518 eller på mobilepay: 31600978.
Tilmelding til rene@ljunggrens.dk eller på 31600978.
Man kan også kontakte mig uforpligtende for at høre nærmere hvis man har behov for det.
Deltagerantal min. 6 og max 12.
Prisen inkl. 2 x morgenmad, 2 x frokost, 2 x aftensmad, kaffe og te i pauserne, kursusmateriale mm.
Drikkevarer ud over kaffe og te er ikke inkluderet men kan medbringes eller købes på stedet (vand, øl og vin)
Parkering af biler skal foregå på den på kortet markerede parkeringsplads hvorefter man vandrer ned til kursusstedet eller ringer og bliver hentet.
Med offentlig trafik kan man køre med tog fra Køge Station til Klippinge så sørger vi for videre transport.
Vi forsøger at arrangere samkørsel når vi kender holdet.
Kurset afholdes ved Gjorslev og starter fredag eftermiddag kl. 15:00. Se kort.
Der kan overnattes i telte, under tarp eller værelse på stedet (primitivt men indendørs og det er gratis).
Du skal selv medbringe dit eget udstyr og som minimum sovepose og liggeunderlag og fodtøj til at gå i terræn og langs strand med (Vandrestøvler / vandresko). Se i øvrigt ”eksempel på udstyrsliste”.
Husk kompas!

søndag den 25. marts 2018

Biolog: Hykleriet fylder for meget i ulvedebatten

Bølgerne går højt i debatterne omkring ulvens genkomst i den danske natur.
Selv har jeg lidt vanskeligt ved at se problemet idet der mig bekendt ikke findes meget andet end grundløse rygter om ulveangreb på mennesker.



Ja ja man kan sagtens anfægte at jeg der jo bor på Sjælland i hvert fald i øjeblikket ikke er "truet" da der ikke er observeret ulve her endnu.

Til gengæld er der observeret ulve i mit foretrukne svenske vintervandreområde på grænsen mellem Skåne og Blekinge, og når der er ulve så langt sydpå er de nok i det meste af Sverige.

I webavisen "Altinget bringes i dag en anderledes artikel om ulven.

Læs den her!

torsdag den 22. marts 2018

Orientering på tur - 6 franske skiløbere undsat.

Gennem tiderne har der været mange eksempler på folk som er færdes i naturen uden enten at vide noget om kort og kompas eller ikke bruger det før det er for sent.

Lisas Stuga i Visttasvággi (Nikkaluokta) - foto Viktor Asp
Dette er en historie om 6 franskmænd på ski. Holdet starter ud fra Nikkaluokta og skal til Kebnekaise fjeldstation som de ikke når, og da stationen venter deres ankomst og de ikke dukker op slår de alarm.

I stedet for at gå mod vest i Laddjuvággi går de mod nord op i Visttasvággi!

En fatal fejl der kunne have ført til en alvorlig ulykke hvis ikke de havde stødt på Lisas Stuga hvor de kunne vente på hjælp.

Hør et indslag fra Sveriges Radio her:  https://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=98&artikel=6913284

Og her en artikel i Norrlänska Socialdemokraten NSD:  http://www.nsd.se/nyheter/kiruna/forsvunna-turister-hittade-nm4791318.aspx

søndag den 11. marts 2018

Garmin BaseCamp

Jeg tracker altid mine spor når jeg vandrer. Det er dels smart at kunne se hvordan ruten rent faktisk gik når man kommer hjem, og dels er det fint med tiden at have et ordentligt kartotek over ruterne.


Hvad der er mindre smart er at GPS'en jo lægger sporet præcis hvor man vandrer og går man strækninger på vej så klasker den stregen lige oveni vejen så man ikke kan se den.

Det er meget mindre smart når man som jeg, efterfølgende vil skrive en bog om alle ruterne med kort så læseren kan se hvor ruten går. I bogen vil jeg jo gerne illustrere om ruterne går ad vej, sti i terrænet eller om de faktisk går gennem usporet terræn, og så nytter det jo ikke noget at man ikke kan se hvor der er vej.

Altså - jeg må så sidde i timer og rette alle ruterne til så de løber ved siden af veje og stier der hvor der er veje og stier og det er godt nok et langsommeligt arbejde i et program der i forvejen ikke er det mest snedige programmeringsarbejde jeg har set.

lørdag den 10. marts 2018

Der sker ikke en skid for tiden!

Jeg er ikke særlig aktiv her for tiden og det har sin årsag.
Jeg er nemlig godt igang med manuskriptet til min nye bog der handler om vandreruter i Sydsverige.


Det er et temmelig omfangsrigt arbejde at skrive fagbøger men det vidste jeg godt inden jeg startede idet jeg har skrevet andre og lignende bøger før.

Heldigvis har jeg altid skrevet dagbog når jeg har været på tur. Nogle gange har det været meget detaljerede beskrivelser af rute og naturen i området, mens det andre gange kun har været om naturen og terrænet idet jeg har tracket min rute på en GPS.

Alle disse optegnelser kommer mig til gode i arbejdet men da nogle af ruterne og optegnelserne er gamle så forestår der en masse research, og der skal i nogle tilfælde også tages nye billeder og tjekkes ruter på stedet.

Jeg vil i bogen ikke udelukkende beskrive eksisterende ruter men supplere med mine egne "selvopfundne" samt beskrive hvordan disse er blevet til.

Det er rigtig spændende at skrive idet det er ligesom at genopleve turene påny.

Der bliver masser af kort og GPS spor over ruterne så glæd jer.

søndag den 25. februar 2018

Boganmeldelse - De Otte Årstiders folk, af Jonna Odgaard

De Otte Årstiders Folk er en trilogi der i bund og grund er en kærlighedshistorie om to mennesker der, i bedste Barbara Cartland stil skal så grueligt meget igennem før de får hinanden.
Oven i den fortælles samernes historie samtidig med et plot om krybskytteri og samernes uoverensstemmelser med de lokale svenskere og skovejere.


Man kan sikkert diskutere om romaner bør anmeldes og omtales her og jeg er selv i tvivl, men efter at have læst de første to bøger må jeg sige at ser man bort fra den lidt for sukkersødeagtige romantik, så retfærdiggør forfatterens grundige research i samernes historie bøgerne i en vis grad. Så, i hvert fald for de af os der interesserer os for Lapland og samerne, gives der under læsningen faktisk en unik indførelse i samernes historie, shamanisme og anden kultur og en masse om rendrift.

Grunden til at jeg læste det første bind skyldtes en bekendt som nævnte den og som foranledigede at jeg fik et anmeldereksemplar. Jeg kastede mig over den vel vidende at den nok ville være lidt feministisk, men det kan man normalt godt leve med når man læser romaner og romanen her handler jo trods alt om Lapland!

Det første bind i trilogien, Ulvens blik, må jeg tilså røg over i hjørnet (hvor papirkurven står) et par
gange, men på en eller anden måde fanger noget i bogen mig. Som nævnt er forfatterens researcharbejde både omfattende, grundigt og nøjagtigt og da bogen foregår i et lidt sydligere område i Lapland end det jeg har brugt mest tid på, så er der mange interessante detaljer som er divergerende fra det nordsamiske jeg har forsket i.

Det jeg havde det meget svært ved er de utrolig mange superlativer forfatteren betjener sig af i beskrivelserne. Det er så overvældende at det for mig, grænser til pladderromantik.

Jeg læste den imidlertid færdig idet jeg tillod mig at skøjte lidt svævende hen over de passager jeg syntes er værst, men jeg er jo en mand. Min kone har den mening om bøgerne at superlativerne og romantikken ikke er værre end i andre femibøger.

Bogen fortæller meget detaljeret om samernes shamanisme som i en af hovedpersonernes skikkelse er ført op i nutiden. Om der er noget om shamanisme skal jeg ikke komme ind på her, men der beskrives en ret nøjagtig animismen som er alle oprindelige folks grundlæggende tro.

En anden sidehistorie i bogen foregår omkring den anden hovedperson der er biolog og ulveekspert men som i bogen også bliver viklet ind i samernes arbejde med renerne. I den historie beskrives samernes mere praktiske arbejde også detaljeret og meget autentisk.

Forfatteren er også inde på de problemer der gennem tider har og stadig er mellem svenskere og samer, hvilket er medvirkende til at Sverige faktisk stadig den dag i da ikke anerkender samerne som et oprindeligt folk.
Og selvfølgelig viser det sig at begge hovedpersonerne har samisk blod i sig.

Konklusion
Det er en roman og det uanset der er meget fakta om området, samernes historie og kultur og om de
problemer med racisme, forfølgelse og andet der kendetegne områder i verden hvor to divergerende folk støder sammen, men kan man leve med superlativer og andet er det udmærkede bøger.

Fakta om forfatteren
Forfatter til Ulvens Blik og Shamanens lærling er journalist Jonna Odgaard, der har diplomuddannelse i natur-, miljø- og videnskabsjournalistik.
Har arbejdet 12 år som freelance miljøjournalist og tre år som projektleder i Grønland, herunder to år som projektleder for en kampagne om bæredygtig udnyttelse af Grønlands dyreliv. Derudover været ansat på Frederiksborg Amts Avis og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Har tidligere udgivet to fagbøger: ”Natur og Miljø. En debatbog” (Munksgaard) og ”Job i Miljø” (Studie & Erhverv).
Jonna Odgaard har som journalist rejst over hele verden og rapporteret om natur- og miljøforhold, fortrinsvis fra lande og egne med storslået, vild natur som Mongoliet, Alaska, Galapagos øerne, Ghana, Stillehavet, Grønland – og Lappland.
Fritiden bruges til fugle- og vandreture i den vestjyske natur og rejser, og til bestyrelsesarbejde i Fugleværnsfonden og Danmarks Naturfredningsforening Ringkøbing-Skjern. Bor i Ringkøbing.
Ulvens Blik og Shamanens lærling er bind 1 og 2 i trilogien ”De otte årstiders folk”, som samerne kalder sig.



Fakta
Ulvens blik
Forfatter: Jonna Odgaard
Sprog: Dansk
ISBN-13: 9788785092519
Sideantal: 432
Udgivet: 02-01-2014
Udgave: 1
Forlag: Forlaget A. Rasmussens Bogtrykkeri
Indbinding: Bog, indbundet
Originalsprog: Dansk
ISBN10: 8785092517
Pris: 199,00 kr.

Fakta
Shamanens lærling
Forfatter: Jonna Odgaard
Sprog: Dansk
ISBN-13: 9788785092601
Sideantal: 680
Udgivet: 01-11-2016
Udgave: 1
Nr. i serien: 2. bind
Forlag: Aras
Indbinding:
Bog, indbundet
Originalsprog: Dansk
ISBN10: 8785092606
Pris: 249

torsdag den 22. februar 2018

Fjeldturen sommeren 2018

Så er sommerturen helt på plads. Deltagerne er på og det ser ud til at være et godt hold.
Nu mangler blot den sidste planlægning af ruten og med de klimatiske forhold vi er røget ind i de seneste år i fjeldet, er det lidt af en udfordring.

Billedet er taget syd for Hoigganvággi sidst i juli 2017.

Problemet med at planlægge fjeldture i Kebnekaiseområdet og ind mod den svensk norske grænse i det område, har de senere år været noget usikker.

Sene og kraftige snefald langt hen i foråret har gjort langtidsplanlægning usikker de senere år så derfor er det med at have alternative ruter.

Det spændende er så om der vil tegne sig et mønster fremover så klimaet i fjeldet ændrer sig hvilket ikke vil være så godt da sommeren i forvejen er ret kort deroppe.


søndag den 18. februar 2018

Fjeldturen 2015 - afsnit V

Dette er sidste afsnit om turen i 2015.
Nu sad vi atter udenfor kafeteriaet i Nikkaluokta og nød solen der endelig var kommet frem, og at klimaet atter viste sig fra en venlig side med højtliggende skyer og god sigt. Nu skulle jeg så blot formå at servere en alternativ rute ind til fjeldstationen, så vi kunne få brugt de sidste dage og de der gerne ville bestige Kebnekaises sydtop fik chancen til det!


Udfordringen nu var ikke at vandre ind til fjeldstationen gennem birkeskove i Laddjuvággi, men at foreslå en anden rute. I den plan var det en udfordring, at der i højderne stadig lå megen sne så turen skulle times vel. Mulighederne for alternative ruter ind til fjeldstationen er ikke mange her. Går man sydover, det kan man godt, men der kom vi jo lige fra! Men så skal man gå hele vores rute igennem igen, eller krydse ind i Savuvággi og krydse Sovugorsa. Det kan man også godt, men så venter en skrå strækning der ender i pilekrat. Ad den rute skal man helt hen til Elsas bro for at krydse Laddjujohka. Dette ville blive en alt for lang tur.


Den 16. juli
Jeg foreslog derfor at vi vandrede ad stien ind mod Kebnekaise, men drejede fra ved første bro og fulgte stien op gennem skoven og op i Čievrragorsa for at finde teltpladser lige over trægrænsen ved de små søer, men forhåbentlig under al sneen som lå deroppe, og som jeg havde spottet fra helikopteren den første dag på turen.

Det blev pænt modtaget, men jeg sagde ikke rigtigt noget om hvordan jeg havde tænkt mig at vi skulle komme videre derfra. Det kunne vi tage senere når vi havde kikket forholdene lidt nærmere efter.

Altså vandrede vi hen ad den brede og slidte sti og ind i birkeskoven. Turen ad sporet og hen til broen hvor vi skal dreje fra er cirka 3 kilometer og på stien er det hurtigt vandret.

Ved broen holder vi en lille vandpause da vi aller er kommet over, retter på rygsækkene og forbereder os på stigningen op gennem skoven fra de cirka 500 moh. vi står i ved broen og til ovenfor trægrænsen hvor vi skal telte i cirka 900 moh.

Der er noget af en tung vandring op gennem skoven. Det har jeg altid syntes, men det hænger måske sammen med at det altid plejer at være første dags vandring på fjeldet når jeg vandrer denne vej. Første dag er jeg ofte lidt sløv efter den lange togtur og rygsækken er helt fyldt og derfor tung. Mange gange er det også varmt og med masser af myg i skoven der forstyrrer en i pauserne der derfor ikke bliver så lange. Man vil bare op ovenfor træerne hvor det lufter lidt og myggene ikke er så mange og ikke så irriterende.

I år var der stort set ingen myg, men det var varmt. Målet for mig er altid at nå den "store sten" og
holde første rigtige pause der. Så er man ligesom kommet over det værste, eller den længste strækning, og efter stenen går det bare opad ad det snoede spor der ovenfor trægrænsen hvor det tynder ud i træerne der stå mere og mere spredt for til sidt kun at kunne ses under én, at fortabe sig i terrænet.

Ved stenen er der et dejligt vandløb mellem birkestammer og pil, og der er ofte masser af blåbær og revling man kan hygge sig med mens man holder pause.

Efter stenen fører stien mere og mere opad alt imens skoven tynder ud og man kan se toppen af bakken, eller det man tror er toppen af bakken for efter toppen kommer ofte endnu en top, men udsigten bliver efterhånden bedre og det lufter lidt heroppe ovenfor træerne.

Stien fører over mod nogle små søer og et vandløb under fjeldet Čievrračohkka faktisk på kanten af
fjeldet og med en fantastisk udsigt ned over Nikkaluokta og Paittasjärvi langt under os.

Vi finder et sted med meget fine teltpladser og slår lejr.

Det er stadig tydeligt at sommeren ikke er slået igennem på trods af at vi altså er langt inde i juli måned og fra vores højt placerede lejr i cirka 900 moh. ser vi over mod toppe og fjeldsider på dalens modsatte side og der ligger meget sne. I passet over os ligger der ligeledes en ordentlig dyne, men den ser fin ud.

Jeg funderer lidt over næste dags etape. Vi kan vandre længere ind på højsletten indtil kløften med renvokterhytten og dreje mod fjeldstationen derfra, eller vi kan tage passet over os.

Vi lå her på kanten af den store højslette Čievrraláhku ved nogle små søer og vandløb. Mod vest
havde vi ganske tæt på Gármasbáktis væg og en smule længere mod nord Čievrračohkka. Imellem dem er der et 1100 moh. pas, eller et rigtigt pas er det ikke når man er kommet op i det, for her ser det mere ud som om man passerer hen over Gármasbáktis flade top, hvilket man også gør, men nedefra ligner det et pas.

Vi lå i 940 moh. sådan cirka ved søerne så noget uoverstieligt arbejde ville det ikke være at fortsætte ad den vej, og derved dels spare turen ind i kløften og dels, når nu vejret bød på strålende sol og blå himmel, at få en flot udsigt fra højderne.

Den 17.
Den tur var alle med på at prøve så da vi havde pakket lejren sammen om morgenen drog vi opad ad snefanerne.

Det er altid hårdt at gå opad, men sneen der var fast og fin gjorde det lidt lettere, og så længe overfladen ikke smeltede ned til slush ice som man synker i, så var det en let opstigning.

På vejen op kunne vi ved tilbageblik se langt ud over søen Paitasjärvi og Nikkaluokta langt under os. Fremad havde vi stadig bakker. Sådan er det altid i fjeldet, ligesom man mener at nu er man oppe, så er der en stigning mere, men til sidst er man jo oppe og kan puste ud og nyde udsigten mens man holder pause.


Planen var nu at blive på kanten og fortsætte ad denne frem til hvor stien der kommer fra
Gaskkasvággi, og fører hen over Čievrraláhku, fører ned gennem birkeskoven i Darfálvággi ved broen, hvorfra der kun er et par kilometer ind til Kebnekaise fjeldstation.

Vi holdt os på kanten hvor der er forbavsende let at vandre. Terrænet er jævnt når først man er kommet ned fra passet. Vi tager det stille og roligt, nyder udsigten og ser båden der sejler vandrere fra Nikkaluokta, eller rettere fra Laddjujávris østende til deltaet i vest. Vi er spændte på hvor den lægger til set heroppefra. Hvor langt mon den kan sejle op i deltaet?

Laddjujohkas delta ligner lidt Rapadalens som vi ser det heroppefra. Vandløbene forgrener sig
mellem sandbanker skabt af de store mængder sedimenter fra Dafál-dalens store gletsjere på Kebnekaisemassivets østvendte skråninger. En sedimentmængde der allerede har fyldt Laddjujávri godt op og som vil ende med helt at fylde søen så der kun er et vandløb tilbage igennem sand- og mudderbanker.

Man ser at flere af holmene er gamle, har ligget aflejret her i så mange år så de har fået bevoksning af pil og urter og hist og her et birketræ.

Udsigten heroppefra er flot i det klare vejr og vi kan se Kebnekaisemassivet i hele dets storhed med alle gletsjerne og både Syd- og Nordtoppen, og vi kan se langt ind i Laddjuvággi hvor Dag Hammerskiölds led fører til Siŋŋi-hytterne på Kungsleden - flot!

Båden når vi at holde øje med, og langt nede under os ser vi den kæmpe sig langsomt mod strømmen
over søen, og ind i deltaet ad hovedstrømmen.

Da den lægger til ser vi tydeligt bådebroen og mylderet af vandrer der går fra og til borde.

Vandringen her oppe er relativ let hvis blot man følger højdekurverne. Man skal passe på med ikke at forfalde til at vove sig ned i birkeskoven, og i det bælte af irriterende pilekrat der altid ligger lige ovenfor skoven.

Der kan selvfølgelig være en grund til at gøre det alligevel, altså gå ned i skoven. Vi gjorde det ikke umiddelbart, men ramte alligevel lidt forkert og det nok fordi vi gik i det gode vejr, og hele tiden søgte nedad i stedet for at følge 1100 moh. kurven rundt langs Čievrračohkka's vestside og der møde plateauet Darfálláhku og via den nå stien.

Men, man kan med fordel gå ned i skoven og ud mod Darfáloalgi, hvis top er et lille plateau med
fantastiske teltpladser, og hvor man kan ligge helt ugenert i et par dage - ja altså det kunne man førhen og før jeg nu afslører de unikke pladser her.

Vi nåede sidst på dagen stien der som et smalt brunt bånd snoede sig gennem vegetationen, nedad mod birkeskoven der i starten er tynd med lave fjeldbirke, men som senere bliver højere, for hvor den møder staien der går gennem Darfálvággi, at blive mandshøj birkeskov der fortsætter helt hen til de dårlige teltpladser omkring fjeldstationen.

Dårlige teltpladser er lige det der er i fjeldstationens omgivelser. Inde i birkeskoven ligger de slidte med bar jord og rødder der stikker op, og der er kamp om pladserne i højsæsonen. Alle vil ligge i kort afstand fra fjeldstationens butik og andre goder.

Målet er nået og vi sidder i fjeldstationens pejsestue og nyder livet efter en vel overstået anderledes men flot fjeldtur. Folk er glade, vejret flot og nogle glæder sig til forsøget på at bestige Kebnekaises sydtop i strålende vejr dagen efter.

Det er tredie år i træk, at vi rammer så godt vejr her ved fjeldstationen og tredie år vi har folk på toppen!

Efterskrift
Nu er det ikke første gang jeg har "gået forgæves" og ikke kunnet gennemføre en planlagt rute på grund af forholdene. Det er sket flere gange, men aldrig så sent på sommeren som ved denne tur. Jeg vil derfor gene benytte lejligheden til at råde alle fjeldvandrere om altid at have en plan-B og aldrig tilrettelægge en tur hjemmefra med en for stram tidsplan. En stram tidsplan hvor man for eksempel skal nå et tog eller et fly, kan let foranledige én til at begå fejl eller til at tage unødige chancer. Specielt snebroer og vad kan være farlige i fjeldet og er man tidspresset tager man måske en chance der ender fatalt!