torsdag den 12. juli 2018

Sommerens fjeldtur 2018

Jeg har netop afleveret manuskriptet til min nye bog "Vandring i Sydsverige" og nu venter sommerens fjeldtur forude.
Som sædvanlig går turen ud på at vi får en spændende vandretur og at der udforskes nye rutemuligheder udenfor stisystemerne deroppe.


Også på denne tur har jeg et mindre antal deltagere med. Vi bliver ialt 6 glade vandrere og netop et hold mellem 6 og 8 er helt perfekt.

Holdet har afholdt et orienteringsmøde og det er et super hold af positive og forventningsfulde vandrere der denne gang drager på fjeldet.



Selve ruten vil jeg ikke afsløre idet den dels kan læses i min bog om Kebnekaise og dels kommer med i den næste reviderede bog om samtlige ruter omkring Kebnekaise, men jeg kan da afsløre at vi flyver til Alisjávri fra Abisko som en start.

Fra Alisjávri vandrer vi ad den gamle Kungsleden ned bagom Sealggamassivet helt ned til Gaiddum-hytterne hvorfra vi vil vandre Kungsleden mod nord og skrå ind nord om Stuor Jierttá til Dag Hammerskiöldsleden til Kebnekaise fjeldstation.

Fra fjeldstationen enten flyver vi ud eller vandrer op over Čievrraláhku og ned langs Čievrrajohka til Nikkaluokta.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar