fredag den 19. april 2024

Tag med på en af sommerens fjeldture 2024 - vol I

Drømmer du om at komme på fjeldtur?

Det er meget forståeligt for det er en unik oplevelse. 

Du følger måske med i FB-grupper om fjeldvandring og nyder billederne med tanker som: "bare det var mig"!

Du tænker måske også, at det kan jeg nok ikke. Det er nok for svært og min kondition er ikke så god, eller på andre ting der blokerer for en tur?

I en række små artikler vil jeg forsøge, at overbevise dig om at du skal tage med på en guidet fjeldtur, og hvorfor du som måske, førstegangsfjeldvandrer skal vælge den løsning for din første tur.

Nu er turene ikke kun for begyndere. Alle kan naturligvis deltage på de fleste af de ture vi tilbyder på Outsite. Du kan se dem alle her: Sommerfjeldture 2024

På Danish Outdoor Festival kan du møde os der er turledere på turene og hører meget mere!

Denne udsigt kan blive din ...
Denne udsigt kan blive din ...

Der er en lille fjeldvandrer gemt i os alle, eller i hvert fald i os der holder af udelivet og aktive ferier.

I de mange år jeg har været en del af Outsite.dk og samtidig været guide på fjeldture har jeg oplevet, at interessen for fjeldvandring er blevet større og større. Flere drager på fjeldtur og da de nordiske fjeldområder er enorme så er der plads til mange flere. Det også uden at vi kommer til at træde hælene af hinanden.

Der er mange interessante fjeldområder i Skandinavien og mange tager til Norske områder der er lette tilgængelige idet det meste af Norge jo er fjeld.

Der kan foretages mange spændende og flotte fjeldture i det sydlige Norge, men der er nu alligevel noget særligt ved at krydse polarcirklen og foretage fjeldture i det arktiske miljø

Selv blev jeg grebet af fjeldområderne oppe ved Sveriges højeste fjeld Kebnekaise, første gang jeg besøgte området i 1969. Ja dun læste rigtigt 1969!
Det er mange år siden og efter den første tur derop har jeg stort set været i samme område hvert eneste år siden.

René Ljunggren på Knivkammen da han var guide på fjeldstationen i 80'erne

Selvfølgelig har jeg også vandret andre steder i fjeldregionen. I de ti år jeg drev Vildmaksrejser sendte vi mange på fjeldtur hver sommer hvilket gav mig mulighed for at være guide 8 uger hver sommer i forskellige fjeldområder.

Jeg vendte dog altid tilbage til Kebnekaiseområdet.

Jeg guider stadig en fjeldtur hvert år, og jeg gør det igen sammen med Outsite.dk hvor også Christian Milbo er guide. Christian og jeg har arbejdet sammen i et utal af år på Outsite og vi har begge foretaget mange fjeldture og har således stor erfaring i at lede fjeldture.

Hvorfor tage på en guidet tur?
Det kan der være mange grunde til og en af dem er at få kundskaber til senere at foretage egne ture. En anden kan være for at slippe for et enormt planlægningsarbejde, og bare deltage på en arrangeret tur hvor du kan slappe af og blot følge med uden at skulle tænke på kort og kompas og alt muligt andet.

Outsite.dk har i år flere ture i det nordlige Sverige og området hvori Sveriges højeste fjeld Kebnekaise ligger.

I de følgende små artikler vil jeg præsentere alle turene og linke til dem.

Vi starter med turene ad Kungsleden



Kungsleden og specielt de nordligste strækninger er yderst populær som vandreområde. De fleste kender den fra en masse reklame for Fjällräven Classic der netop fører ad denne rute.

Ruten går mellem Nikkaluokta og Abisko, en strækning på 110 kilometer som måske lyder af meget, men det er det kun hvis man deltager i et løb hvor det gælder om at komme først frem. Det gør vi naturligvis ikke. Vores dagsetaper er bekvemme og vi finder smukke lejrpladser som der er masser af væk fra stien hvor vi har hele fjeldet for os selv.

Kungsleden fører gennem et meget varieret fjeldmiljø. Jeg vil endda vove pelsen og påstå, at de nordligste strækninger vi vandrer fører gemmen så varieret fjeldnatur, så man nærmest ikke kan opleve noget forskelligt fra det andre steder.

Deltager du i turen på Kungsleden får du både en relativ let tur med broer over de store vandløb og spang gennem de sumpede områder. Sikkerhed ved at der ligger hytter på ruten og mulighed for at købe letøl og sodavand og slik og lidt proviant i hveranden hytte vi passerer.

Mød os på festivalen - se linket i toppen af artiklen, og hør mere om vores fjeldture!

Næste artikel kommer til at handle om vores "ekspedition" som fører deltagerne udenfor stierne ...