lørdag den 21. september 2019

Boganmeldelse, Viking af Jeanette Varberg

Fortællinger og film om vikingerne levevis og specielt togter og plyndringer er oppe i tiden og har været det et stykke tid.
Ikke mindst har HBO serien "Vikings" øget interessen og også sat vikingerne i er glorværdigt lys.

HBO serien er naturligvis delvis opdigtet for at skabe en spændende og dramatisk serie men hvordan var vikingerne i virkeligheden?

Jeanette Varberg har i bogen Viking sammensat geologiske fakta med historieberetninger bla. fra munke og andre der har beskrevet vikingerne når de erobrede og plyndrede  på deres vikingetogter.

Bogen starter beretningen før den egentlige vikingetid for at tage forhistorien til epoken med og det virker fint for sammenhængen. Vikingetiden var flydende fra år før til år efter den periode vi ellers kalder for vikingetiden.

Bogen fortæller om vikingernes levevis og om begrebet "at drage i viking" hos et folk der ellers i det daglige var landbrugere der dyrkede jorden.

Forfatteren kommer fint rundt om fortællingen om at drage i viking og hvad det kom til at betyde for historien og om hvordan kulturer på den måde blandede sig og lærte af hinanden.

Vikingerne var ikke udelukkende vilde horder af folk der nedslagtede og plyndrede men i høj grad også handelsfolk og jo også på en måde eventyrere der kom langt omkring i deres skibe.

Bogen er et værdifuldt værk der på en ny og grundig måde beskriver vikingerne og deres samtid, deres rejser og erobringer og den betydning de har haft på de lande de har besøgt.

Historien viser også hvordan de nordiske landes kongeriger er skabt og hvad de blev til.

Bogen er absolut læseværdig og giver masser af god information om vikingerne og deres samtid!

Fakta
Type: indbundet
ISBN: 9788702216684
Udgave: 1
Udgivelsesdato: 03.09-2019
Sideantal: 576
Omslagsgrafiker: Bettina Kjærulff-Schmidt

Pris: 399,95 kr



Jeanette Varberg (f. 1978) er arkæolog og arbejder på Nationalmuseet. Hun har medvirket i tv-udsendelser, radioprogrammer og holder foredrag landet rundt. Tidligere er udkommet den anmelderroste og prisbelønnede bog Fortidens slagmarker (2014), Historien om Danmark, bind 1(2017) og Mennesket har altid vandret (2017).

I august 2019 er Jeanette Varberg aktuel med værket Viking - ran, ild og sværd - en stor, bred fortælling om vikingetiden.













Fotograf: Morten Holtum, 2019

søndag den 25. august 2019

Overraskelser på turen

Jeg sidder og sorterer billeder fra ture og når man gør det dukker der altid noget spændende op som minder én om ture eller steder.
I 2013 blev jeg kontaktet af et par der skulle skrive opgave mens de gik på friluftsvejleder i Norge. De ville gerne have mig som supervisor men skulle ellers selvstændigt arrangere og udføre et friluftskursus for en gruppe mennesker i Sydsverige og det blev en meget overraskende tur.


Tidspunktet for kurset blev sat til påsken idet man så havde nogle ekstra dage.

Kurset som skulle afvikles som en tur med instruktioner undervejs blev lagt i Sydsverige som nævnt og fortrinsvis udenfor de etablerede stier og også gennem usporet land hvilket på forhånd lagde op til udfordringer.

Hvad ingen havde regnet med var at påsken det år var den eneste vinteragtige periode i den vinter og nogle steder på ruten lå der en del sne ligesom det også sneede under forløbet.

Vandløb er der mange af i Sydsverige og også de gav lidt udfordringer selvom der mange steder var tynd is og at de under andre forhold havde været lette at springe, så var de det ikke i det glatte føre.

At det ville være vinter i påsken havde ingen tænkt på selvom det ind i mellem hænder men den slags vejr byder altid på nye læringsemner og ingen af de tilmeldte på holdet meldte fra af den grund. De fik blot et mere udbytterigt kursus mht valg af udstyr etc.

Alt bliver anderledes når vejret skifter på den måde og vandring udenfor stierne kræver også under normale forhold mere energi og derfor lægges etaperne kortere.
Når det så sner og er glat kommer der et yderligere element til så derfor skal man om vinteren være forberedt på allerede hjemmefra at det kan være nødvendigt at ændre eller afkorte sin rute.

Også det at skaffe vand til at drikke og til madlavning tager mere tid end om sommeren. Vandet i søerne herovre i Blekinge er de fleste steder rent nok til at man kan drikke det så derfor har vi aldrig meget vand med i rygsækkene.

Vand skal man jo have uanset og også selvom man må hukke hul i isen på søen for at få fat i det.

Tilbage til planlægning af ture udenfor stierne så skal man som sagt altid have en plan B hjemmefra eller være så erfaren at man kan "opfinde" en undervejs og det skal altid gøres på en måde så det ikke forringer den tur deltagerne har meldt sig på og det kræver både turledererfaring og stort kendskab til det område man planlægger turen i.

Har man ikke den erfaring må man øve sig eller holde sig til stierne.

At overnatte under disse forhold er også anderledes end om sommeren. Ikke at vintrene på vore breddegrader er særlig kolde men hvad langt værre end kulde er så er vores vintre våde.


Som princip sover jeg aldrig i telt syd for polarcirkelen med mindre jeg er i fjeldområdet. Jeg foretrækker tarp eller hængekøje og det giver naturligvis lidt ekstra udfordringer om vinteren eller hvis det regner og blæser samtidig men på den anden side sover man godt ude i det fri.


På turen her havde de fleste telte med og det gik også udmærket men i den kuperede svenske skovbund er det ikke så let at finde teltplads til så mange telte så man ligger lidt spredt.

På trods af vejret husker jeg turen var god, instruktørerne dygtige så jeg kunne give ros og melde fint tilbage til skolen og deltagerne var glade og syntes de havde fået et godt kursus og en fin tur.

torsdag den 22. august 2019

Fjeldturen sommeren 2019 - film

Her er en række film arrangeret af Jens Henrik Koch som var en af deltagerne på min guidede tur til området omkring Sveriges højeste fjeld Kebnekaise.

De ture jeg guider går fortrinsvis i terræn uden markerede eller let markerede stier og turen her var ingen undtagelse fora reglen.



Alle filmene kan ses via dette link: https://www.youtube.com/channel/UCBaQOVRkcCLbNyfvkfj1Cyw/videos?view=0&sort=da&flow=grid

onsdag den 21. august 2019

Boganmeldelse - Nordeuropas svampe I + II

Svampesæsonen er over os og med det skal der både findes, samles og bestemmes svampe Hvad er spiseligt og hvad er giftigt og hvad er alle de andre for nogle og hvorfor vokser svampene forskellige steder.


Det er meget moderne i disse år at sanke i naturen og svampe er stadig populære at samle men mange kender kun få spisesvampe og vil gerne lære flere at kende ligesom nogle af os nørder lidt mere og selvfølgelig samler spisesvampe men derudover også er nysgerrige på svampe der ikke er spiselige.
Dertil kommer at det er en fordel for enhver svampesamler at kende alle de giftige for gør man det risikerer man ikke andet end at få noget med hjem der ikke er spiseligt men heller ikke er giftigt.

Nordeuropas svampe er det til dato mest imponerende og gennemarbejdet værk i to bind om svampe på dansk.
Værket er skabt af de to førende mykologer Thomas Læssøe og Jens H. Petersen som både har lang erfaring som undervisere men som også er forfattere til flere betydningsfulde bøger om svampe, så her er tale om virkelige kapaciteter på området hvilket bøgerne bærer tydelige præg af.

Bøgerne omhandler mere end 2.800 svampearter og er illustreret med mere end 10.000 flotte og tydelige billeder der er med til at gøre det lettere at bestemme den enkelte svamp.

Værket starter med et helt nydesignet bestemmelseshjul med en overskuelighed alle kan forstå.

Et afsnit behandler også svamperiget, hvad en svamp er og hvor og hvorfor den lever og vokser hvor den gør, og hvad den lever af.

Bøgerne er usædvanlig flotte og overskuelige så jeg vil driste mig til at udnævne dem som et pragtværk.

Fakta
Forfattere: Jens H. Petersen og Thomas Læssøe
Forlag: Gyldendal
Format: 290 X 200 mm - indbundet - 2 bind
Sideantal ialt: 1650

Pris: 899,95

mandag den 19. august 2019

I dag kommer der ikke til at ske så meget her på bloggen for nu er jeg ved at lægge sidste hånd på min bog om shelterovernatninger der gerne skulle udkomme på Bogforum i Bellacenter.
Bogforum er i år fra den 15. - 17. November og der håber jeg at se mange af jer.
Jeg har naturligvis også mine to andre bøger med :)

lørdag den 17. august 2019

Tanker om fjeldvandring, vol-V

Det er altid en særlig fornemmelse at stå på Kungsleden og især ved Sealgga-hytterne der nærmest ligger som et midtpunkt på ruten mellem Ábesko og Kebnekaise fjeldstation, selvom ruten fra Siŋŋi-hytterne og ind forbi Kebnekaise fjeldstation og videre til Nikkaluokta ikke er en del af Kungsleden.
Kungsleden fortsætter nemlig videre mod syd. Strækningen fra Siŋŋi til Nikka hedder Dag Hammerskiölds Led.

Sealgga-hytterne ligger smukt midt i dalen
Noget af det jeg er faldet for i fjeldet er kontrasterne. Den evige skiften mellem forskellige farver og nuancer der naturligt er lige fra de brune karske blokmarker i de højtliggende dale til den utrolige frodighed man oplever i  fjeldbirkeskoven og på højurtsengene. Også de skiftende vejrlig ændrer fjeldets farver og de små næsten uanseelige fjeldvækster som fjeldensian, lapsk alperose og mange andre der ikke ser ud af så meget men hvis farver her en sjælden intensitet lyser op.

Men nu sidder jeg på bænken for enden af den gamle Sealgga-hytte med udsigt gennem Čeakčavággi mod syd og drikker en Norrlandsk Guld på hele 3,5%. Det er en af de goder man godt kan unde sig selv når man går forbi Sealgga der har en lille butik og dengang kunne man også købe postkort og frimærker så man kunne sende en lille hilsen hjem til dem derhjemme og håbe at kortet nåede frem inden man selv var kommet hjem hvilket der ikke var garanti for idet vandrere der kom forbi hytten og skulle mod Kebnekaise fjeldstation tog posten med og afleverede den i receptionen. Herefter kom det med helikopteren til Nikkaluokta og med bussen til Kiruna og videre ud i verden derfra.
Men hyggeligt var det og Sealgga havde deres eget stempel til kortet så man kunne se at det autentisk kom derfra.

Nu har jeg vandret deroppe i rigtig mange år og er der mulighed slår jeg altid et smut forbi Sealgga for at høre nyt og se om der er folk jeg kender og det er der ofte eller også har jeg tidligere mødt hytteværten på en anden hytte.

Er vejret fint er Sealgga-toppen også altid et besøg værd og den kan man nå helt uden klatring bare man vandrer opad det rigtige sted.

Den mest brugte vej er gennem kløften og op til søen 1055.
Man vandrer simpelthen over mod vandløbet Čeakčajohka som man vader. Det er sjældent at man kan komme over den uden at få våde fødder men vadet er let.
Herefter går man hen til kløftens munding og op i den hvilket ikke byder på nogen sværhed, og når man er oppe på sydsiden af søen vandrer man op ad de terrasseagtige blokke op til det lille plateau og derfra videre til kammen som  man så følger mod syd til selve toppen.

Vil man en anden vej ned fortsætter man hen over toppen og ned til plateauet 1510 og derfra over i kløften Mielkeriehppi og følger den ned. Nede skal man vade vandløbet og vandre nordpå for også at vandre Čeakčajohka. I somre med megen vand kan ruten ikke benyttes idet det vil være vanskeligt at vade vandløbet i Mielkeriehppi.

I stedet kan man gå fra toppen tilbage til det sted man kom op og derfra følge gletsjeren ned på nordsiden af Mielkeriehppi til Čeakčajohka.

Det er en super fin bestigning tæt på gletsjeren og så kan man finde halvædelstenen granat i skifferen undervejs.


torsdag den 15. august 2019

Tanker om fjeldvandring, vol-IV

På min vej ud igennem Guobirvággi falder mine tanker på førstebestigningen af Kebnekaises sydtop men jeg vandrer ad blokmark ud mod Kungsleden.

Guobirvaggi mod vest. Billedet er taget fra passet mellem Gaskkasvággi og Guobirvággi

Fra min lille lejr ved søen i Guobirvaggi vandrer jeg langs Drakryggen ud mod Kungsleden.
På vej ud passerer jeg atter Rabots gletsjer der som en vældig blågrøn ismasse liggerflyder ned på bagsiden af Kebnekaisemassivet. Gletsjere er altid imponerende og det er de vandmasser der fosser ud fra gletsjerporten og brusende flyder ud medbringende grumset slam fra gletsjeren.

Jeg stopper op og spejder over imod det sted førstebestigeren gik op i sit forsøg på at nå Kebnekaises sydtop. På afstand ser fjeldsiden ikke ud til at kunne betvinges men kommer man tættere på ser man fint en stejl, men farbar vej op og i 80'erne forsøgte brugte jeg den selv til en bestigning. Er man først over det første stejle stykke med løse blokke står man på et relativt fladt plateau der naturligt fører hen til topstugan og videre op til toppen.

Bestigningen foregik i år 1883 idet den franske geograf og eventyrer Charles Rabot startede sin ekspedition fra Skjomdalen ved Narvik. Med sig havde han tre ledsagere nemlig samen Jon Larsson der også var fjeldguide samt Pehr Abrahamsson og Hans Monsen og en hest.
Vandringen fra Skjomdalen til Kebnekaises fod i Guobirvággi tog dem seks døgn og om aftenen den 22. august ved 19-tiden stod de nedenfor fjeldet.

Faktisk var det ikke meningen at han ville bestige Kebnekaise med det sammen men blot foretage en kort rekognoscering men da han nåede plateauet gik han alligevel mod toppen som han altså nåede.

De gamle historier om fjeldområdet er interessante og på samme måde som beskrivelsen af førstebestigningen af Kebnekaises sydtop findes der optegnelser om alle bestigninger i området og vil man vide mere kan man finde alle informationerne i Tore Abrahamsson's bog  "Dette är Kebnekaise.
Bogen udkom på Bonniers forlag i 1987.

Guobirvággi er en hyggelig dal og selvom den indeholder en del blokmark i de øvre partier er der alligevel teltpladse som de lidt dårlige for enden af søen og nogle bedre bed foden af Drakryggen lige før Rabots gletsjer og også ud for gletsjeren.

Min færd fortsatte som nævnt ud til Kungsleden som jeg fulgte nordpå til Sealgga-hytterne der altid er et hyggeligt mødested i området. Her mødes både folk der vandrer på Kungsleden og folk der kommer fra eller skal mod Nállu og Visttas og det er et godt sted at høre nyt om forholdene i Čeakča-passet og om vadene i Styor Reiddavaggi hvis man vil til Visttas.

Min plan hjemmefra var at vandre mod Visttas men mere om det senere ...