onsdag den 13. maj 2020

Bushcraft i Norden af Jesper Hede - en boganmeldelse

Så kom der endelig en bog på dansk om bushcraft.
Bushcraft har flere og flere taget til sig som en aktiv form for friluftsliv hvor friluftsliv, håndværk og naturkundskab kombineres.


Bogen her er skrevet af Jesper Hede der er den absolut førende i Danmark inden for faget.

Gennem mange år har Jesper interesseret sig for, og arbejdet med bushcraft og i dag underviser han bl.a. i Pathfinder School Scandinavia, og på Skovskolen under Københavns Universitet.

Jesper ejer også butikken Bushcraft Danmark der er den førende indenfor udstyr til bl.a. bushcraft.

Som aktiv friluftsmand gennem snart en menneskealder, er bushcraft også noget jeg har snuset til, hvilket jeg også bruger i anmeldelsen af bogenBogen er en god begynderbog i bushcraft men jeg er sikker på at de mere erfarne også kan finde inspiration og idéer.

Afsnittet forrest i bogen om hvad bushcraft er synes jeg fint belyser hvad det er vi har med at gøre, og på forskellen mellem bushcraft og fx overlevelse, og afsnittet harmonerer fint med afsnittet om udstyr.

I afsnittet om adgang til naturen kan jeg godt lide Jespers holdninger til færdsel derude.

Bogen er flot men det gør det ikke alene - den er inspirerende, og spækket med tips, fiduser og teknikker, forklaret på en sådan måde at man får lyst til at tage i skoven med det samme.



De grundlæggende forklaringer i bogen gør det let at gå til og de teknikker om kort og kompas og alternative navigationsformer er meget nyttige.



Der er også et afsnit om bål og bål typer og teknikker til båltænding så man kan øve sig i at etablere et velfungerende bål, og der er selvfølgelig også et afsnit    om primitiv madlavning med opskrifteksempler.



Et fint afsnit om overnatningsformer er der selvfølgelig også og også her finder man nyttige fif.

Et afsnit om hvad man kan finde og spise i naturen finder du også i bogen og det er ganske oplysende, og de viste planter er lette at kende ud fra illustrationerne.



Anbefaling
Dette er en bog alle der har interesse for at færdes i naturen på en enkel måde med enkelt udstyr, bør eje og bushcraft er et godt alternativ til shelterlivet.

Fakta
Titel: Bushcraft i Norden
Forfatter: Jesper Hede
Antal sider: 176
Format: 200 x 260 mm
Omslag: Hardback
Udgivet: April 2020
ISBN: 978-87-93679-76-4

Bogen koster 249,95

Kan bl.a. købes hos https://bushcraftbutikken.dk/ og https://www.friluftsland.dk/


torsdag den 9. april 2020

Artikel i JP 1. april 2020

Det er altid dejligt når man kan bidrage med lidt til friluftsfolket :)





Sommerens fjeldtur 2020 afsnit IX

Så er der atter gået nogle dage siden sidste indlæg. Jeg har travlt med at læse korrektur, sammen med Camilla, på min bog om Kebnekaisefjeldene.
Det er meget tidskrævende at skrive en bog og få den sat klar til trykning, men det er også sjovt.

Vi mangler de sidste etaper af vores kommende fjeldtur og den får du her.


Du får igen kortet her  så du kan følge med.




Når vi forlader Sealgga-hytterne så går den første strækning ad Kungsleden. Her møder man mange mennesker i sæsonen og det skal man lige vænne sig til efter de mange dage i tyndt befærdede områder.

Kungsleden er imidlertid flot på strækningen. Dalen er meget bred og udsynet godt både mod syd ned gennem dalen og til siderne hvor markante fjelde tårner sig op. Strækningen helt ned til Siŋŋi et letvandret så man kan nyde udsigten mens man vandrer i stedet for at holde øje med stien og ens støvler.

Undervejs passeres et vindskyd der kan give læ hvis vejret ikke arter sig og det kan man jo ikke på forhånd vide.

Vi skal ikke helt ned til Siŋŋi-hytten men drejer af og skyder genvej over i Laddjuvággi mod fjeldstationen.

Turen går op forbi søen 981 og derfra ned til de små søer Láddjubahta hvor der er fine teltpladser.
Lejren ved søerne bliver så turens sidste overnatning i telt.

Når vi forlader lejren går det direkte til Kebnekaise fjeldstation hvor der venter rigtige senge, bad og sauna og en lækker middag i restauranten.

Her glæder jeg mig også til at møde Marit og Thomas igen. Marit er forstander på fjeldstationen og hende har jeg kendt i mange år efterhånden.


Næste morgen er planen så at tage helikopteren til Nikkaluokta og bussen til Kiruna og toget hjem.

fredag den 3. april 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit VIII

Efter planen ligger vi inde ved Nálluhytten og alt efter hvad tid vi når til lejrstedet bliver der måske mulighed for en lille eftermiddagstur op langs vandfaldet, men ellers skal vi videre ud mod Kungsleden.


Det er ikke fordi jeg personligt er helt vild  med at komme ud til Kungsleden. Ikke at der ikke er flot for det er der, men jeg vil hellere være hvor der ikke er så mange.

Men når vi nu er nødsaget til det i forhold til vores videre færd hvor vi skal ned til Kebnekaise fjeldstation så er det ikke det værste sted.

Sealggahytterne har altid været et mødested i fjeldet. I mange år var der det samme hytteværtspar hver sommer. En musiker og hans hustru fra Stockholm og når man som jeg var i området dengang mindst 8 uger hver sommer og 6 uger om vinteren så var det altid hyggeligt at møde parret når jeg passerede med en gruppe. Jeg kunne få en hyggesludder og deltagerne kunne fouragere i den lille butik.
Når vejret er godt er det super at sidde ude på bænken ved gavlen af den gamle hytte og se på udsigten mod syd.

Men nu er vi stadig i Nállu og skal først ud til hytterne.
V. vandrer opad til enden af søen. Her skal vandløbet krydses og det koster ind imellem våde fødder men man kan også være heldig at den kan springes fra sten til sten.
Stuor Reaiddavággi udvider sig en smule efter hytterne. Et par gletsjere ligger på fjeldet højt oppe i vestlig retning men de har gennem årene, ligesom alle de andre gletsjere i området, trukket sig noget tilbage.

Der er ikke rigtig nogen sti i det stenede landskab. Hist og her dukker den op og ind imellem står der varder men de fleste der vandrer her vandrer blot langs den langstrakte sø med retning mod udgangen der anes i det fjerne.

På vejen kan et enkelt vandløb også drille lidt men det plejer man at kunne finde en vej over.



Som man kan se på billedet herover så skynder jeg mig altid over for at stå klar med kameraet hvis nogen skulle falde :)

Nej sådan er det ikke. Jeg viser vejen gennem vandløbet, tager rygsækken af og er parat til at hjælpe hvis det skulle være nødvendigt.

Når det sidste vandløb er klaret begynder terrænet at skråne nedad hen mod dalens udmunding og snart befinder man sig på græsklædte skråninger med flot udsigt over mod Sealggatoppene og ned over den brede dal hvor Sealggahytterne ligger i midten.

Hele vejen ned kan man finde teltpladser så når vi kommer til stedet må vi se om vi vil helt ned til hytterne eller ligge lidt oppe og nyder udsigten.


Når vi forlader Sealggahytterne følger vi Kungsleden på en strækning men mere om det i næste afsnit.

Fortsættes

torsdag den 2. april 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit VII

Sidst nåede vi til Nálluhytten i Stuor Reiddavággi. Stuor Reiddavággi ligge lidt nord for Kebnekaise og er en af områdets spektakulære dale.
Stemningen herinde mellem høje stejle fjeldsider, gletsjere og vandløb og det er en af de dale jeg ofte vender tilbage til.


Vi har nu ca. 12 kilometer til Sealggahytterne på Kungsleden. Sealggahytterne er altid hyggelige at besøge. De ligger flot midt i den brede dal med udsigt til Sealgga-fjeldet og med vid udsigt i alle retninger, en stor kontrast til dalen vi kommer fra.

Jeg er ikke meget for længere strækninger på Kungsleden men når det skal være så er strækningen fra Sealggahytterne og ned mod syd ikke den værste men der er traditionelt mange mennesker på ruten, og det oplever man allerede ved ankomsten til hytterne.

Nu må man ikke være fordømmende eller trække alle over én kam, men der er forskel på teltfolket og hytteovernatterne.



Jeg har også vandret fra hytte til hytte på Kungsleden dels alene for mange år siden men også som guide hvor jeg har guidet folk der ikke ville sove i telt. Som guide tager man jo ofte de job man kan få og selvom Kungsleden er meget brugt og man møder folk hele tiden så fejler naturen og udsigten ikke noget, så har man telt med og gerne vil bruge hytterne som sikkerhed så er ruten fin. Med telt kan man blot gå et par hundrede meter væk fra stien så ser man ingen andre vandrere men kan sidde i fred i lejren.



I hytterne derimod hersker ind imellem en anden stemning. Hyttefolket er ofte folk der står meget tidligt op, skramler med køkkengrejet, smækker med døre når de går ind og ud med rygsække eller henter vand og tager ingen hensyn til de der gerne vil sove bare til normal tid. Jeg har mødt folk der startede vandringen kl 6 om morgenen og startede ved vækkeurets ringen kl 5 - ja du læste rigtigt, kl 5!



Når vi andre så stod op ved 8'tiden så lignede køkkenet noget fra et bombeangeb.

Når vi andre så har spist og ryddet op og gjort rent og efter vandringen når næste hytte så sidder dem der stod tidligt op udenfor hytten med kaffen og byder velkommen. De har selvfølgelig taget de bedste køjer i rummene.

Efter aftensmad er vi jo friske og sidder i fællesrummet og snakker fjeldvandring men det bliver hurtigt tysset ned af sure morgenvandrere der vil have ro idet de jo skal tidligt op! Man bliver SÅ træt!

Sådan er alle naturligvis ikke men det er ikke sjovt når man møder sådan en gruppe de fleste vandrere er heldigvis flinke, rare og hjælpsomme.

Fortsættes

onsdag den 1. april 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit VI

I går var den 31. marts, og der blev det ikke til et nyt indlæg. Grunden er at jeg også retter min kommende bog om vandreruter i Kebnekaisefjeldene til i denne tid.
Min korrekturlæser er skrap, og det skal hun også være for at holde mig i ørerne, så jeg må arbejde på bogen når der kommer nyt.


I dag skal I så ikke snydes for en del af fortsættelsen på planlægningen.

Son vanlig lægger jeg et oversigtskort ind her i starten så det er lettere at følge med.


Sidst nåede vi til Alisvággihytterne der ligger på Kungsleden. Alisjávrihytterne er et meget stort anlæg med en masse sengepladser hvilket betyder at man møder rigtig mange mennesker der, men for at vi kan fortsætte vores planlagte rute så skal vi den vej forbi idet vi skal bruge stålbroen ved hytterne til passage af elven Aliseatnu.

På den anden side forlader vi igen Kungsleden og vandrer i stedet over imod samernes sommerlejr idet vi skal op imod søen 868 for derefter at fortsætte ned i Visttasvággi. Det er ikke så let at finde teltpladser heroppe ved søerne så vi skal vælge en strategi hvor vi telter før Alisjávrihytterne og væk fra Kungsleden og derefter blot passere Alisjávrihytterne med kun en lille pause så folk kan se anlægget og måske lige nyde et et eller andet drikkeligt eller andet fra butikken.
Derefter skal vi videre for at nå helt over til kløften før broen i øvre Visttasvággi ved Moskkumoahrmá hvor der er meget fine teltpladser.

Når vi så har overnattet der og nydt udsigten gennem dalen vandrer vi videre til Visttashytten hvor Tove Falck venter os. Vi skal hilse på Tove som vi kender fra en tidligere tur og hun er netop hyttevært i den periode hvor vi kommer fobi - det bliver hyggeligt.
Jeg tænker at vi telter overfor hytterne på elvens modsatte side hvis ikke der er for mange.

Vi skal telte ved Vistashytten eller i dens nærhed idet der ikke er mange muligheder på vores næste etape.

Vi er nu nået ned hvor der er lidt flere mennesker for flere vandrer mellem Alisjávri - Visttashytten og nálluhytten som er vores næste mål. Ruten er imidlertid kun delvis markeret og der er langt mellem Alisvággi og Visttas og fra Nikkaluokta til Visttas så for at komme til Visttas så skal man medbringe telt og det sorterer lidt i menneskestrømmen.


Nálluhytten ligger i Stuor Reiddavággi som er en ret smal og alpin dal og ruten er kun sparsomt markeret med varder. Der er et vad der nogle år kan være lidt bøvlet mens det i andre år faktisk er ikke eksisterende og man kan krydse med støvlerne på men ellers er dalen relativ letvandret indtil hytten.


Hytterne ligger hvor dalen udvider sig en smule men man skal krydse et vandløb for at komme over til den.

Overfor hytterne er der en plads med udmærkede teltpladser.

Fortsættes

mandag den 30. marts 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit V

I sidste afsnit vandrede vi fra Katterjåkk og ned og krydsede Hoigganvággi og nu skal vi videre sydpå.
Jeg indsætter kortet her i starten så det er lettere at følge med.


Vi slår lejr i bunden af Hoigganvággi ved vanddeleren inden opstigningen.
Nu venter der en lidt tricky strækning over til den nedlagte kobbermine ved Sjangeli. Turen starter med en god stigning men oppe flader terrænet ud i et meget vandrigt område med flere søer og mange vandløb. Kunsten her er at komme rigtigt igennem så man ikke uforvarende står overfor et umuligt vad så man enten skal gå tilbage og begynde forfra eller gå en helt anden vej end den planlagte.

Det er også vigtigt ikke at komme til at hænge på stejle afsatser eller andet så man skal kende ruten igennem.



Man skal gerne ramme vadestedet nede ved Válffojohka det er bare ikke altid passabelt og så må man  forsøge nedenfor hytten hvor vandløbet broer sig ud. Men, kommer man ikke rigtigt ned fra fjeldet til vandløbet og vadestedet viser sig umuligt så risikerer man situationer som på billederne herover og det vil jeg ikke anbefale.

Meningen er at vi vil slå lejr ved den gamle mine og vandre lidt rundt for at finde spændende sten og mineraler i området. Bare sådan på en aftentur.


Fra Sjangeli skal vi så ned ad sporet til Unna Allagashytten og derfra videre over til Alisjávrihytterne.
Ruten over fjeldet er faktisk ret fin og man behøver ikke at følge sporet slavisk men kan sagtens vandre andre veje. Der også et par mulige teltpladser heroppe så der slår vi sikkert lejr.

Unna Allagashytten har en meget lille butik og er vejret godt kan man sidde og nyde en cola eller hvad man har lyst til i forhold til hvad de har.

Alisjávri er et ret stort hyttekompleks og de har en noget større butik med hytterne ligger også på Kungsleden så der kommer mange forbi.

Fra Alisjávri skal vi videre men ikke ad Kungsleden men mere om det senere.

Fortsættes