lørdag den 17. december 2022

Sommerens fjeldtur 2022 vol. VI

Dette afsluttende indlæg om fjeldturen sommeren 2022, samler op på turen.
Turen er slut og en ny planlægges til sommeren 2023, og i det følgende vil jeg fortælle lidt om hvordan jeg gør - måske kan det bruges af nogle ...

Jeg har gennem årene guidet et utal af fjeldture. Faktisk har jeg slet ikke tal på hvor mange det er blevet til. I de senere år har jeg kun guidet én enkelt tur om året i fjeldområder, men tidligere har det været 8 hver sommer og 6 hver vinter. Det er mange og da de fleste er gået til Kebnekaisefjeldene, så kender jeg efterhånden det området godt.

Der er mange ting at tage hensyn til ved planlægning og udførsel af en guidet tur. Det er ikke nok blot at kende et område man måske har være i et par gange. Guider man som jeg udenfor stierne, skal man kende området yderst grundigt - især hvis man tager nybegyndere med.

Som guide ved du ikke meget om de personer du tager med. Du ved ikke præcis hvor langt de kan vandre med rygsæk i fjeldterræn eller hvordan de takler det at være langt væk fra alting.

Du ved heller ikke hvordan den enkelte reagerer i pressede situationer eller hvordan de forskellige deltagere reagerer på hinanden. Eller med andre ord, du ved ikke hvordan gruppen vil agere.

Som guide skal du således ikke kun være teknikker og vide alt om fjeldvandring og om området du guider i. Du skal også kende til gruppedynamik, psykologi og andet der gør dig i stand til at vurdere situationer lynhurtigt og agere inden der sker noget uhensigtsmæssigt, men hvordan gør man det?

Du kan selvfølgelig køre den strikse guidemodel hvor dine ord er lov. Du går altid forrest og dine deltagere holder sig bag dig. Du bestemmer hvor og hvornår der skal være pauser. Du sætter en masse regler op om rygning, indtagelse af alkohol eller hvad du nu synes der skal til for at du hele tiden har styringen. Sådan er der nogle der gør - jeg gør det ikke.

Jeg vil kun agere som guide hvis noget er ved at gå galt. Jeg holder mig lidt i baggrunden og forsøger at være en deltager i gruppen. Ja ok jeg er måske en mere vidende deltager i forhold til området og ruten end de andre deltagere, og derfor bliver jeg naturligt spurgt og det ene og det andet og det er helt fint. Men jeg svarer så ofte jeg kan som meddeltager og indgår i gruppen på lige fod med de øvrige.

På den måde bliver mine ture mere et samarbejde end en, tilsyneladende, guidet tur.

På den anden side så får deltagerne også selv erfaring i at tage beslutninger undervejs. Beslutninger de tager i samarbejde med os andre.

En anden kunst du skal beherske som guide, er ikke at sætte egne mål over deltagernes. Det er i bund og grund deltagernes tur, og det er dem der skal føle at de har den tur de forventede hjemmefra, og som er dem blevet lovet.

Men hvordan klarer man så den når man ikke kender deltagerne?
Det er der sikkert flere måde at få styr på. Min er så udførligt som muligt at informere potentielle deltagere om hvad det er for en slags tur de kan sætte i udsigt. Og allerede her bestemmer jeg jo så hvilken tur jeg laver. Det er altså en lidt omvendt måde at gøre det på, idet jeg allerede inden deltageren har tilmeldt sig stikke nogle retningslinjer og krav ud.

Da jeg gerne tager begyndere og meget lidt erfarne fjeldvandrere med, så sætter jeg dagsetaperne relativ korte. Jeg pointerer, at turene ikke er for hurtigløbere, der vil have masser af kilometer i benene hver dag. De er heller ikke for den der vil præstere og hvor målet er målet i sig selv og dagsetaperne blot er noget der skal overstås i en fart.

Ved at sætte krav hjemmefra så er det lettere for mig at slå ned på en eventuel deltager der undervejs forsøger at forcere både tempo og distance.

Deltagerne skal også være indstillede på at hjælpe hinanden således at gruppen arbejder sammen om et fælles projekt, nemlig det at alle skal have en god tur.

Jeg kører altid med tog frem og tilbage og det gør jeg dels fordi det er afstressende, men også fordi jeg har en filosofi om hvordan enhver ferie eller tur bliver en god tur. 

For mig har en tur flere faser.
Den første er planlægningen, hvor skal vi hen?
Når det er bestemt så kommer næste fase hvor man forbereder sig og glæder sig til turen.
Herefter kommer rejsen til destinationen, hvor man glæder sig, er på vej og lærer hinanden og hinandens forventninger at kende.
Så er der turens første fase og det er den hvor man vænner sig til at være på tur.
I den næste fase har man styr på turen. Man har fundet rytmen, ved hvor ting er i rygsækken og man har styr på madlavning og lejrslåning.
Herefter følger en fase hvor man ser frem til at komme hjem og kan se målet.
Til slut er der hjemrejsen hvor man sammen ser tilbage på turen.

Ingen af disse faser må være for lange eller for korte. Er de tilpas så har man haft en god tur og har fået nok uden at det har været for meget eller for lidt, men lige tilpas og sådan som en ferie skal være.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar