Det glæder mig at der er nogen fra holdet der læser med, også selvom de gør opmærksom på, at billederne i første afsnit ikke er fra den tur, men fra en tidligere der førte ad samme rute, eller næsten samme rute som den i 2022.
I første afsnit som ligger her: http://outsitestories.blogspot.com/2022/12/sommerens-fjeldtur-2022.html nåede vi, med helikopterens hjælp, til startstedet for vandringen.
Vi står nu på en lille høj ca. en kilometer syd for Alisjávri-hytterne på Aliseatnus (Alis-elven) vestlige bred, og altså på den modsatte side af hvor Kungsleden ligger i dag. Vi kikker efter helikopteren der letter og flyver mod Sealgga med to piger han havde med sammen med de sidste fra vores hold. Piloten har fløjet tre gange for at få os alle ud i fjeldet.
Oprindeligt var strækningen mellem Ábeskojávri-hytterne og Sealgga-hytterne opdelt i to strækninger der var ret lange, men i 1978 brændte Alisjávri-hytten og da samerne var lidt trætte af at den var placeret som den var, besluttede man at flytte dem nordpå ca tre kilometer til deres nuværende position. Strækningen mellem Ábeskojávri-hytterne og Alisjávri-hytterne blev så 21 km som den er i dag, og altså 3 kilometer kortere.
Strækningen mellem Alisjávri-hytterne og Sealgga-hytterne var også lang, og blev endnu længere da man flyttede hytterne, så derfor byggede man en hytte lige før Čečka-passet hvilket betød, at der nu kun var 11 kilometer til den hytte og derfra blev der så 12 kilometer til Sealgga-hytterne.
Samtidig flyttede man så strækningen mellem Alisjávri-hytterne og Čečka-hytten over på Aliseatnus østlige bred. Den gamle strækning er imidlertid fin at vandre og undervejs kan man se på de lange rækker af vandrere, der vandrer på Kungsleden mens man selv går helt alene på. den modsatte bred.
Vi følger elven og holder så vidt muligt højdekurven så vi ikke skal vandre alt for meget op og ned. Det er ikke meningen at vi skal gå ret langt før vi slår lejr, men hjemmefra havde jeg satset på knap 10 km hvilket burde være muligt terrænet taget i betragtning.
2022 var en lidt våd sommer i forhold til de foregående år, hvor vi havde vandret i næsten for varmt vejr op imod de 20 grader og uden regn. Når man vandrer udenfor stierne må man selv klare vandløbene. Der er ingen broer men vandløb er der mange af, og når det regner meget så løber de ofte over og gør det vanskeligere at komme over, uden at vade, men man kan jo altid prøve. Det er bare ikke altid man kan forcere hovedstrømmen og så står man midt ude i det, og må skifte til vadesko.
Det tager altid en masse tid at forcere vandløb når man er en gruppe, men vi kom over dette uden at alle blev våde. og vandrede videre.
Vi finder en egnet lejrplads og slår teltene op. Vi nåede ikke så langt som vi havde håbet.
Vejret godt sig nogenlunde men en smule regn slap vi ikke for.
Når jeg tilrettelægger ruterne så er det ikke kun afstande jeg tager hensyn til. Der skal også være plads nok til 10 telte så etaperne skal dels lægges så vi kommer til egnede teltpladser, men også så de dage der er mange stigninger eller blokmark, er kortere end dem hvor det bare går lige ud i fint vandreterræn.
Når vi så ikke når dagens etape, men vandrer kortere så skal der dels findes taltpladser for dagen, men der skal også udregnes en helt ny rute. Det sidste er let nok idet jeg jo kender mine ruter og hele områdets muligheder, men når jeg laver ruten om så skal den jo "sælges" til deltagerne uden at der opstår sure miner over den eller de der ikke kunne vandre distancen, og derfor er årsag til at vi ikke når den oprindelige rute.
Dagen efter vandrer vi videre langs med elven, passerer det gamle vadested fra dengang Kungsleden gik her, og følger elven hvor den drejer mod vest og ind mod den norske grænse.
Vi skal krydse vandløbet men der er megen vand, så det er ikke muligt før vi når meget længere ind. Terrænet bliver mere stenet og vi kæmper med store klippeblokke hvilket tager tid. Der er begyndere med og nogle skal lige vænne sig til terrænet, men jeg kan allerede nu bedømme at vi er bagud.
Vi når ikke så langt som planlagt denne dag som planlagt, men det er der ikke noget at gøre ved, så da dagen er gået slår vi lejr.
Som man kan se på billederne så hænger skyerne lidt lavt, men vi har trods alt god sigt.
Det er koldt og nok ikke meget mere end 4 grader varmt, men det betyder ikke så meget når man er i bevægelse, men det betyder lidt når der holdes pauser der bliver korte, og om aftenen når vi ellers hygger under madlavning.
Der bliver mere teltliv end når solen skinner.
Vi er bagud efter tidsplanen. Det er der ikke noget at gøre ved så jeg tænker at vi kan nå at indhente noget når terrænet bliver venligere, men ellers har jeg alternativer. Alternativer eller hjørner jeg kan skære af har jeg altid.
Det bliver ikke bedre næste dag. Terrænet er stadig ret stenet nord om den fladvandede sø Luoktekluoppal og videre over mod søen Luoktekjávri.
Vi omgår søen Luoktekjávri og når dalens højeste punkt der er vandskellet i dalen og vi kan nu krydse over på den anden side, og vandre mere sydover. Der er lige en stigning op til et langstrakt plateau.
Vi finder et sted hvor der er lidt læ for vinden og spiser frokost. Foran os er det fladt og letvandet terræn, men vi har kraftig vind lige imod os hvilket gør vandringen anstrengende. Her i modvinden er jeg glad for mine Wiley X Boss solbriller med gasket der holder vind og støv væk fra mine øjne.
Vi har lidt svært veed at finde teltpladser. Det er blæst temmeligt kraftigt, og der er ikke læ noget sted, men det lykkedes til sidst, og trætte får vi rejst teltene på en lidt skrå plads men i rimelig læ.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar