Sommerens fjeldtur 2022

Det er længe siden jeg har opdateret noget her i bloggen, men jeg arbejder i øjeblikket på 3 nye bøger så der har ikke været så megen tid.

Nu trænger jeg imidlertid til en pause i det, og finder afslapning i at skrive noget andet. Derfor skal I her få beretningen fra sommerens fjeldtur (2022).

Fjeldturen 2022 er den sidste i en efterhånden ret lang serie af fjeldture omkring Sveriges højeste fjeld, Kebnekaise. Jeg skal ikke her trætte jer med hvorfor det altid er der fjeldturene foregår, det kan I læse om andre steder her på bloggen. Jeg vil blot nævne at turene efterhånden har karrakter af tradition og næste sommers tur (2023) går da også til samme område.

I tænker måske: "Hvordan kan han lave så mange forskellige ture i det område så der kan være en ny rute hver sommer?". Det kan jeg selvfølgelig ikke. Nok er området stort og faktisk på størrelse med hele Sjælland, men selvom jeg i min bog om området har gennemgået mere end halvtres ruter, så kan jeg ikke undgå at turene bliver delvis ens fra år til år. Helt ens bliver di aldrig idet jeg stort set aldrig går sammen vej gennem et område.

Og, selvom der er mange muligheder i området, så er der begrænsninger i forholdt til at jeg arrangerer guidede ture. Når deltagerne betaler mig for at guide så kan turene efter. in mening ikke foregå på  ruter som fx Kungsleden hvor alle kan vandre uden nogen form for fjeldkundskaber, og jeg mener at betaler man for noget skal man have noget unikt. Derfor foregår alle mine guidede ture med så lidt vandring på markerede stier som muligt.

Det er her begrænsningerne ligger. Så mange lange ruter, hvor man ikke vandrer strækninger ad markerede ruter, er der ikke i området.

Men, nu er mine ture altid udsolgte ret hurtigt, så derfor tillader jeg mig at fortrinsvis at tage de samme deltagere med højst to gange. Når man har været med to gange kan man sagtens selv arrangere sine fremtidige ture. Men det er også fordi "gamle" deltagere ikke skal fylde holdet op hvert år og på den måde udelukke nye. Med den model kan jeg sagtens bruge de ruter udenfor stierne jeg har på lager.

Med så mange ture opstår der naturligt traditioner, og en af dem er at vi mødes i god til på Københavns hovedbanegård så der er samling på tropperne. Vi byder hinanden velkommen med en lille én inden vi går net til toget.

Vi kører altid med tog. Det er hyggeligt og vi er sikre på, at have vores rygsække med uden risiko for at de bliver forsinket som det er hændt for en der insisterede på at tre toget. Vi venter nemlig ikke på folk når vi starter turen, men det vender vi tilbage til senere.

Togturen er som nævnt hyggelig og behagelig afstressende da man jo ikke kan andet end at blive siddende indtil man skal af.

Vi kører med X-2000 fra København til Stockholm hvor vi efter en kort pause kører videre med toget mod Gällivare, Kiruna, Ábesko og Narvik. Det er lidt forskelligt om vi starter vores tur i Ábesko eller i Nikkaluokta. På sommerens tur starteden vi i Ábesko så derfor stod vi af på stationen i Abisko Astra som er stationen lige før Abisko turiststation.

Nu har I nok bemærket, at jeg har stavet Ábesko på. to forskellige måder, men sådan er det. Nogle navne er stavet på svensk (Abisko) og andre på nordsamisk (Ábesko), og sådan vil det være i hele denne tekst.

Af hjensyn til de der ikke har rejst med tog så langt op i Sverige vil jeg berette lidt om togturen. Ábesko ligger lidt nord for Kebnekaise og sådan cirka to tusinde kilometer fra København så det er en lang togtur. Vi kører oftest med toget med afgang ved ellevetiden fra Kbh. og ankommer til Ábesko næste dag ca samme tid, hvilket gør at vi kan starte turen med det samme og på den måde nå et stykke ud i fjeldet allerede den første dag.

Toget X-2000 kører ret stærkt. Faktisk helt op til 200 km/t. Mange af os er efterhånden blevet noget magelige og det gælder især os der er lidt ældre, så vi kører på første klasse. Det er behageligt og der er gratis kaffe og lidt mad under turen.

Der er også en hyggelig restaurantvogn med toget, og der sider vi ofte og får en øl og aftensmaden undervejs.

Fra Stockholm og videre mod nord kan man vælge at bo i seksmandskupéer eller man kan gå all in og rejse første klasse med egen sovekupe.

Tiden går hurtigt når man som gruppe rejser sammen og da flere af deltagerne aldrig har mødt hinanden eller været på tur sammen så er det en kærkommen lejlighed til at lære hinanden at kende.

Det er også fint at glæde sig sammen til den forestående tur.

Måske syntes nogle at det er en lang togrejse når man kunne køre det hurtigere med fly, men man skal jo sove alligevel og så kan man ligeså godt gøre det i toget.

Derudover så slipper man for rejsen til lufthavnen, ventetiden i tjek ind og security med efterfølgende venten i transitten.

Når flyet, der ikke flyver direkte CPH - KRN lander i Arlanda ved stockholm så skal man rende fra den ene ende af lufthavnen til den anden for at nå flyet til Kiruna.

I Kiruna skal man så vente på bussen der kører fra lufthavnen til Jernbanestationen hvor man så venter på toget mod Ábesko eller busen mod Nikkaluokta alt efter hvorfra man vil starte turen.

Og, jeg behøver vel ikke at sige at der ingen servering, udover kaffe, er i flyene.

I toget kan man strække benene og gå på besøg i hinandens kupéer og gå i restaurantvognen, og man sover udmærket mens toget kører.

Tilbage til vores tur.

Vel ankommet til Abisko Östra vandrer vi over imod heliporten. Hjemmefra har jeg chartret helikopter til os så vi kan flyve ud i fjeldet. Flyve gør vi dels for at kommer ovenfor skoven - vi tager ikke på fjeldet for at gå skovtur - og dels for at komme længere ind i fjeldet og væk fra "turisterne" der vandrer ad de godt brugte stier gennem skoven.

Vi flyver med Kallaxflyg som har baser både i Abisko og i Nikkaluokta. Jeg har faktisk konto hos selskabet hvilket betyder at vi ikke betaler på stedet men først betaler via faktura når vi er hjemme. Rart hvis vi, som vi har gjort engang, rekvirerer helikopter når vi er ude i fjeldet. Der er ingen mobildækning i området men jeg kan ringe fra min satellittelefon.

I Abisko Östra har de kun én helikopter stående og den kan tage 4 personer så med et hold på ti vandrere så bliver det tre flyvninger.

Piloten ved hvor vi, sådan cirka, skal sættes af idet jeg jo har booket hjemmefra  og også angivet vores rute på et medsendt kortudsnit. Jeg flyver med den første helikopter og dirigerer piloten frem til et egnet sted hvorfra vi kan starte vores vandring.

På denne tur har jeg valgt et sted lige syd for Alisjávri-hytterne.

Helikopterturen er altid spændende første gang man flyver med sådan en og udsigten ned over fjeldet ovenfra er også fin.

Da alle er samlet på startstedet starter vi vandringen mod syd på den side af Aliseatnu (Aliselven) hvor Kungsleden gik indtil den i starten af firserne blev omlagt til den modsate bred.

Fortsættes ...