søndag den 20. december 2020

Ny bog, Kebnekaisefjeldene - En komplet guide til det unikke fjeldområde - af René Ljunggren

Nu er mit livsværk endelig færdigt og kan købes i udstyrsbutikker, boghandlere og direkte fra forlaget.
Når jeg kalder det mit livsværk så er det fordi jeg startede på værket så langt tilbage som i 70'erne hvor jeg skrev dagbog på mine ture i fjeldet.

Bogen her handler om Kebnekaiseområdet opkaldt efter Sveriges højeste fjeld. Dette område er jeg altid vendt tilbage til selvom jeg også har været i andre fjeldområder både i Sverige og i Norge og nogle gange også i Grønland hvor jeg har boet i 10 år.

Det er fortsat stor interesse for at vandre i Kebnekaisefjeldene. Jeg har selv vandret i området mellem Narvik og Årosjåkk i vest og øst og Abisko i nord og Vakkotavare i syd. 

Et kæmpestort område med flere markerede ruter men også med ruter der er umarkerede men som man sagtens kan vandre hvis man har blot en smule fjelderfaring.

Kebnekaisefjeldene fokuserer ikke alene på de markerede ruter, selvom de selvfølgelig skal med i en bog som denne, der dækker samtlige muligheder i området. 

Bogen beskriver en mængde umarkerede rutemuligheder og alle ruterne er detaljeret beskrevet ligesom der er kort over de enkelte ruter.

Bogen er ment som en total gennemgang af rutemuligheder og har taget mange år at lave da jeg har skullet vandre området tyndt flere gange for at få styr på alle ruterne.

I det arbejder har der naturligvis været ruter der så mulige ud på fjeldkortet men som i terrænet deroppe viste sig ikke at være mulige at vandre, og disse ruter er naturligvis udeladt.

Arbejdet med bogen tog sin begyndelse da jeg for nu 51 år siden var på min første tur i området. Dengang vidste jeg ikke at jeg skulle skrive en bog om området, det var en idé der voksede frem med årene. Heldigvis har jeg altid skrevet dagbog under mine ture, og endelig kom disse optegnelser mig til gavn under skrivearbejdet og udarbejdelsen af ruterne.

Nu skal det ikke mere være en hemmelighed at bogen sagtens havde kunnet udgives for år tilbage og den har faktisk haft en lille forløber hvor jeg dog havde gemt nogle af de mest interessante ruter til mig selv.

Nu er alt lagt på bordet. Alle mine erfaringer som fjeldvandrer og alle mine"hemmelige" ruter i fjeldområdet ligger i bogen til fri afbenyttelse for den interesserede læser.

Læs mere om boggen og køb den her: Wadskjærs forlag

Fakta:
Kebnekaisefjeldene - 
en komplet guide til det unikke fjeldområde
Af René Ljunggren
Format: 170 x 240 mm
Hardback inbundet
Alle sider i farver og rigt illustreret med kort og billeder
Antal sider: 356
Flere end 50 beskrevne ruter






onsdag den 2. december 2020

Nu nærmer julen sig og så burde man måske forberede den. Pynte op og bage og hvad der ellers hører sig til i denne tid, men det er ikke det jeg plejer at foretage mig her op til højtiden.

Men hvad gør jeg så? Jo jeg planlægger sommerens guidede fjeldtur som jeg altid på denne tid ser frem imod.

Denne gang kommer den til at ligge fra den. 24. juli - 5. august 2021

I de her tider er det mere end spændende at planlægge fjeldture. Coronaen lurer og vi ved ikke hvad der sker, men forhåbentlig er den slået ned inden sommer med de kommende vacciner.

Men så er der klimaforandringerne der er med til at gøre forholdene vanskeligere i fjeldområderne. Gletsjerne afsmelter og øger vandstanden i vandløbene. Fi får mere ekstremt vejr overalt på kloden og det rammer også vores fjeldregioner. Forhold der skal tages højde for når man planlægger sine fjeldture.

Skal du på en tur ad stisystemerne i fjeldområderne så er der ikke noget særligt at tage højde for med hensyn til vandstanden, men det er der når jeg guider ture udenfor stierne hvor der ikke er bro over vandløbene.

I år (2020) blev vi faktisk stoppet af for meget vand i et vandløb og måtte ændre rute. Det er som regel i orden at ændre noget efter forholdene men lige den var en streg i regningen med hensyn til hele ruten der så blev markant anderledes end planlagt men god alligevel idet det så gav en del en mulighed for at bestige Kebnekaise i strålende solskinsvejr.

I år tager jeg på forhånd højde for vandløbene for alle tilfældes skyld! Og jeg lægger også dagsetaperne lidt kortere så der er tid nok til eventuelle justeringer hvis det bliver nødvendigt. Turen bliver således også mere begyndervenlig så alle kan deltage, men det gør den ikke kedelig for de der måske har været en tur på fjeldet før.

Min lange erfaring i fjeldområdet gør nemlig at vi kan vandre steder hvor folk normalt ikke kommer med mindre de til fulde behersker orienteringens kunst udenfor stierne.


Igen i år satser jeg på en spændende tur der også indeholder et par helikopterture for at komme ind i området og derefter ud igen så vi undgår transportvandring gennem skov og kan starte vandringen på højfjeldet. Skoven og dens myg og manglende udsigt til meget andet end træer kan vi godt undvære.

Turen er for alle der vil have en stille og rolig tur med tid til fordybelse i landskabet og hvor turen er det væsentlige og distancen og stor fart er ligegyldig.

Min mission gennem alleårene har været at få flere ud i naturen og således også på fjeldture. Jeg vil gerne formidle den viden jeg har så de kommer andre til gavn. Derfor arrangerer jeg fjeldture hvor alle skal kunne deltage og også gerne skulle kunne bruge forløbene som en slags kursustur så de selv efterfølgende kan tage afsted med venner eller lignende, men på en sådan måde at man også bare kan deltage for at deltage uden at skulle koncentrere sig om navigation og andet undervejs.

Jeg lægger nemlig dagsetaperne så alle, men rimelig kondition, kan følge med i et roligt tempo. Mine ture er ikke for unge hurtigløbere der hellere vil på trailrunning eller hvor dagens distance helt skal runde de 20 km og gerne mere. Oprindelig har disse ture der er gentagende med nye ruter fra år til år, været tiltænkt et voksent publikum men alle kan naturligvis deltage uanset alder blot man holder sig for øje at det ikke er en hurtigløbertur.

Men, nu betaler man jo mig en lille fee for at arrangere det hele så derfor skal man også have noget for pengene og ikke blot lokkes med på en tur på Kungsleden som alle kan gå uden en guide.

Derfor lægger jeg fortrinsvis mine ruter udenfor stisystemerne eller på delvis markerede stier og kun med kortere strækninger på Kungsleden. Kungsleden går man ikke fejl af selvom den er markeret og trafikeret. Den fører gennem smukt fjeldterræn og når man skal ende ved Kebnekaise fjeldstation, og det gør vi gerne, så bliver der også lidt vandring ad den. Har man aldrig været i fjeldet før giver den også viden om hvad en markeret rute er.

Kungsleden fra Ábesko - til Kebnekaise kan man læse om i et tidligere blokindlæg.

Vil du vide mere om turen så se her: https://www.facebook.com/groups/2862187044068200/



onsdag den 13. maj 2020

Bushcraft i Norden af Jesper Hede - en boganmeldelse

Så kom der endelig en bog på dansk om bushcraft.
Bushcraft har flere og flere taget til sig som en aktiv form for friluftsliv hvor friluftsliv, håndværk og naturkundskab kombineres.


Bogen her er skrevet af Jesper Hede der er den absolut førende i Danmark inden for faget.

Gennem mange år har Jesper interesseret sig for, og arbejdet med bushcraft og i dag underviser han bl.a. i Pathfinder School Scandinavia, og på Skovskolen under Københavns Universitet.

Jesper ejer også butikken Bushcraft Danmark der er den førende indenfor udstyr til bl.a. bushcraft.

Som aktiv friluftsmand gennem snart en menneskealder, er bushcraft også noget jeg har snuset til, hvilket jeg også bruger i anmeldelsen af bogenBogen er en god begynderbog i bushcraft men jeg er sikker på at de mere erfarne også kan finde inspiration og idéer.

Afsnittet forrest i bogen om hvad bushcraft er synes jeg fint belyser hvad det er vi har med at gøre, og på forskellen mellem bushcraft og fx overlevelse, og afsnittet harmonerer fint med afsnittet om udstyr.

I afsnittet om adgang til naturen kan jeg godt lide Jespers holdninger til færdsel derude.

Bogen er flot men det gør det ikke alene - den er inspirerende, og spækket med tips, fiduser og teknikker, forklaret på en sådan måde at man får lyst til at tage i skoven med det samme.



De grundlæggende forklaringer i bogen gør det let at gå til og de teknikker om kort og kompas og alternative navigationsformer er meget nyttige.



Der er også et afsnit om bål og bål typer og teknikker til båltænding så man kan øve sig i at etablere et velfungerende bål, og der er selvfølgelig også et afsnit    om primitiv madlavning med opskrifteksempler.



Et fint afsnit om overnatningsformer er der selvfølgelig også og også her finder man nyttige fif.

Et afsnit om hvad man kan finde og spise i naturen finder du også i bogen og det er ganske oplysende, og de viste planter er lette at kende ud fra illustrationerne.



Anbefaling
Dette er en bog alle der har interesse for at færdes i naturen på en enkel måde med enkelt udstyr, bør eje og bushcraft er et godt alternativ til shelterlivet.

Fakta
Titel: Bushcraft i Norden
Forfatter: Jesper Hede
Antal sider: 176
Format: 200 x 260 mm
Omslag: Hardback
Udgivet: April 2020
ISBN: 978-87-93679-76-4

Bogen koster 249,95

Kan bl.a. købes hos https://bushcraftbutikken.dk/ og https://www.friluftsland.dk/


torsdag den 9. april 2020

Artikel i JP 1. april 2020

Det er altid dejligt når man kan bidrage med lidt til friluftsfolket :)





Sommerens fjeldtur 2020 afsnit IX

Så er der atter gået nogle dage siden sidste indlæg. Jeg har travlt med at læse korrektur, sammen med Camilla, på min bog om Kebnekaisefjeldene.
Det er meget tidskrævende at skrive en bog og få den sat klar til trykning, men det er også sjovt.

Vi mangler de sidste etaper af vores kommende fjeldtur og den får du her.


Du får igen kortet her  så du kan følge med.




Når vi forlader Sealgga-hytterne så går den første strækning ad Kungsleden. Her møder man mange mennesker i sæsonen og det skal man lige vænne sig til efter de mange dage i tyndt befærdede områder.

Kungsleden er imidlertid flot på strækningen. Dalen er meget bred og udsynet godt både mod syd ned gennem dalen og til siderne hvor markante fjelde tårner sig op. Strækningen helt ned til Siŋŋi et letvandret så man kan nyde udsigten mens man vandrer i stedet for at holde øje med stien og ens støvler.

Undervejs passeres et vindskyd der kan give læ hvis vejret ikke arter sig og det kan man jo ikke på forhånd vide.

Vi skal ikke helt ned til Siŋŋi-hytten men drejer af og skyder genvej over i Laddjuvággi mod fjeldstationen.

Turen går op forbi søen 981 og derfra ned til de små søer Láddjubahta hvor der er fine teltpladser.
Lejren ved søerne bliver så turens sidste overnatning i telt.

Når vi forlader lejren går det direkte til Kebnekaise fjeldstation hvor der venter rigtige senge, bad og sauna og en lækker middag i restauranten.

Her glæder jeg mig også til at møde Marit og Thomas igen. Marit er forstander på fjeldstationen og hende har jeg kendt i mange år efterhånden.


Næste morgen er planen så at tage helikopteren til Nikkaluokta og bussen til Kiruna og toget hjem.

fredag den 3. april 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit VIII

Efter planen ligger vi inde ved Nálluhytten og alt efter hvad tid vi når til lejrstedet bliver der måske mulighed for en lille eftermiddagstur op langs vandfaldet, men ellers skal vi videre ud mod Kungsleden.


Det er ikke fordi jeg personligt er helt vild  med at komme ud til Kungsleden. Ikke at der ikke er flot for det er der, men jeg vil hellere være hvor der ikke er så mange.

Men når vi nu er nødsaget til det i forhold til vores videre færd hvor vi skal ned til Kebnekaise fjeldstation så er det ikke det værste sted.

Sealggahytterne har altid været et mødested i fjeldet. I mange år var der det samme hytteværtspar hver sommer. En musiker og hans hustru fra Stockholm og når man som jeg var i området dengang mindst 8 uger hver sommer og 6 uger om vinteren så var det altid hyggeligt at møde parret når jeg passerede med en gruppe. Jeg kunne få en hyggesludder og deltagerne kunne fouragere i den lille butik.
Når vejret er godt er det super at sidde ude på bænken ved gavlen af den gamle hytte og se på udsigten mod syd.

Men nu er vi stadig i Nállu og skal først ud til hytterne.
V. vandrer opad til enden af søen. Her skal vandløbet krydses og det koster ind imellem våde fødder men man kan også være heldig at den kan springes fra sten til sten.
Stuor Reaiddavággi udvider sig en smule efter hytterne. Et par gletsjere ligger på fjeldet højt oppe i vestlig retning men de har gennem årene, ligesom alle de andre gletsjere i området, trukket sig noget tilbage.

Der er ikke rigtig nogen sti i det stenede landskab. Hist og her dukker den op og ind imellem står der varder men de fleste der vandrer her vandrer blot langs den langstrakte sø med retning mod udgangen der anes i det fjerne.

På vejen kan et enkelt vandløb også drille lidt men det plejer man at kunne finde en vej over.



Som man kan se på billedet herover så skynder jeg mig altid over for at stå klar med kameraet hvis nogen skulle falde :)

Nej sådan er det ikke. Jeg viser vejen gennem vandløbet, tager rygsækken af og er parat til at hjælpe hvis det skulle være nødvendigt.

Når det sidste vandløb er klaret begynder terrænet at skråne nedad hen mod dalens udmunding og snart befinder man sig på græsklædte skråninger med flot udsigt over mod Sealggatoppene og ned over den brede dal hvor Sealggahytterne ligger i midten.

Hele vejen ned kan man finde teltpladser så når vi kommer til stedet må vi se om vi vil helt ned til hytterne eller ligge lidt oppe og nyder udsigten.


Når vi forlader Sealggahytterne følger vi Kungsleden på en strækning men mere om det i næste afsnit.

Fortsættes

torsdag den 2. april 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit VII

Sidst nåede vi til Nálluhytten i Stuor Reiddavággi. Stuor Reiddavággi ligge lidt nord for Kebnekaise og er en af områdets spektakulære dale.
Stemningen herinde mellem høje stejle fjeldsider, gletsjere og vandløb og det er en af de dale jeg ofte vender tilbage til.


Vi har nu ca. 12 kilometer til Sealggahytterne på Kungsleden. Sealggahytterne er altid hyggelige at besøge. De ligger flot midt i den brede dal med udsigt til Sealgga-fjeldet og med vid udsigt i alle retninger, en stor kontrast til dalen vi kommer fra.

Jeg er ikke meget for længere strækninger på Kungsleden men når det skal være så er strækningen fra Sealggahytterne og ned mod syd ikke den værste men der er traditionelt mange mennesker på ruten, og det oplever man allerede ved ankomsten til hytterne.

Nu må man ikke være fordømmende eller trække alle over én kam, men der er forskel på teltfolket og hytteovernatterne.



Jeg har også vandret fra hytte til hytte på Kungsleden dels alene for mange år siden men også som guide hvor jeg har guidet folk der ikke ville sove i telt. Som guide tager man jo ofte de job man kan få og selvom Kungsleden er meget brugt og man møder folk hele tiden så fejler naturen og udsigten ikke noget, så har man telt med og gerne vil bruge hytterne som sikkerhed så er ruten fin. Med telt kan man blot gå et par hundrede meter væk fra stien så ser man ingen andre vandrere men kan sidde i fred i lejren.



I hytterne derimod hersker ind imellem en anden stemning. Hyttefolket er ofte folk der står meget tidligt op, skramler med køkkengrejet, smækker med døre når de går ind og ud med rygsække eller henter vand og tager ingen hensyn til de der gerne vil sove bare til normal tid. Jeg har mødt folk der startede vandringen kl 6 om morgenen og startede ved vækkeurets ringen kl 5 - ja du læste rigtigt, kl 5!



Når vi andre så stod op ved 8'tiden så lignede køkkenet noget fra et bombeangeb.

Når vi andre så har spist og ryddet op og gjort rent og efter vandringen når næste hytte så sidder dem der stod tidligt op udenfor hytten med kaffen og byder velkommen. De har selvfølgelig taget de bedste køjer i rummene.

Efter aftensmad er vi jo friske og sidder i fællesrummet og snakker fjeldvandring men det bliver hurtigt tysset ned af sure morgenvandrere der vil have ro idet de jo skal tidligt op! Man bliver SÅ træt!

Sådan er alle naturligvis ikke men det er ikke sjovt når man møder sådan en gruppe de fleste vandrere er heldigvis flinke, rare og hjælpsomme.

Fortsættes

onsdag den 1. april 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit VI

I går var den 31. marts, og der blev det ikke til et nyt indlæg. Grunden er at jeg også retter min kommende bog om vandreruter i Kebnekaisefjeldene til i denne tid.
Min korrekturlæser er skrap, og det skal hun også være for at holde mig i ørerne, så jeg må arbejde på bogen når der kommer nyt.


I dag skal I så ikke snydes for en del af fortsættelsen på planlægningen.

Son vanlig lægger jeg et oversigtskort ind her i starten så det er lettere at følge med.


Sidst nåede vi til Alisvággihytterne der ligger på Kungsleden. Alisjávrihytterne er et meget stort anlæg med en masse sengepladser hvilket betyder at man møder rigtig mange mennesker der, men for at vi kan fortsætte vores planlagte rute så skal vi den vej forbi idet vi skal bruge stålbroen ved hytterne til passage af elven Aliseatnu.

På den anden side forlader vi igen Kungsleden og vandrer i stedet over imod samernes sommerlejr idet vi skal op imod søen 868 for derefter at fortsætte ned i Visttasvággi. Det er ikke så let at finde teltpladser heroppe ved søerne så vi skal vælge en strategi hvor vi telter før Alisjávrihytterne og væk fra Kungsleden og derefter blot passere Alisjávrihytterne med kun en lille pause så folk kan se anlægget og måske lige nyde et et eller andet drikkeligt eller andet fra butikken.
Derefter skal vi videre for at nå helt over til kløften før broen i øvre Visttasvággi ved Moskkumoahrmá hvor der er meget fine teltpladser.

Når vi så har overnattet der og nydt udsigten gennem dalen vandrer vi videre til Visttashytten hvor Tove Falck venter os. Vi skal hilse på Tove som vi kender fra en tidligere tur og hun er netop hyttevært i den periode hvor vi kommer fobi - det bliver hyggeligt.
Jeg tænker at vi telter overfor hytterne på elvens modsatte side hvis ikke der er for mange.

Vi skal telte ved Vistashytten eller i dens nærhed idet der ikke er mange muligheder på vores næste etape.

Vi er nu nået ned hvor der er lidt flere mennesker for flere vandrer mellem Alisjávri - Visttashytten og nálluhytten som er vores næste mål. Ruten er imidlertid kun delvis markeret og der er langt mellem Alisvággi og Visttas og fra Nikkaluokta til Visttas så for at komme til Visttas så skal man medbringe telt og det sorterer lidt i menneskestrømmen.


Nálluhytten ligger i Stuor Reiddavággi som er en ret smal og alpin dal og ruten er kun sparsomt markeret med varder. Der er et vad der nogle år kan være lidt bøvlet mens det i andre år faktisk er ikke eksisterende og man kan krydse med støvlerne på men ellers er dalen relativ letvandret indtil hytten.


Hytterne ligger hvor dalen udvider sig en smule men man skal krydse et vandløb for at komme over til den.

Overfor hytterne er der en plads med udmærkede teltpladser.

Fortsættes

mandag den 30. marts 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit V

I sidste afsnit vandrede vi fra Katterjåkk og ned og krydsede Hoigganvággi og nu skal vi videre sydpå.
Jeg indsætter kortet her i starten så det er lettere at følge med.


Vi slår lejr i bunden af Hoigganvággi ved vanddeleren inden opstigningen.
Nu venter der en lidt tricky strækning over til den nedlagte kobbermine ved Sjangeli. Turen starter med en god stigning men oppe flader terrænet ud i et meget vandrigt område med flere søer og mange vandløb. Kunsten her er at komme rigtigt igennem så man ikke uforvarende står overfor et umuligt vad så man enten skal gå tilbage og begynde forfra eller gå en helt anden vej end den planlagte.

Det er også vigtigt ikke at komme til at hænge på stejle afsatser eller andet så man skal kende ruten igennem.



Man skal gerne ramme vadestedet nede ved Válffojohka det er bare ikke altid passabelt og så må man  forsøge nedenfor hytten hvor vandløbet broer sig ud. Men, kommer man ikke rigtigt ned fra fjeldet til vandløbet og vadestedet viser sig umuligt så risikerer man situationer som på billederne herover og det vil jeg ikke anbefale.

Meningen er at vi vil slå lejr ved den gamle mine og vandre lidt rundt for at finde spændende sten og mineraler i området. Bare sådan på en aftentur.


Fra Sjangeli skal vi så ned ad sporet til Unna Allagashytten og derfra videre over til Alisjávrihytterne.
Ruten over fjeldet er faktisk ret fin og man behøver ikke at følge sporet slavisk men kan sagtens vandre andre veje. Der også et par mulige teltpladser heroppe så der slår vi sikkert lejr.

Unna Allagashytten har en meget lille butik og er vejret godt kan man sidde og nyde en cola eller hvad man har lyst til i forhold til hvad de har.

Alisjávri er et ret stort hyttekompleks og de har en noget større butik med hytterne ligger også på Kungsleden så der kommer mange forbi.

Fra Alisjávri skal vi videre men ikke ad Kungsleden men mere om det senere.

Fortsættes

søndag den 29. marts 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit IV

Et af de vigtigste punkter i planlægningen af en fjeldtur er ruten der skal være afstemt efter deltagernes præferencer, hvis de har nogle, og dagsetapernes længde - og så lidt efter guidens ønsker.


Jeg har tidligere nævnt at når deltagerne køber sig til en guidet tur så, skal de også have noget for pengene og altså ikke noget der ligner en tur ned ad Kungsleden, hvor alle kan vandre alene.

Det stiller krav til guidens kendskab til det område han eller hun guider i. Det er uforsvarligt at guide gennem for guiden ukendt land med mindre man kalder det for en pionertur eller lignende, så deltagerne er helt indforstået med at der skal udforskes med de risici det kan medføre af omveje, for man tager ingen chancer som guide, og det uanset om man er professionel eller selvbestaltet.
I den sidste ende er det altid den der leder turen der har ansvaret.

Når man planlægger ruter udenfor stierne så er der ofte ikke broer over vandløbene så selvom man har været på stederne nogle gange før så må man tage højde for varieret vandstand i vandløbene, hvilket kan betyde at der skal findes alternative veje. De alternative veje skal ikke "opfindes" på stedet - dem skal man have i baghånden allerede hjemmefra!

Det er uprofessionelt at stå derude og ikke vide hvad man skal gøre men først skal finde ud af det og dermed signalere usikker overfor deltagerne hvilket ikke er sundt for gruppen. Guiden skal altid optræde sikker og kompetent under turen.

Jeg brugte en del tid dette år på at få en god rute sat op. En af årsagerne var at jeg faktisk havde en rute klar allerede ved juletid men pludselig erfarede jeg at en bro over et vigtigt vandløb var blevet nedlagt og ikke ville blive sat op igen. Begrundelsen var at den var i fordårlig stand og da den alligevel ikke førte noget sted hen i forhold til de markerede stier i området så nedlagde man den.

Nu må jeg jo fortælle lidt om området jeg opererer i på denne tur. Området er Kebnekaisefjeldene og området omkring den nordligste strækning af Kungsleden som man kan se på kortet herunder.


De røde stiplede streger er markerede vandreruter, og de fuldt optrukne er ski og scooterruter.
Som man kan se så er området godt udbygget med afmærkede ruter og hytter, men der er også ruter der kun er markerede sporadisk og de er markeret med røde prikker, og uden for rutenettet er der en del der ikke er markeret, og det er de områder jeg er interesseret i.

Helt undgå at vandre på markerede ruter kan man ikke idet der er ret få ind- og udfaldsveje og dem der er er alle markerede.

På en guidet tur hvor fjeldet måske skal vises frem for førstegangsfjeldvandrere så gør det ikke noget at man ind imellem vandrer ad markerede strækninger. Deltagerne må gerne opleve alle aspekter af fjeldet og det at færdes i det.

Men tilbage til ruten!
Den bro der nu er væk lå i Gorsavággi øverst på kortet Hvor Gorsajohka (johka= vandløb) løber ud i den større Ábeskoeatnu er der en bro og den er det ikke for bruger man den ender man i tæt skov. Den det handler om ligger længere app mod vest og lige hvor nationalparkgrænsen (den er grøn), krydser Gorsajohka men nu er den som nævnt væk. Broen førte til et område af nationalparken hvor der ikke er sti og jeg har brugt den et utal af gange for at undgå den befærdede Kungsleden og da den var der var det en rigtig god rute ned i Hoigganvággi (vággi= dal).

Med nedlæggelsen af broen så gik planen med at bruge den vej ind ikke så om igen.

Årets tur giver en lidt længere togtur idet vi fortsætter med toget forbi Ábesko og ind imod den norske grænse hvor vi står af i Katterjåkk som er et lille trinbræt lige før grænsen.

Herfra går vi sydover gennem usporet terræn ned og krydser Hoigganvággi og derfra ad en lidt tricky vej, igen i sporet terræn, over mod Anna Allagas.
Denne rute som jeg også har brugt en del gange efterhånden, skal man passe på med. Jeg har ind imellem stået ved umulige vandløb. Nogle af dem der er derinde kan aldrig vades sikkert mens andre kan omgås eller vades på bestemte steder man skal vide hvor er hvis ikke man vil bruge en mase tid på selv at vandre op og ned ad vandløbet.

En af de største farer og den der gennem tiden har ført til flest dødsfald er at vade svære vad så når man skal vade skal man kunne vurdere vadet og være sikker på at det kan udføres på en sikker måde. Er man det mindste usikker så gå en anden vej.

Fortsættes

lørdag den 28. marts 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit III

Et af de store emner som guide er at få informeret mine deltagere på en ordentlig og grundig måde uden at spamme dem med materiale og mails. 
Derfor handler det om få breve samt et større kompendium med al det praktiske.

Jeg har derfor valgt en løsning hvor jeg først annoncerer turen og når nogle responderer på det, og det gør mange, så sender jeg et indledende brev om hvad turen går ud på og hvilke krav jeg har til deltagerne. Jeg nævner naturligvis også hvad de får af mig.

Dette er den langsommelige fase og den hvor folk viser interesse og hopper på eller melder fra af grunde jeg ikke altid kender, og af problemer med at afholde ferie i den givne periode. Den fra starten fastsatte periode er nemlig fastlagt på forhånd og fraviges ikke.

Jeg har også nogle andre krav som er ufravigelige og en af dem er at man skal deltage i solide vandrestøvler, hvilket skyldes at store dele af ruten foregår udenfor stier hvor terrænet kan være barskt.

I de senere år har jeg også sat en aldersgruppe for at undgå de helt unge friske der gerne vil vandre meget lange dagsetaper.

Kompendiumet
Gennem mange år har jeg udviklet det kompendium med praktiske og informative fif og viden om fjeldområdet, samerne, vandreteknik, guidens (min) rolle, udstyr og meget andet der er relevant for turen.

Nogle der har været med mig på outsite- eller Opdag Verden ture har stiftet bekendskab med det i den form det havde dengang, og så vidt jeg ved er det kopieret og brugt af andre også men fred være med det. Jeg udvikler hele tiden på det på baggrund af den 50'årige erfaring jeg har med fjeldvandring og mere end 20 år som guide. Materialet der er ældre end det nyeste er derfor outdated.
I årets version er det oppe på 80 A4 sider illustreret så der er masser af læsestof og viden der gerne skulle forberede deltagerne maksimalt inden turen.

Jeg bruger megen tid på det hvert år og det udvikler sig dels med min øgede viden og også via input fra mine deltagere.

Folk fjeldvandrer af mange grunde og på mange måder. Nogle ser det sportslige i fx at løbe Kungsleden i trailrunnersko, andre foretrækker hytteovernatninger og let oppakning frem for telt, nogle vil gerne vandre 30 - 40 km om dagen i hurtigt tempo for at få det motionsmæssige kick osv

Min måde at fjeldvandrer på følger mit motto om aldrig at gå hurtigt forbi noget man ikke når at opleve! Det betyder at der holdes en del pauser i løbet af dagen, en lang middagspause hvis vejret tillader det og ellers flere små. Dagsetaperne holder jeg også nede på omkring 12 km målt på kortet hvilket svarer til mellem 10 og 17 km alt efter hvordan terrænet er.
Derfor indeholder kompendiet også en masse om samerne, deres historie samt spor i landskabet. Fjeldets geologi, flora og fauna og andet der gør fjeldturen interessant alt efter folks interesser. Der er også et afsnit om kort og kompas for de der gerne vil lære det og jeg underviser gerne undervejs.

Vil man selv prøve at være turleder så kan man også prøve det over et par dage med vejledning og supervision af mig undervejs. Dette kan være praktisk for dem som bruger turen til at lære og som måske vil arrangere egen fjeldtur senere.

Fortsættes

fredag den 27. marts 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit II

Her følger afsnit  II i serien om sommerens fjeldtur 2020.

Når man guider en tur og især når man guider en tur folk betaler for så skal den være gennemarbejdet, men den skal også være tilrettelagt på en sådan måde at hele holdet kan følge med og at deltagernes forventninger matcher guidens forventninger og meget andet.

Man bliver ikke fjeldguide bare ved at have været på tur et par gange og uden at have ledelseserfaring.



I de senere år har jeg fortrinsvis guidet i Kebnekaiseområdet og det skyldes at de er det område jeg kender bedst sammen med Sarek og Jämtlandstriangelen for nu at blive i Sverige.
At guiden er godt stedkendt er alt afgørende for om vedkommende kan "designe" en rute og et forløb der dels honorerer at deltagerne har betalt for guiden og dels honorerer at alle deltager efter endt tur synes de har haft en god tur.

Ruten skal derfor også indeholde en hel del læring om ikke andet så give deltagerne fjelderfaring de ellers selv ville skulle bruge år på at opnå og det stiller krav til rutevalg.

Man kan ikke "sælge" en tur ned ad Kungsleden eller ad en anden rute der er så markeret at enhver uden forkundskaber kan gå den alene.
Men, på den anden side mener jeg heller ikke at man kan tillade sig at lægge ruten i et for guiden helt ukendt terræn eller område med mindre guiden har mange års træning og erfaring i at læse kort, planlægge og udføre ruter og er i stand til at etablere alternative veje ud hvis noget uforudset skulle hænde undervejs.

Man skal altid tænke på at man som guide har ansvaret og det er uanset om man er professionel eller selvbestaltet guide!

Min udfordring er i år at jeg har været de fleste steder deroppe men nogle af mine deltagere er gengangere fra andre ture så de har også været flere steder - derudover er der også mine egne interesser og den sammelede gruppes mål at afslutte turen på Kebnekaise fjeldstation.

Jeg skal også lægge ruten så dagsetaperne ikke bliver for lange og ikke for korte så der er nok at se til.

Gruppen skal også have tilsendt noget skriftligt materiale om udstyr, området og meget andet nyttigt der på forhånd forbereder deltagerne på turen og det skal vi se lidt nærmere på i næste afsnit.

Fortsættes

torsdag den 26. marts 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit I

Når jeg planlægger fjeldture er jeg altid tidligt igang. Der er mange forberedelser der tager tid.
Der skal også samles et unikt hold og de der er interesserede i en tur skal have tid til at sætte sig ind i det, planlægge ferieperiode, samle grej og hvad der ellers skal til.
Derudover så er fjeldturen for mig også noget der starter allerede i planlægningsfasen.


Det starter altid med at jeg får udlængsel og det får jeg typisk i juledagene. Men hvert år når jeg er på vej hjem fra en fjeldtur med overnatning i telt og en vandredistance på lidt over 100 km, så tænker jeg altid at nu er jeg blevet endnu et år ældre så nu må det have været min sidste tur på den måde.

Jeg fyldt 70 sidste år og når vi tager afsted i år så er jeg fyldt 71 år og heldigvis er det sådan at man lykkeligt glemmer strabadserne undervejs så kommer udlængslen atter ved juletid.

Jeg bruger gerne mine mere end 50 års erfaring til at øse ud af til andre der gerne vil på fjeldtur så derfor samler jeg hvert år et lille hold som jeg guider på en fjeldtur - og det hygger jeg mig med.

I de senere år har jeg dog lavet deltagerkriterierne om således at man skal være omkring 50 år og opefter for at deltage i mine ture. Alle de unge hurtigløbere bliver således sorteret fra hvilket giver en mere lige tur med korte dagsetaper (omkring 12 km målt på kortet og ca. 13-17 km i terrænet)  og det giver igen tid til at tage billeder og holde pauser hvor man kan nyde udsigten.

Konceptet virker udmærket og turene der bærer lidt præg af luksus er hyggelige.

2020-holdet har længe været klar og jeg har såmænd købt togbilletter til os alle, og det skal man gøre i god tid hvis man vil være sikker på at få de gode afgange og pladser nok. De fleste af os rejser på 1. kl. og med egen sovevognskupé så vi fylder godt i toget.

Fortsættes

onsdag den 25. marts 2020

På sheltertur

Der har været stille her på bloggen i nogen tid.
Dels har jeg færdiggjort min bog om shelterture og at skrive en bog er altid et stort men hyggeligt arbejde.
En ny website ljunggrens.dk er det også blevet til.

Bogen er blevet flot og er blevet vel modtaget.

Jeg har forsøgt at lave den så alle uanset forhåndsviden kan få noget ud af den. Det gælder såvel for novicen der skal ud for første gang og måske have sin familie med, men der er også noget for den mere erfarne og så har jeg medtaget steder i Danmark jeg synes er gode shelterpladser i spændende landskaber.

Bogen kan købes i en del udstyrsbutikker her i landet og ved at bestille hos muusmann forlag og når du kikker der finder du måske også andre bøger der kan interesserer dig.

Shelterture er populære som aldrig før og i disse coronatider kan et afsidesliggende shelter måske være med til at adsprede dig og eller din familie ved at komme ud uden at møde andre.