lørdag den 24. december 2016

Vandretur, Kungsleden special!

Hvorfor nu Kungsleden igen? Kan han ikke finde på andet?
Sådan er der sikkert flere der spørger sig selv når jeg nu atter skriver om det område og den rute.
Det er en flot og varieret rute så tag med på en guidet vandretur i sommeren 2017!



Specielt for folk der ikke vil bruge "hele" deres ferie på at rejse er strækningen fra Ábisko til Kebnekaise velegnet, men på grund af hytterne der ligge i bekvem afstand af hinanden, så er ruten også meget velegnet for vandrere der gerne vil sove behageligere, end i et telt.
På ruten kan man bo i hytter undervejs og dels have det lidt mere bekvemt og dels spare på vægten i rygsækken, men man kan også vælge en kombination hvor man har et telt med og sover i det på de nætter hvor vejret er fint, og blot holder hytterne i reserve ved eventuelt regnvejr.
Der er proviantsalg på hver anden hytte på ruten.

Turen her kan alle med en rimelig kondition vandre.

Jeg gentager succesen fra sidste år og arrangerer atter i 2017 en vandretur ad denne strækning af Kungsleden - og dog, ikke helt!

Når deltagerne har en erfaren fjeldguide med skal der også ske andet end blot at vandre på Kungsleden. Det kan stort set alle nemlig sagtens gøre uden en guide!

Derfor, betaler du for en guide skal du også have noget ekstra og det skal du få!

Ruten som jeg leder i 2017 har disse etaper og her har jeg lagt et par anderledes strækninger ind der ikke følger Kungsleden:

Fra Ábisko vandrer vi, samme dag som vi ankommer med toget til Ábisko Turiststation, de 6 kilometer der er til Gorsavággi-hytten. Det er en let strækning der fører gennem fjeldbirkeskov op i fjeldet ovenfor trægrænsen og er således en blid indgang til fjeldet og en god startstrækning.

Dag 2 tager vi en spændende strækning op over fjeldet og ned til Ábeskojávri-hytten. Dette er en spændende strækning med masser af flotte udsigter og en strækning hvor vi flere gange har set både jærv og elg.

Dag 3 fortsætter vi ad Kungsleden ned til Álisjávri-hytterne hvilket også er en rigtig flot strækning. Vi får et godt blik op mod Godučohkkas gletsjere.

Dag 4 vandrer vi fra Álisjávri-hytterne videre sydpå til Čeakča-hytten. Strækningen er let vandret så der er masser af tid til at nyde udsigten gennem den brede dal og til fjeldtoppene.

Dag 5 bliver endnu en spændende dag med interessant og lidt anstrengende vandring gennem en af fjeldmasivets mere spektakulære dale til Nallu-hytten i Stuor Reiddavággi.
Strækningen giver et godt indtryk af fjeldmassivets indre deles markante fjeldformationer.

Dag 6 bliver atter relativ let hele vejen ud igennem Stuor Reiddavággi til Sealgga-hytterne.

Dag 7. Nu går turen videre ned ad Kungsleden til Siŋŋi-hytterne med flot udsigt hele vejen i ret let terræn.

Vi lægger en pausedag ind et sted vi sammen aftaler.

Dag 9 bliver sidste dag inde i fjeldet og nu går turen ud gennem Laddjuvággi som er en rigtig flot og imponerende dal, til Kebnekaise fjeldstation.

Herfra flyver vi med helikopteren ud på dag 8 og rejser hjem igen.

Hvis dette er noget for dig så er du velkommen på turen som du kan læse mere om her!

Vil du vide mere end du kan læse dig til er du altid velkommen til at kontakte mig på mail ljunggren@outsite.org eller på telefon 3160 0978.