tirsdag den 12. juli 2016

'Flade fødder'

Nu har jeg efterhånden været aktiv fjeldvandrer og friluftsmenneske i 47 år og i en eller anden grad slider det på kroppen. Ikke at jeg mærker væsentlige skavanker, men med årene bliver det hele lidt slidt og har vanskeligere ved at restituere sig.


Det største problem har været fødderne der efter mange års vandring med tung rygsæk bliver 'flade' om eftermiddagen efter en lang vandring i vandrestøvler - hele min mellemfod synker og mine fødder er helt flade. Næste morgen efter en nats hvile retter de sig igen, og der er ingen problemer før de atter er 'flade' og ømme om aftenen.

Eller sådan var det indtil for et års tid siden da jeg begyndte at gå med indlæg. Indlæggene holder fodens knogler på plads så jeg ikke bliver så træt og øm efter en dags vandring, men de løser ikke helt problemet for når jeg ikke gik med indlæggene skete der det samme, fødderne blev flade og ømme.

Klart nok idet indlæggene jo kun holder foden i rette stilling, men det der skulle bære foden oppe, muskler, ledbånd og sener, fik det jo ikke bedre - eller måske tvært imod, idet indlæggene ikke er med til at styrke muskulaturen i fødderne, og derved træne dem i at holde sig selv oppe.

Hvad gør man så for at træne fødderne?

Nu er jeg jo ikke ortopæd, fysioterapeut eller andet af uddannelse så jeg selv ville kunne regne en sikker måde ud, men jeg fik alligevel den idé at det at gå barfodet rundt så meget af tiden hjemme måske ville styrke føddernes muskulatur, så de bedre holdt 'formen' også i vandrestøvler.

Nu kan man jo ikke bare uden videre skifte fra sko til bare føder i hverdagen. Jeg bor på en grusvej så bare det at komme fra huset til postkassen gør nok mere skade end gavn for fødderne, og flisefortovets hårde overflade er heller ikke godt.

Jeg anskaffede mig i stedet et par Vibram Five Fingers og startede stille og roligt op med at vænne fødderne til at gå i dem. Tilvænningen var dog ikke det store problem. Jeg har normalt sunde fødder med lige tæer jeg kan sprede og arbejde med, da jeg i forvejen har en aktiv gang hvor jeg bruger tæerne til at gribe med når jeg går i blødt fodtøj. Det eneste problem jeg har haft med fødderne er at mellemfoden synker.

Jeg har nu gået med Five Fingers det meste af tiden siden jeg fik dem, og det til stor moro for mine omgivelser der her i min lille by aldrig havde set mage. Sko med tæer, det er for skørt og da mine er sorte ligner de gorillafødder, hvilket har givet anledning til megen moro.

Jeg har nu haft dem i knap en måned hvilket ikke er tid nok til at se et egentligt resultat endnu, men jeg fornemmer alligevel at mine fødder er mindre trætte efter en hel dag, end de er når jeg går i andre sko eller sandaler.

Det bliver spændende at se hvordan det går efter nogle måneder, men jeg er allerede nu så begejstret at jeg ikke sådan lige falder tilbage på "rigtige" sko med mindre jeg skal til noget særligt, og nu skal jeg have bestilt et par mere så jeg har noget at skifte imellem.

Vibram Five Fingers købes hos Alun.dk

onsdag den 6. juli 2016

Ny rute i Sydsverige

Igennem efterhånden rigtig mange år har jeg tilrettelagt vandreture i det Sydsvenske. Jeg kan rigtig godt lide Sveriges anderledes natur og skovområder, og ikke mindst i de egne hvor klippegrunden dominerer og skaber en natur vi ikke ser i Danmark bortset fra måske på Bornholm.

Lejr ved Mørrumsåen

Det hele startede med turen 'Raslången rundt'. Men hvorfor lige den? Jo, jeg elsker vand og lejrpladser enten ved søbredder eller ved bredden af et klukkende eller brusende vandløb. Jeg kan godt lide den afstressende lyd af bølger i vandkanten, klukken fra bækken eller den overdøvende lyd af elven i fjeldet der maser enorme vandmasser ned gennem kløfterne fra gletsjerne derinde i massivet.

Mange syntes jeg er underlig på det punkt idet de syntes man skal tisse hele tiden når man hører rislende vand, men jeg syntes altså det er hyggeligt. I øvrigt overdøver de kraftige vandløb også naboens snorken.

Man kan ikke altid være på fjeldet og i øvrigt er der også mange andre steder i Norden der er flotte eller som sagtens kan tilfredsstille trangen til vildmarksliv, og også uden at være vildmark.

Derfor søgte jeg for mange år siden områder i Sydsverige der mindede lidt om vildmark og områderne i Blekinge og nordpå kan fint bruges.

Efterhånden har jeg været i det område så mange gange at jeg kan det udenad og desuden er mange andre også begyndt at bruge det. Jeg endte nemlig med at skrive en artikel i et friluftsblad med kort og angivelse af samtlige ruter jeg har 'opfundet' i området.

Jeg bruger udtrykket 'opfundet' idet jeg aldrig går ture ad markerede ruter. Skåneleden, Blekingeleden og hvad de alle sammen heder er for mig 'no go'! Bevares, jeg bruger bidder af ruterne og skovveje og stier, men laver altid mine ruter så der er flere etaper gennem usporet terræn, og turene er altid rundture fra et sted hvor man kan parkere bilerne eller hvor der er en togstation.

Et godt spot med søudsigt - her fra en kanotur.

Men som nævnt er mulighederne i det område efterhånden opbrugt så der skal nytænkning til.

Sidste 'opfandt' jeg en udmærket tur, efter hvad deltagerne sagde på den første tur, ved Mörrumsåen og i kommende weekend tester vi en ny rute i det østlige Blekinge.

I kan læse mere om den rute i næste indlæg når jeg er kommet hjem efter weekenden.

Har du selv fået lyst til at deltage på turene så kontakt mig eller se vore ture på www.outsite.org. Der kommer flere ture i efteråret!