søndag den 20. december 2020

Ny bog, Kebnekaisefjeldene - En komplet guide til det unikke fjeldområde - af René Ljunggren

Nu er mit livsværk endelig færdigt og kan købes i udstyrsbutikker, boghandlere og direkte fra forlaget.
Når jeg kalder det mit livsværk så er det fordi jeg startede på værket så langt tilbage som i 70'erne hvor jeg skrev dagbog på mine ture i fjeldet.

Bogen her handler om Kebnekaiseområdet opkaldt efter Sveriges højeste fjeld. Dette område er jeg altid vendt tilbage til selvom jeg også har været i andre fjeldområder både i Sverige og i Norge og nogle gange også i Grønland hvor jeg har boet i 10 år.

Det er fortsat stor interesse for at vandre i Kebnekaisefjeldene. Jeg har selv vandret i området mellem Narvik og Årosjåkk i vest og øst og Abisko i nord og Vakkotavare i syd. 

Et kæmpestort område med flere markerede ruter men også med ruter der er umarkerede men som man sagtens kan vandre hvis man har blot en smule fjelderfaring.

Kebnekaisefjeldene fokuserer ikke alene på de markerede ruter, selvom de selvfølgelig skal med i en bog som denne, der dækker samtlige muligheder i området. 

Bogen beskriver en mængde umarkerede rutemuligheder og alle ruterne er detaljeret beskrevet ligesom der er kort over de enkelte ruter.

Bogen er ment som en total gennemgang af rutemuligheder og har taget mange år at lave da jeg har skullet vandre området tyndt flere gange for at få styr på alle ruterne.

I det arbejder har der naturligvis været ruter der så mulige ud på fjeldkortet men som i terrænet deroppe viste sig ikke at være mulige at vandre, og disse ruter er naturligvis udeladt.

Arbejdet med bogen tog sin begyndelse da jeg for nu 51 år siden var på min første tur i området. Dengang vidste jeg ikke at jeg skulle skrive en bog om området, det var en idé der voksede frem med årene. Heldigvis har jeg altid skrevet dagbog under mine ture, og endelig kom disse optegnelser mig til gavn under skrivearbejdet og udarbejdelsen af ruterne.

Nu skal det ikke mere være en hemmelighed at bogen sagtens havde kunnet udgives for år tilbage og den har faktisk haft en lille forløber hvor jeg dog havde gemt nogle af de mest interessante ruter til mig selv.

Nu er alt lagt på bordet. Alle mine erfaringer som fjeldvandrer og alle mine"hemmelige" ruter i fjeldområdet ligger i bogen til fri afbenyttelse for den interesserede læser.

Læs mere om boggen og køb den her: Wadskjærs forlag

Fakta:
Kebnekaisefjeldene - 
en komplet guide til det unikke fjeldområde
Af René Ljunggren
Format: 170 x 240 mm
Hardback inbundet
Alle sider i farver og rigt illustreret med kort og billeder
Antal sider: 356
Flere end 50 beskrevne ruter






onsdag den 2. december 2020

Nu nærmer julen sig og så burde man måske forberede den. Pynte op og bage og hvad der ellers hører sig til i denne tid, men det er ikke det jeg plejer at foretage mig her op til højtiden.

Men hvad gør jeg så? Jo jeg planlægger sommerens guidede fjeldtur som jeg altid på denne tid ser frem imod.

Denne gang kommer den til at ligge fra den. 24. juli - 5. august 2021

I de her tider er det mere end spændende at planlægge fjeldture. Coronaen lurer og vi ved ikke hvad der sker, men forhåbentlig er den slået ned inden sommer med de kommende vacciner.

Men så er der klimaforandringerne der er med til at gøre forholdene vanskeligere i fjeldområderne. Gletsjerne afsmelter og øger vandstanden i vandløbene. Fi får mere ekstremt vejr overalt på kloden og det rammer også vores fjeldregioner. Forhold der skal tages højde for når man planlægger sine fjeldture.

Skal du på en tur ad stisystemerne i fjeldområderne så er der ikke noget særligt at tage højde for med hensyn til vandstanden, men det er der når jeg guider ture udenfor stierne hvor der ikke er bro over vandløbene.

I år (2020) blev vi faktisk stoppet af for meget vand i et vandløb og måtte ændre rute. Det er som regel i orden at ændre noget efter forholdene men lige den var en streg i regningen med hensyn til hele ruten der så blev markant anderledes end planlagt men god alligevel idet det så gav en del en mulighed for at bestige Kebnekaise i strålende solskinsvejr.

I år tager jeg på forhånd højde for vandløbene for alle tilfældes skyld! Og jeg lægger også dagsetaperne lidt kortere så der er tid nok til eventuelle justeringer hvis det bliver nødvendigt. Turen bliver således også mere begyndervenlig så alle kan deltage, men det gør den ikke kedelig for de der måske har været en tur på fjeldet før.

Min lange erfaring i fjeldområdet gør nemlig at vi kan vandre steder hvor folk normalt ikke kommer med mindre de til fulde behersker orienteringens kunst udenfor stierne.


Igen i år satser jeg på en spændende tur der også indeholder et par helikopterture for at komme ind i området og derefter ud igen så vi undgår transportvandring gennem skov og kan starte vandringen på højfjeldet. Skoven og dens myg og manglende udsigt til meget andet end træer kan vi godt undvære.

Turen er for alle der vil have en stille og rolig tur med tid til fordybelse i landskabet og hvor turen er det væsentlige og distancen og stor fart er ligegyldig.

Min mission gennem alleårene har været at få flere ud i naturen og således også på fjeldture. Jeg vil gerne formidle den viden jeg har så de kommer andre til gavn. Derfor arrangerer jeg fjeldture hvor alle skal kunne deltage og også gerne skulle kunne bruge forløbene som en slags kursustur så de selv efterfølgende kan tage afsted med venner eller lignende, men på en sådan måde at man også bare kan deltage for at deltage uden at skulle koncentrere sig om navigation og andet undervejs.

Jeg lægger nemlig dagsetaperne så alle, men rimelig kondition, kan følge med i et roligt tempo. Mine ture er ikke for unge hurtigløbere der hellere vil på trailrunning eller hvor dagens distance helt skal runde de 20 km og gerne mere. Oprindelig har disse ture der er gentagende med nye ruter fra år til år, været tiltænkt et voksent publikum men alle kan naturligvis deltage uanset alder blot man holder sig for øje at det ikke er en hurtigløbertur.

Men, nu betaler man jo mig en lille fee for at arrangere det hele så derfor skal man også have noget for pengene og ikke blot lokkes med på en tur på Kungsleden som alle kan gå uden en guide.

Derfor lægger jeg fortrinsvis mine ruter udenfor stisystemerne eller på delvis markerede stier og kun med kortere strækninger på Kungsleden. Kungsleden går man ikke fejl af selvom den er markeret og trafikeret. Den fører gennem smukt fjeldterræn og når man skal ende ved Kebnekaise fjeldstation, og det gør vi gerne, så bliver der også lidt vandring ad den. Har man aldrig været i fjeldet før giver den også viden om hvad en markeret rute er.

Kungsleden fra Ábesko - til Kebnekaise kan man læse om i et tidligere blokindlæg.

Vil du vide mere om turen så se her: https://www.facebook.com/groups/2862187044068200/



onsdag den 13. maj 2020

Bushcraft i Norden af Jesper Hede - en boganmeldelse

Så kom der endelig en bog på dansk om bushcraft.
Bushcraft har flere og flere taget til sig som en aktiv form for friluftsliv hvor friluftsliv, håndværk og naturkundskab kombineres.


Bogen her er skrevet af Jesper Hede der er den absolut førende i Danmark inden for faget.

Gennem mange år har Jesper interesseret sig for, og arbejdet med bushcraft og i dag underviser han bl.a. i Pathfinder School Scandinavia, og på Skovskolen under Københavns Universitet.

Jesper ejer også butikken Bushcraft Danmark der er den førende indenfor udstyr til bl.a. bushcraft.

Som aktiv friluftsmand gennem snart en menneskealder, er bushcraft også noget jeg har snuset til, hvilket jeg også bruger i anmeldelsen af bogenBogen er en god begynderbog i bushcraft men jeg er sikker på at de mere erfarne også kan finde inspiration og idéer.

Afsnittet forrest i bogen om hvad bushcraft er synes jeg fint belyser hvad det er vi har med at gøre, og på forskellen mellem bushcraft og fx overlevelse, og afsnittet harmonerer fint med afsnittet om udstyr.

I afsnittet om adgang til naturen kan jeg godt lide Jespers holdninger til færdsel derude.

Bogen er flot men det gør det ikke alene - den er inspirerende, og spækket med tips, fiduser og teknikker, forklaret på en sådan måde at man får lyst til at tage i skoven med det samme.



De grundlæggende forklaringer i bogen gør det let at gå til og de teknikker om kort og kompas og alternative navigationsformer er meget nyttige.



Der er også et afsnit om bål og bål typer og teknikker til båltænding så man kan øve sig i at etablere et velfungerende bål, og der er selvfølgelig også et afsnit    om primitiv madlavning med opskrifteksempler.



Et fint afsnit om overnatningsformer er der selvfølgelig også og også her finder man nyttige fif.

Et afsnit om hvad man kan finde og spise i naturen finder du også i bogen og det er ganske oplysende, og de viste planter er lette at kende ud fra illustrationerne.



Anbefaling
Dette er en bog alle der har interesse for at færdes i naturen på en enkel måde med enkelt udstyr, bør eje og bushcraft er et godt alternativ til shelterlivet.

Fakta
Titel: Bushcraft i Norden
Forfatter: Jesper Hede
Antal sider: 176
Format: 200 x 260 mm
Omslag: Hardback
Udgivet: April 2020
ISBN: 978-87-93679-76-4

Bogen koster 249,95

Kan bl.a. købes hos https://bushcraftbutikken.dk/ og https://www.friluftsland.dk/


torsdag den 9. april 2020

Artikel i JP 1. april 2020

Det er altid dejligt når man kan bidrage med lidt til friluftsfolket :)





Sommerens fjeldtur 2020 afsnit IX

Så er der atter gået nogle dage siden sidste indlæg. Jeg har travlt med at læse korrektur, sammen med Camilla, på min bog om Kebnekaisefjeldene.
Det er meget tidskrævende at skrive en bog og få den sat klar til trykning, men det er også sjovt.

Vi mangler de sidste etaper af vores kommende fjeldtur og den får du her.


Du får igen kortet her  så du kan følge med.




Når vi forlader Sealgga-hytterne så går den første strækning ad Kungsleden. Her møder man mange mennesker i sæsonen og det skal man lige vænne sig til efter de mange dage i tyndt befærdede områder.

Kungsleden er imidlertid flot på strækningen. Dalen er meget bred og udsynet godt både mod syd ned gennem dalen og til siderne hvor markante fjelde tårner sig op. Strækningen helt ned til Siŋŋi et letvandret så man kan nyde udsigten mens man vandrer i stedet for at holde øje med stien og ens støvler.

Undervejs passeres et vindskyd der kan give læ hvis vejret ikke arter sig og det kan man jo ikke på forhånd vide.

Vi skal ikke helt ned til Siŋŋi-hytten men drejer af og skyder genvej over i Laddjuvággi mod fjeldstationen.

Turen går op forbi søen 981 og derfra ned til de små søer Láddjubahta hvor der er fine teltpladser.
Lejren ved søerne bliver så turens sidste overnatning i telt.

Når vi forlader lejren går det direkte til Kebnekaise fjeldstation hvor der venter rigtige senge, bad og sauna og en lækker middag i restauranten.

Her glæder jeg mig også til at møde Marit og Thomas igen. Marit er forstander på fjeldstationen og hende har jeg kendt i mange år efterhånden.


Næste morgen er planen så at tage helikopteren til Nikkaluokta og bussen til Kiruna og toget hjem.

fredag den 3. april 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit VIII

Efter planen ligger vi inde ved Nálluhytten og alt efter hvad tid vi når til lejrstedet bliver der måske mulighed for en lille eftermiddagstur op langs vandfaldet, men ellers skal vi videre ud mod Kungsleden.


Det er ikke fordi jeg personligt er helt vild  med at komme ud til Kungsleden. Ikke at der ikke er flot for det er der, men jeg vil hellere være hvor der ikke er så mange.

Men når vi nu er nødsaget til det i forhold til vores videre færd hvor vi skal ned til Kebnekaise fjeldstation så er det ikke det værste sted.

Sealggahytterne har altid været et mødested i fjeldet. I mange år var der det samme hytteværtspar hver sommer. En musiker og hans hustru fra Stockholm og når man som jeg var i området dengang mindst 8 uger hver sommer og 6 uger om vinteren så var det altid hyggeligt at møde parret når jeg passerede med en gruppe. Jeg kunne få en hyggesludder og deltagerne kunne fouragere i den lille butik.
Når vejret er godt er det super at sidde ude på bænken ved gavlen af den gamle hytte og se på udsigten mod syd.

Men nu er vi stadig i Nállu og skal først ud til hytterne.
V. vandrer opad til enden af søen. Her skal vandløbet krydses og det koster ind imellem våde fødder men man kan også være heldig at den kan springes fra sten til sten.
Stuor Reaiddavággi udvider sig en smule efter hytterne. Et par gletsjere ligger på fjeldet højt oppe i vestlig retning men de har gennem årene, ligesom alle de andre gletsjere i området, trukket sig noget tilbage.

Der er ikke rigtig nogen sti i det stenede landskab. Hist og her dukker den op og ind imellem står der varder men de fleste der vandrer her vandrer blot langs den langstrakte sø med retning mod udgangen der anes i det fjerne.

På vejen kan et enkelt vandløb også drille lidt men det plejer man at kunne finde en vej over.



Som man kan se på billedet herover så skynder jeg mig altid over for at stå klar med kameraet hvis nogen skulle falde :)

Nej sådan er det ikke. Jeg viser vejen gennem vandløbet, tager rygsækken af og er parat til at hjælpe hvis det skulle være nødvendigt.

Når det sidste vandløb er klaret begynder terrænet at skråne nedad hen mod dalens udmunding og snart befinder man sig på græsklædte skråninger med flot udsigt over mod Sealggatoppene og ned over den brede dal hvor Sealggahytterne ligger i midten.

Hele vejen ned kan man finde teltpladser så når vi kommer til stedet må vi se om vi vil helt ned til hytterne eller ligge lidt oppe og nyder udsigten.


Når vi forlader Sealggahytterne følger vi Kungsleden på en strækning men mere om det i næste afsnit.

Fortsættes

torsdag den 2. april 2020

Sommerens fjeldtur 2020 afsnit VII

Sidst nåede vi til Nálluhytten i Stuor Reiddavággi. Stuor Reiddavággi ligge lidt nord for Kebnekaise og er en af områdets spektakulære dale.
Stemningen herinde mellem høje stejle fjeldsider, gletsjere og vandløb og det er en af de dale jeg ofte vender tilbage til.


Vi har nu ca. 12 kilometer til Sealggahytterne på Kungsleden. Sealggahytterne er altid hyggelige at besøge. De ligger flot midt i den brede dal med udsigt til Sealgga-fjeldet og med vid udsigt i alle retninger, en stor kontrast til dalen vi kommer fra.

Jeg er ikke meget for længere strækninger på Kungsleden men når det skal være så er strækningen fra Sealggahytterne og ned mod syd ikke den værste men der er traditionelt mange mennesker på ruten, og det oplever man allerede ved ankomsten til hytterne.

Nu må man ikke være fordømmende eller trække alle over én kam, men der er forskel på teltfolket og hytteovernatterne.



Jeg har også vandret fra hytte til hytte på Kungsleden dels alene for mange år siden men også som guide hvor jeg har guidet folk der ikke ville sove i telt. Som guide tager man jo ofte de job man kan få og selvom Kungsleden er meget brugt og man møder folk hele tiden så fejler naturen og udsigten ikke noget, så har man telt med og gerne vil bruge hytterne som sikkerhed så er ruten fin. Med telt kan man blot gå et par hundrede meter væk fra stien så ser man ingen andre vandrere men kan sidde i fred i lejren.



I hytterne derimod hersker ind imellem en anden stemning. Hyttefolket er ofte folk der står meget tidligt op, skramler med køkkengrejet, smækker med døre når de går ind og ud med rygsække eller henter vand og tager ingen hensyn til de der gerne vil sove bare til normal tid. Jeg har mødt folk der startede vandringen kl 6 om morgenen og startede ved vækkeurets ringen kl 5 - ja du læste rigtigt, kl 5!



Når vi andre så stod op ved 8'tiden så lignede køkkenet noget fra et bombeangeb.

Når vi andre så har spist og ryddet op og gjort rent og efter vandringen når næste hytte så sidder dem der stod tidligt op udenfor hytten med kaffen og byder velkommen. De har selvfølgelig taget de bedste køjer i rummene.

Efter aftensmad er vi jo friske og sidder i fællesrummet og snakker fjeldvandring men det bliver hurtigt tysset ned af sure morgenvandrere der vil have ro idet de jo skal tidligt op! Man bliver SÅ træt!

Sådan er alle naturligvis ikke men det er ikke sjovt når man møder sådan en gruppe de fleste vandrere er heldigvis flinke, rare og hjælpsomme.

Fortsættes