tirsdag den 13. december 2022

Sommerens fjeldtur 2022 vol. IV

Vi har hørt lidt om vejret, og om hvor rart det ind imellem er at komme i hytte og få tørret sine ting.

Også det med hvad man gør når man er forsinket, eller turen på anden måde ikke helt går som planlagt, og de to emner skal vi vende tilbage til i dette afsnit af "Sommerens fjeldtur 2022".

Sealgga-hytterne på Kungsleden

Hyttenettet er pænt udbygget i de svenske fjelde, ikke så udbyttet som i Norge men stilen, hvis man kan kalde det det, er også anderledes i Sverige.

Hvis vi ser på de to lande så er næsten hele Norge fjeld hvorimod fjeldet i Sverige kun udgør ca. 10% af landet. Det betyder, at nordmændene stort set har fjeldet i deres baghave. I Norge kan man let komme på fjeldet fx. på weekendtur, mens svenskerne, for den overvejende dels vedkommende, lige som os danskere skal rejse langt for at komme på fjeldet. De svenske fjeldområder er meget tyndt befolkede og langt den overvejende del af fjeldvandrerne i Sverige kommer sydfra. De fleste der fjeldvandrer i Sverige har således lang rejsetid, så ture her bliver for de flestes vedkommende ferieoplevelser.

Nordmænd kan, som nævnt, fint nå ud i fjeldet på kortere ture, og her er der en tradition for at vandre med let oppakning, vandre lange dagsetaper og overnatte i hytterne der både kan være ubebetjente, selvbetjente og betjente hytter. I de betjente og i de selvbetjente kan man købe proviant, og i de selvbetjente foregår det ved at man tager hvad man skal bruge og putter penge i en bøsse.

I de svenske fjelde derimod er samtlige hytter nærmest betjente af en hyttevært der både tager imod betaling og passer den lille butik, der er i nogle af hytterne. Da hytterne i Sverige er passet af hytteværter, ligger de allerfleste på hovedstrøgene som Kungsleden i det område disse historier handler om. I resten af området er der spredte hytter på vandreruterne og der er ofte langt imellem dem. Sådan ligger Huvkijávri-hytten som vi lige har forladt for at vandre videre.

Vi havde været de eneste vandrere der overnattede i hytten der ligge på en tyndt befærdet vandrerute. De fleste af dem der vandrer her, og helt udenfor stierne, bor i telt så derfor kan der have været folk i området som vi bare ikke så.

Vores oprindelige rute kunne vi ikke nå, men den sidste del var stort set blot en sløjfe mod syd, og derfra ud til Kungsleden som vi skulle krydse for at komme til Kebnekaise fjeldstation. Den "sløjfede vi og vandrede i stedet ud igennem Neasketvággi.

Huvkijávri-hytten var jo noget besværligt at komme til i gårsdagens tåge, men i dag har vi god sigt og kun lidt regn. En sti fører fra hytten og ud til ruten mellem hytten og Sitasjávri-hytten, meget længere mod syd.

Vi følger stien det korte stykke ned til vandløbet Ráktasjohka. Den er let at finde idet der er bro over den. Vi skulle ikke over broen, men i stedet ad et delvist markeret spor mod øst.

Sporet er forholdsvis let at følge selvom en passage er en smule bøvlet.


På en strækning af rutens start klatrer man lidt i en kløft, men det er let nok, udsigten er fin fra toppen.



Vi når søen Ráktasjávri som vi følger med retning mod en unavngiven sø, og her begynder vi at lede efter teltpladser. Det blæser igen og det ret kraftigt og det er svært at finde læ. Vi bruger en del tid på at finde de rigtige pladser, mens en enkelt ren nysgerrigt følger os. Men til sidst bestemmer vi os for en plads med rimelig læ uden at der er vindstille.


Vi skal have en god nattesøvn her for jeg ved at næste dag bliver en smule anstrengende. Vi skal op gennem et pas, og på den anden side kommer vi til at gå på en smal hylde. Ikke at der er nogen fare ved det men det bliver lidt skråt.

Fortsættes ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar