mandag den 29. januar 2018

Vildere vidder i dansk natur - bogomtale

Dansk natur har det skidt – Rune Engelbreth Larsens nye bog anviser, hvor og hvordan vi bevarer og styrker naturen i stor skala: Vildere dansk natur med flere vildheste, elge og bisoner ...



Vores blågrønne planet rummer en svimlende artsrigdom, der byder på en lige så ufattelig oplevelsesrigdom.
Vi deler kloden med 10 millioner forskellige arter, hvoraf 50.000 såmænd lever i Danmark. Sådan cirka.
Imidlertid indskrænkes denne farverige variation af arter med stormskridt, også i herhjemme. 

Ikke kun fylder vi selv mere og mere, men vores natur gror også til i ensformighed – Som bogen dokumenterer, har Naturbeskyttelseslovens titusinder af beskyttede naturperler og tusinder af fredede områder langtfra standset dansk naturs markante tilbagegang – der skal andre tiltag til. 



Vildere vidder i dansk natur belyser, hvorfor det er gået galt, og giver et bud på, hvordan udviklingen vendes: vildere natur på naturligere præmisser. 

Bogen eksemplificerer i ord, billeder og kort, at Danmark kan reservere langt over 1.000 kvadratkilometer til vildere naturreservater, hvor naturen i højere grad kan udfolde sig som natur.

I disse områder skal træerne ikke længere fældes og fjernes som tømmer, ingen søer og moser skal længere tørlægges, og det manglende samspil mellem vegetation og store planteædere skal genetableres, hvilket indebærer, at f.eks. vildheste, elge eller bisoner udsættes en række steder. 



De 1.000 kvadratkilometer fordeler sig på 35 større områder, der i altovervejende grad er ubeboede og offentligt ejet i forvejen, hvorved vi undgår de hidtidige konflikter mellem landbrugsinteresser og naturhensyn. 



Vildere vidder i dansk natur er en oplevelsesbog og oplysningsbog på 440 store sider, der i ord og billeder inspirerer til naturoplevelser ud over det sædvanlige i dagens Danmark – og ikke mindst til vildere natur i morgendagens.

Fakta
Over 400 naturbilleder og mere end 225 kort.
Pris: 449 kr.


INDHOLD

Forord

DEL I: Hvorfor og hvordan?

Kapitel 1 Biodiversitet og naturbeskyttelse 
Kapitel 2 Et skridt frem og ti tilbage 
Kapitel 3 Nationalparker eller nationalmarker? 
Kapitel 4 Vildere naturnationalparker 
Kapitel 5 Plads, placering og prioritering 
Kapitel 6 Planteædere retur 
Kapitel 7 Produktionsophør 
Kapitel 8 Bialowieza Skov, Polen 
Kapitel 9 Oostvaardersplassen, Holland 
Kapitel 10 Döberitzer Heide, Tyskland 
Kapitel 11 Lille Vildmose, Danmark 

DEL II: Hvor?

Kapitel 1 Naturnationalpark Almindingen 
Kapitel 2 Naturnationalpark Amager 
Kapitel 3 Naturnationalpark Bidstrup Skovene 
Kapitel 4 Naturnationalpark Bjergskov & Hostrup Sø 
Kapitel 5 Naturnationalpark Blåbjerg & Nyminde 
Kapitel 6 Naturnationalpark Borris Sønderland 
Kapitel 7 Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose 
Kapitel 8 Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker 
Kapitel 9 Naturnationalpark Gludsted Skov & Isen Bjerg 
Kapitel 10 Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø 
Kapitel 11 Naturnationalpark Gurre Sø & Horserød Hegn 
Kapitel 12 Naturnationalpark Hald Sø & Dollerup Bakker 
Kapitel 13 Naturnationalpark Hammerknuden & Slotslyngen 
Kapitel 14 Naturnationalpark Hammermølle Skov & Teglstrup Hegn 
Kapitel 15 Naturnationalpark Han Herred 
Kapitel 16 Naturnationalpark Hanstholm Vildmark 
Kapitel 17 Naturnationalpark Harrild Hede & Nørlund Skov 
Kapitel 18 Naturnationalpark Hindemade & Pamhule Skov 
Kapitel 19 Naturnationalpark Husby Klit 
Kapitel 20 Naturnationalpark Jægersborg Hegn & Dyrehave 
Kapitel 21 Naturnationalpark Klosterheden 
Kapitel 22 Naturnationalpark Lindet Skov & Helm Polde 
Kapitel 23 Naturnationalpark Læsø 
Kapitel 24 Naturnationalpark Melby Overdrev & Tisvilde Hegn 
Kapitel 25 Naturnationalpark Mols Bjerge 
Kapitel 26 Naturnationalpark Randbøl Hede & Syv Års Søerne 
Kapitel 27 Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker 
Kapitel 28 Naturnationalpark Råbjerg Mose & Ålbæk Skov 
Kapitel 29 Naturnationalpark Skagens Odde 
Kapitel 30 Naturnationalpark Skjern Floddelta 
Kapitel 31 Naturnationalpark Stråsø Skov & Vind Hede 
Kapitel 32 Naturnationalpark Søhøjlandet 
Kapitel 33 Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst 
Kapitel 34 Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden 
Kapitel 35 Naturnationalpark Vesterhavet 

Appendix 
Litteratur 
Register

torsdag den 25. januar 2018

Vandreture i Sydsverige

Nu er den mørke vintertid snart overstået og det er på tide atter at tænke på nogle weekendture i Sydsverige. Man kan selvfølgelig være derovre hele vinteren men når man vandrer og skal slå lejr hver aften så er det lettest mens det er lyst, og det er også lidt bøvlet at skulle finde lejrplads i pandelampen skær.


De mørke måneder giver også rigtig megen lejrliv og ofte mange timer i telt eller køje og derudover er det også ofte klamt og vådt sådan som vore vintre i de senere år har udviklet sig. Det er bedst med frost og sne og mindre godt med sjap og mudder i lejren.

Nu bruger jeg ikke gerne etablerede lejrpladser som jo oftest er slidte og mudrede men selvfundne pladser gerne ved en søbred, hvor der ikke er slidt men har flot udsigt og ligger helt uforstyrret væk fra stier og veje.

Min næste tur bliver i det østlige Skåne og heldigvis spår vejrudsigten for den kommende uge både frost og sne - nu håber vi bare at det holder.

søndag den 21. januar 2018

Tag med på fjeldet (kursus)

I mit sidste indlæg skrev jeg lidt om mine planer for sommerens fjeldtur.
Mit mål er at rekognoscere nye ruter i fjeldet og derfor foregår en del af vandreturen udenfor etablerede stier og ruter i området.
Jeg vil gerne tilbyde nogle få at deltage i turen som en slags kursus i fjeldvandring.



Jeg har nogle områder indenfor fjeldområdet mellem Årosjåkk i øst og Narvik i vest, Ábesko i nord og Vakkotavare i syd som mulige for sommerens tur.
Hvilke områder eller ruter afgøres når jeg ved hvordan snesituationen arter sig til sommer.

Området der er tale om ligger 100-200 km nord for polarcirklen i Svensk Lapland omkring Sveriges højeste fjeld "Kebnekaise".

Området kan ses på kortet under dette link!

Jeg vil gerne have én eller flere med på turen og det behøver ikke at være nogle med fjelderfaring. Turen vil koste lidt i form af guidefee og selvfølgelig rejsen og andre personlige udgifter, men til gengæld kan deltagerne lære en masse om fjeldvandring. Om hvordan man selv planlægger sin tur for sig selv eller sammen med kammerater og hvordan man udfører den i praksis. Ture uden for stierne kræver at man har 100% styr på kort og kompas men det kan man lære om undervejs.

Det vigtigste krav jeg har som guide er at man er vant til at vandre med rygsæk og sove i telt og at man har sit eget grej.
Som mine mere end 40 år på fjeldet angiver så er jeg ikke i 20-erne men noget ældre, men for mig betyder alder ikke så meget på ture.

Jeg vandrer ikke lynhurtigt da mit motto er "at jeg ikke gider løbe forbi noget jeg ikke når at opleve"!
Derfor bliver dagsetaperne ikke meget længere end 10-12 km målt på kortet alt efter terræn og stigninger, og tager du med skal du ikke regne med et 100% fastlagt forløb men mere på at vi vandrer derudaf og holder de pauser vi finder fornuftigt og finder lejrplads når vi synes.
Vind og vejr og sneforhold styrer også ruten der sagtens kan blive ændret undervejs, men jeg skal nok nå tilbage ud af fjeldet så vi kan nå hjem :)

Det bliver et ganske eksklusivt forløb med meget få deltagere idet jeg max vil have 4 personer med!

Jeg kører altid frem og tilbage med tog hvilket jeg synes er det letteste.

Man kører fra Kbh H til Stockholm og skifter der til nattoget mod Narvik. Jeg køber altid billet til Ábesko for så er det ligemeget om man først stiger på i Kiruna på vej hjem men prisen er den samme.

Kbh H - Kiruna t/r med liggevogn koster ca 2600 SEK og lidt mere for sovevogn.
Bus Nikkaluokta Kiruna hvis vi kommer den vej ud ca. 100 SEK
Jeg flyver nogle gange helikopter mellem Kebnekaise fjeldstation og Nikkaluokta hvis jeg er på den rute. Ca 900 SEK
Turledergebyr: 1000 DKK (Jeg laver hele planlægningen og sørger for info eller køb af billetter. Jeg leder også turen på fjeldet og lærer fra mig.

Priserne er vejledende idet vi endnu ikke ved hvad togbilletterne for sommeren 2018 bliver men de plejer ikek at stige væsentligt fra år til år.

Din pris uden proviant bliver så:
Togrejse Kbh. Ábesko t/r 2600 SEK= ca. 2000 DKK
Evt. Helikopter 900 SEK 680 DKK
Evt. Bus Nikkaluokta-Kiruna 100 SEK= 80 DKK
Guide fee 1000 DKK
Det giver ialt sådan cirka 4000 i rejseudgifter.

Oven i det skal du have proviant til de 10 dage vi er i fjeldet og til rejserne i begge ender.

Deltager du vil modtage udførlig rejsebeskrivelse til og fra Kbh og retur. Guiden sørger for billetter til togrejsen. Alt andet betales på fjeldet.
Du modtager også et kompendium om fjeldvandring med forslag til pakkeliste og en masse andet.

Der er ikke tale om at bestige fjelde -det er der ingen grund til. Vi skal nok komme højt op alligevel og der er ingen afgrunde, men der kan være vandløb der skal vades. Man bliver ikke tvunget ud i noget man ikke tør. Det skal være en hyggetur.

Og så alligevel!
Det tærer på nogle at være langt væk fra alting langt ude i fjeldet hvor der ikke er mobildækning, stier eller andet, men man skal være indstillet på at det er sådan turen foregår.

Som nævnt vil der ikke være afgrunde eller stier på stejle skråninger men vi kan ikke undgå at skulle vade nogle vandløb.




Sværhedsgrad:




Skriv til mig på mailadressen rene@ljunggrens.dk hvis du er interesseret.

lørdag den 20. januar 2018

Et godt spot i Lapland

Jeg sider og finpudser lidt på min kommende fjeldtur til sommer - eller forsøger på det.
Umiddelbart er det ret let med den erfaring jeg gennem mere end 40 år har høstet i området, men de senere års sene snefald med efterfølgende langsom snesmeltning, har generet mig lidt og jeg har ikke kunnet gennemføre de planlagte ruter som jeg ville.

Udsigt fra plateauet under Jorbaoivi mod Unna Reiddavággi og Stuor Reiddavággi.
Sneproblemerne er altid størst mod vest og den norske grænse men det er jo netop derinde jeg gerne vil tjekke et par ruter op som ekstra sikkerhed inden jeg formidler dem videre som gode vandreveje.

Alternativ må jeg så finde ruter i et område længere østpå, men der er også gode muligheder i et område hvor der ikke kommer mange. Sidst jeg var det var i 2008 og der mødte vi 3 andre vandrere på vores 2-ugers tur og det er jo til at leve med.

Området kalder jeg "Leavas-området" efter vandløbet Leavasjohka der løber igennem. På kortet har det ikke noget navn og kun en lidt benyttet rute fører forbi området. Der er ingen faciliteter for vandreren så mens man er i selve området må man klare sig selv.

Leavasområdet. Ude til højre ligger byen Kiruna og billedet ovenover er taget fra den røde prik på kortet.
Se placeringen via dette link!


Vandreområdet ligger mellem den røde streg (vandreruten) øst for det røde punkt og frem til Moarhmmapasset nordvest for det røde punkt.

Vandringen i området kan foretages på forskellig vis lige som man kan vandre ind og ud af området ad forskellige veje.

Jeg vil først lægge mig fast på området og den endelige rute lige før turen der skal være i august og vare 10 vandredage med tilhørende transport til og fra fjeldet, og altså 2 uger ialt.

Det kan således godt være at området bliver et andet som du kan læse om i nogle af mine andre indlæg her på bloggen.

Jeg vil gerne have én eller flere med på turen og det behøver ikke at være nogle med fjelderfaring. Turen vil koste lidt i form af guidefee og selvfølgelig rejsen og andre personlige udgifter, men til gengæld kan deltagerne lære en masse om fjeldvandring. Om hvordan man selv planlægger sin tur for sig selv eller sammen med kammerater og hvordan man udfører den i praksis. Ture uden for stierne kræver at man har 100% styr på kort og kompas men det kan man lære om undervejs.

Det vigtigste krav jeg har som guide er at man er vant til at vandre med rygsæk og sove i telt og at man har sit eget grej.
Som mine mere end 40 år på fjeldet angiver så er jeg ikke i 20-erne men noget ældre, men for mig betyder alder ikke så meget på ture.

Jeg vandrer ikke lynhurtigt da mit motto er "at jeg ikke gider løbe forbi noget jeg ikke når at opleve"!
Derfor bliver dagsetaperne ikke meget længere end 10-12 km målt på kortet alt efter terræn og stigninger, og tager du med skal du ikke regne med et 100% fastlagt forløb men mere på at vi vandrer derudaf og holder de pauser vi finder fornuftigt og finder lejrplads når vi synes.
Vind og vejr og sneforhold styrer også ruten der sagtens kan blive ændret undervejs, men jeg skal nok nå tilbage ud af fjeldet så vi kan nå hjem :)

Jeg kører altid frem og tilbage med tog hvilket jeg synes er det letteste.

Skriv til mig på mailadressen rene@ljunggrens.dk hvis du er interesseret.

søndag den 14. januar 2018

Viden underbygger fjeldoplevelsen

Når jeg færdes et sted handler det mest om vandringen og om at følge en rute nogenlunde gennem terrænet. Den planlagte rute kan let afviges hvis jeg ser eller opdager noget interessant og da jeg for det meste "opfinder mine egne ruter både i fjeldet og i Sydsverige og i Danmark, så betyder det ikke noget videre at ændre på tingene.

Men når jeg færdes derude er jeg også nysgerrig. Jeg vil gerne vide det hele om området både kultur- og naturmæssigt så jeg forsker løbende i det hele efterhånden som nysgerrigheden driver mig.

I Lapland har samerne der gennem århundrede har præget landskabet med deres tilstedeværelse og som stadig er der, omend de er blevet moderne i deres rendrift der interesserer mig løbende.

Samerne - hvor kom de fra?

Jeg har tidligere vovet mig ud i beskrivelser om samernes historie som et oprindeligt folk. Hvor de kom fra og om de var Nordens første indbyggere, men i den forskning kommer der hele tiden nye informationer til så det må være på tide at opsumere.


Når man taler om et oprindeligt folk så tænkes der mest på Amerikas indianere som antagelig var de første der befolkede Amerika og på eskimoerne der fra Nordamerika vandrede ind i Grønland og befolkede landet. Men, var det også samerne der befolkede Skandinavien først?

Indvandringen i Skandinavien er uden tvivl startet som en indvandring fra syd og det er ret sikkert at
Skandinavien var den sidste del af Europa der blev befolket da isen for 12.000 år siden trak sig tilbage efter den sidste kvartære istid, Weichsel-istiden der dækkede Skandinavien fra ca. 117.000-11.500 år siden.

Det mest oplagte svar på indvandringen har været at jægere og samlere har fulgt dyrenes vandring od nord fra det sydlige Europa efterhånden som de "indtog" isfrit land i takt med at isen trak sig tilbage og plantevæksten indtog landet efter isen. Der er meget der tyder på at det er en del af forklaringen på indvandringen i Danmark og i det sydlige Sverige og måske det sydlige Norge, men dette forhold åbner spørgsmål om hvor langt mod nord de nåede, og altså hvor store dele af de nordlige skandinaviske egne de befolkede. Det område vi i dag kalder Lapland og som strækker sig fra Idre i Sverige i syd til Ishavet og over til Kolahalvøen i Rusland nåede de sandsynligvis ikke, men der findes jo spor efter mennesker i disse nordlige egne dateret 1000 år tilbage så hvor kom de fra?

Ny forskning peger på at den primære indvandring er sket fra de russiske stepper hvor også det

Kilde: Vidensskab.dk

oprindelige sprog, der stadig tales i flere varianter, stammer fra. Samisk er et sprog lig det finske i den finsk ugriske sprogstamme som er en del af den uralske sprogfamilie.

Når vi i dag ser på genmaterialet er der meget der tyder på at der er sket en indvandring fra det vi i dag kalder Rusland nord om iskappen og mod syd ned langs Norges kyst og ned mod syd langs vestsiden af den tilbageblevne iskappe, men andre er vandret øst for den mod syd.

Da isen helt forsvant i den skandinaviske fjeldkæde og kun efterlod få gletsjere på de højeste fjelde har disse grupper så med tiden mødt hinanden igen.

Lang tids adskillelse uden kontakt forandre både kulturen og sproget lidt. De oprindelige teknikker til jagt og redskabsfremstilling og langsomt er jagten på rensdyrene overgået til at holde renerne som husdyr i stedet som en mere givtig form.

Samernes tilstedeværelse i de 4 lande Norge, Sverige, Finland og Rusland har i mange år været til irritation for de forskellige statsmagter der jo ikke er samiske. I Rusland gjorde man blot kort proces og indlemmede dem i staten som alle andre russere, forbød deres sprog og lærte dem russisk.

I Norge og Sverige har man også forfulgt samerne og deres oprindelige religion lige fra den tid hvor man opdagede at de var i landenes nordlige egne hvor de ikke selv havde koloniseret fra starten, og "forfølgelsen" stå på den dag i dag hvor de forskellige statsmagter forsøger at få indlemmet samerne i de respektive befolkninger.

I vore dage har man kun samestatus hvis man er "rennærende same" hvilket vil sige at man skal have rener. Man ser således bort fra en herkomst og henregner kun om man er same eller ej på baggrund af levevis (kultur) - en kultur man forsøger at slå ned.

Det havde været mere rimeligt hvis man anerkendte samerne som et selvstændigt oprindeligt folk!


Kort over fundene, der indgår i analysen. Lagkagediagrammerne viser, hvor stor en del af hvert genom, der kommer fra jæger-samler-forfædre i hhv. Vest-/Centraleuropa (grøn) og Rusland (brun). Det underbygger en hypotese om, at russiske jæger-samlere migrerede nord om iskappen og fulgte den norske vestkyst til sydspidsen af Norge, mens rensdyrjægere fra Vesteuropa migrerede til Norge og Sverige over Danmark. (Illustration: PLOS Biology/Günther et al.)

søndag den 7. januar 2018

Hvorfor skal det være så kedeligt? Nye bælter.

Der er mange af os der når vi bushcrafter eller ligger i standlejr som fx på Outsites vinterworkshop, der forøvrigt snart løber af stabelen i Sydsverige, bruger bælter til knive og andet.
Det er ofte læderbælter uden de store dikkedarer men hvor man kan hænge knivene og måske øksen og så have små etuier og tasker til tændstål, optænding og andet.

Her er det Fjällrävens bud på et udstyrsbælte
Fjällrävens bælte er tydeligvis inspireret af spejdernes - eller er det omvendt? Jeg ved det ikke men fra gammel tid har spejderne jo brugt lignende bælter som så nok er militært inspirerede, men skidt med det.

Spejderbælte. Billedet er hugget fra en salgsannonce på nettet. Jeg har aldrig været spejder og bliver det helelr aldrig :)
Begge ovenfor viste bæltemodeller er lidt kedelige synes jeg, men udfører jo deres mission.
Nu vil nogle af os jo gerne have noget fedt grej, selvom andre er ligeglade og hellere går efter funktionalitet end lidt gejl.

ST Letherworks som min ven Søren Tøpholm står for laver nogle bælter der er noget federe end disse. Søren kan man finde her http://stleatherworks.dk/
Sørens ting er gennemarbejde og flotte så dem kan jeg godt anbefale!

Jeg selv vil selvfølgelig gerne have noget anderledes og inspireret af samernes nittebælter har jeg lavet to udgaver, det brede traditionelle bælte som samerne har brugt i århundrede men i en moderne form som dem alle deroppe bruger på jagt og når de kører snescooter.



Bæltet er lavet således at man kan hænge alt muligt i det og det kan udformes helt efter brugerens ønsker, ligesom farver og mønstre kan varieres næsten i det uendelige.


Nu er den brede udgave måske lidt voldsom for nogle og derfor har jeg også lavet en smallere udgave der er i jeansbredde og som fint går til fx Fjällräven bukser.


Denne type bælte kan naturligvis forsynes med tilbehør som tasker, og stropper til at hænge diverse ting i.



Man kan selv kaste sig ud i fremstillingen men ellers kan de bestilles hos mig.
Man kan vælge forskellige læderfarver på selve bæltet og mellem en række forskellige farver på nitterne som egentlig er såkaldte "snøreringe".

Hvad med fx et hvidt bælte med hvide og sorte nitter, det er da et oplagt pigebælte eller hvidt bælte med sorte og lille nitter eller med hvide og lille nitter?

fredag den 5. januar 2018

Ny rygsæk 2018

Gennem årene har jeg brugt mange forskellige rygsække lige fra datidens rammerygsække over nytidens traditionelle anatomiske rygsække med en masse lynlåse og spænder og andet der vejer en masse, til ultra lette sække uden nogle dikkedarer og som vejer ét kilo eller lidt mere.
De har alle på nær nogle få været gode og har opfyldt deres mission men nu er det atter tid til at prøve noget nyt!




Min seneste rygsæk, en Exped Lightening 60 liter har jeg været rigtig glad for. Den sidder godt på mig og den vejer kun 1100 gram sådan cirka.

Jeg kan godt lide typen og jeg er ret ligeglad med mange rum og lommer idet jeg har pakket rygsæk i så mange år at det er blevet rutine, og som nogen sikkert atter vil sige: "Han har jo ikke en skid med!"

Det er også rigtigt. Jeg har kun det mest nødvendige med og mit grej fylder og vejer ikke ret meget.

Jag kan let vandre en 10-dages fjeldtur nord for polarcirkelen med telt og proviant til alle dage med en startvægt på max 14 kg.

Nu vil jeg så prøve en anden rygsæk. Ikke en anden type men et andet fabrikat.
Jeg har længe haft kik på Granite Gear og deres rygsække som på billeder i hvert fald ser dejlige ud, men det er der jo så meget der gør.

For et par år siden havde jeg en turdeltager med i Kebnekaisefjeldene der havde en med og den så i virkeligheden lige så lækker og lovende ud som på billederne, så den måtte jeg simpelthen prøve!

For nogle dage siden tog jeg mig så sammen og bestilte en hjem fra UK og i dag er den landet i Herfølge.

Spændingen er udløst og den er ret lækker. Underligt at de ikke kan købes i Danmark.



Granite Gear BLACE a.g. 60.
Fin rygsæk uden toplomme, lynlåse og andet gejl og 100% funktion på 1.3 kg.

tirsdag den 2. januar 2018

Planlægning af sommerens tur igen - et alternativ

Det er underligt hvad der dukker op i erindringen når man ser på kort og tænker muligheder igennem, og således blev jeg atter mindet om en gammel, nu nedlagt, rute.



Kungsleden mellem Ábesko og Siŋŋi og derfra ad Dag Hammerskiölds led til Kebnekaise fjeldstation og videre ud til Nikkaluokta er efterhånden noget belastet af lidt for mange vandrere. Især i højsæsonen er der mange og har man ikke planlagt sin tur, eller tidspunktet for sin tur , og er uheldig at rende ind i Fjällräven Classic, så er man da helt på r....!

Jeg har tidligere beskrevet hvordan man kan undgå trafikken mellem Ábesko turiststation og Ábeskojávri-hytterne og også mellem Ábeskojávri-hytterne og Alisjávri-hytterne kan man søge søernes modsatte bred og derved vandre alene i stedet for i flok.

Det der lige faldt mig ind i dag er den gamle rute mellem Alesjávri-hytterne altså de nye hytter, og opgangen til Čeakčapasset.

Alisjávrihytterne, altså de der i vore dage ligger på fjeldknolden ved søens ende blev først etableret i 1984. Før den tid lå hytterne 3 kilometer længere mod syd men på den modsatte dalside end hvor Kungsleden går nu!

Gamle Alesjávri
Det gamle hytteanlæg var ikke nær så stort som det nye er blevet i dag hvor der er rigtig mange sengepladser, butik og såmænd sauna, men de lå på en måde også hyggeligt selvom de ikke helt havde den udsigt der er fra de nye.

Det gamle anlæg var for småt allerede dengang i 1980'erne og et nyt anlæg skulle etableres og da samerne helst så placeringen anderledes idet de gamle hytter lå på et område renerne yndede at fouragere på blev placeringen ændret. Samtidig byggede man også Čeakča-hytten så afstanden mellem Alisjávri og Sealgga-hytterne blev forkortet.

Den gamle del af Kungsleden der førte forbi de oprindeligehytter er ikke mere markeret men den kan sagtens vandres, og give en helt anden oplevelse end den man får på den trafikerede rute på søernes modsatte bred.

Der er så lige det ved den rute at man skal vade Aleseatnu (vandløbet) sådan cirka overfor renvokterhytten hvor det er relativt let at finde et godt sted.

Hvis du har vandret Kungsleden og synes området er flot så prøv dette alternativ det vil du ikke fortryde.