Jeg er nok en af de største fortalere for at man absolut ikke tyvtelter. Vi telter kun hvor vi må og vi spørgere lodsejeren hvis det er det der skal til, og vi ligger aldrig ulovligt derude.
Men jeg har altså også været en skurk - og sandheden må jo frem!
Jeg elsker Bornholm, og det har jeg altid gjort, og jeg har foretaget mange vandreture derovre specielt da jeg var ung.
Jeg tager stadig til Bornholm og det mindst én gang om året, men nu ender mine vandreture (læs spadsererture) mest med at være fra Svaneke, hvor vi bor, og til Listed to kilometer nord for for at få drinks hos Signe Bay Frost der driver en lille udsøgt café under sin mands guldsmedeværksted på Listed havn. Turen tilbage til Svaneke føles dog ofte noget længere en turen derop.
Vi går altid ad stien langs vandet og det er en smuk tur.
Men tilbage til emnet.
For mange år siden og før der blev åbnet for muligheder for et mere afslappet forhold til friluftslivet hos Skov & Naturstyrelsen som Naturstyrelsen dengang hed, Ville jeg gå Hammeren rundt på Nordbornholm. Det er en fin tur som jeg har vandret mange gange og med bopæl i Københavnsområdet var det dengang blot at tage Bornholmerfærgen der dengang sejlede fra Københavns havn. Det var før vi hernede i Køge fik narret den fra København så vi selv kan tjene kassen på den.
Færgen sejlede som nu omkring midnat og var i Rønne næste morgen tidligt. Præcis lige som i dag.
Jeg tog ofte afsted fredag aften hvis jeg ikke lige kunne holde fri om fredagen, for så var det med afgang om torsdagen. Ved ankomst til Rønne tog jeg bussen til Hasle lidt nord for Rønne og derfra er der fin sti hele Hammeren rundt.
Alt efter hvilken vej jeg gik kunne jeg nå helt om til Gudhjem på en weekend og nogle gange længere hvis jeg brugte ekstra dage.
Nå, på den her tur ville jeg telte inde ved en af søerne på Hammarknuden, men ellers brugte jeg mest strandene.
Jeg tænkte, at jeg hellere måtte forsøge at få en tilladelse. Det var efterår og på den tid er der ikke mange der vandrer rundt deroppe, og slet ikke sent om aftenen så det burde kunne lade sig gøre.
Jeg fandt telefonnummeret til Skovridderen på Bornholm, ringede op og spurgte pænt om jeg måtte ligge i et lille telt jeg først slog op sent om aftenen og at jeg ville være væk igen meget tidligt om morgenen.
Der blev helt stille. Det var ikke fordi han havde lagt på, som det hed dengang vi havde de gamle fastnettelefoner. Næh, viste det sig han samlede bare energi til et raserianfald mod den der formastelige friluftsgut der overhovedet kunne finde på at spørge om noget så idiotisk, for selvfølgelig måtte jeg ikke det! Jeg modtog det lange afslag med telefonrøret en armslængde fra mit øre, men jeg er sikker på at min nabo sagtens kunne høre det også.
Nå, tænkte jeg surt, men det skulle han så ikke bestemme på den måde.
Nu havde jeg helt nøjagtigt fortalt ham hvor jeg ville ligge så det vidste han jo.
Jeg tog derover og gik turen fra Hasle og op på Hammerknuden hvor jeg ville overnatte så i stedet for at ligge der lagde jeg mig højere oppe men med udsigt til det sted jeg havde fortalt skovridderen.
Klokken ti om aftenen, da det var mørkt, sad jeg så og så en lommelygte vandre rundt nede ved søen. Skovridderen spildte sin tid ved at lede efter mig der selvfølgelig ikke lå på det sted han havde fået at vide at jeg ville bruge.
Han opgav imidlertid ikke helt for næste morgen mødte jeg ham oppe ved Hammeren fyr på parkeringspladsen mens jeg vandrede videre med rygsækken. Han spurgte hvem jeg var og hvor jeg kom fra, hvortil jeg svarede at jeg kom nede fra campingpladsen og skulle vandre videre til næste campingplads.
Det troede han selvfølgelig ikke på men hvad skulle han gøre.
Men, vi tyvtelter ikke. Vi overholder reglerne i naturen ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar