Vandring syd for Kebnekaise - alternative ruter

Jeg vil med dette beskrive et alternativ til  den ret trafikerede rute fra Siŋŋi-hytterne (Singihytterne) og nord om samme hytter fra Kungsleden og ud til Nikkaluokta.

Mange er vist efterhånden træt af en af Kebnekaiseområdets absolut mest vandrede dale, Laddjuvággi (vággi= dal).
Med mange mener jeg alle jer der ikke har gået den traditionelle strækning, for den er ret flot og det er den også selvom du møder en masse andre vandrere.

I dag skal I der vandrer i Kebnekaiseområdet have lidt brugbar information om alternative ruter. Det hele skal ikke dreje sig om udstyr.

Hvis man, som jeg, ofte er i Kebnekaiseområdet så bliver man lidt træt af de traditionelle indfaldsveje, som er enten fra Ábesko i nord ad Kungsleden eller fra Nikkaluokta og ind imod Kebnekaise fjeldstation. Man kan også komme fra syd fra Vakkotavare.

Den allermest benyttede rute er fra Nikkaluokta og ind til Kebnekaise fjeldstation. En rute der i højsæsonen og i godt vejr benyttes ikke kun af vandrere til og fra Kungsleden, men også af mange der vandre uden væsentlig oppakning ind for at tage en overnatning på fjeldstationen, og mange der tager ind for at telte ved fjeldstationen med det mål at bestige Sydtoppen.

Nogle tror at strækningen mellem Nikkaluokta, Kebnekaise fjeldstation og ud til Siŋŋi-hytterne (Singi), er en del af Kungsleden, men det er det ikke. Ruten hedder Dag Hammerskiölds led (led= sti).

Ruten fra Siŋŋi-hytterne til Kebnekaise fjeldstation er 14 km og derfra er der 19 km til Nikkaluokta. Mellem Kebnekaise fjeldstation og Nikkaluokta kan man spare ca 6 km ved at tage båden på Laddjujávri (jávri= sø)

Udover de mange andre vandrere man møder i dalen mellem Nikka og Keb, så er strækningen stort set gennem birkeskov hele vejen, og specielt når man går fra Keb mod Nikka så ser man ikke meget til fjeldet. Skovene er også hjemsted for de meget irriterende myg, som ovenfor trægrænsen ikke er noget særligt problem da det ofte lufter lidt.

Laddjuvággi mellem Nikkaluokta og Kebnekaise fjeldstation

Jeg har nok vandret frem og tilbage omkring eller nærmere mere end 100 gange. Det er meget, men jeg har arbejdet som guide deroppe i mere end ti år mens jeg dels var på fjeldstationen og dels efterfølgende drev Vildmarksrejser og Vildmarksskolen.
Det betød at jeg i mange år havde så mange ture i området at jeg selv nærmest boede i området otte uger hver sommer og seks uger hver vinter. Derudover havde jeg turledere, der tog enkelte ture og så rejste frem og tilbage med holdene mens jeg boede på fjeldstationen.

På billedet herover får man et indtryk af det fasttrampede spor der fører ind til fjeldstationen, samt fjeldbirkeskoven der er ganske tæt. Kun hvor der er lysninger, som ofte er moseområder, og der hvor stien fører ud tæt på elven får man lidt udsigt til fjeldene på dalens modsatte side. Se Kebnekaises top kan man ikke og man kan ikke se "rigtig" fjeld før man er få km fra stationen, men så er udsigten også flot.

Ruten blev lagt i området syd for Kebnekaisemassivet hvor der er flere gode muligheder. 

Området her er også velegnet til alternative ruter for at undgå de befærdede strækninger mellem Siŋŋi-hytterne og Nikkaluokta, men de kan også bruges hvis man vil vandre en rundtur fra Nikkaluokta.

Området hernede er pænt afrundede fjelde hvilket vil sige, at man faktisk kan gå på kryds og tværs som man lyster. Der er ind imellem kraftige stigninger, men de er ikke værre end at man sagtens kan forcere dem.

En ulempe, hvis det er det, er at der ingen stier er. Der er heller ikke broer over vandløbene så dem må man selv klare. Det er dog få steder at der er så megen gang i vandet at det byder på udfordringer. De fleste steder kan man gå fra sten til sten igennem.

Vil man bruge området må man altså kunne orientere sig med kort og kompas eller andet. Andet kan være en GPS men den er kun egnet til at finde retningen og fixpunkter. For at planlægge sin rute og udføre den må man orientere sig på kortet så man lægger sin rute hvor højdekurverne ikke ligger for tæt. Det er lidt surt at gå højt op ad en jævn skråning for på toppen at opdage at det går lodret ned på den anden side.

Pas på snebroer som den på billedet herover. Det kan være fristende at krydse vandløb på den måde, men det kan også være yderst farligt. Har du ikke erfaring med det så vælg en anden vej. Selvom den måske ser fin og tyk ud så kan sten i vandløbet forårsage at vandet bliver slynget op på undersiden så den måske er ganske tyd der hvor du tror den er stabil og du ryger i.
Ryger du i kan det være fatalt. Dels er vandet meget koldt og dels kan du blive presset ind under snebroen. Jeg har mange års erfaring med is og sne og har desuden været på kurser specielt i snekundskab og laviner, men jeg er altid yders forsigtig og er jeg det mindste i tvivl går jeg udenom. Hellere få våde støvler end ryge ned i et hul.

Nu kan det jo meget vel være at du har vandret Kungsleden til Siŋŋi og gerne vil ind til Kebnekaise fjeldstation, men ikke har lyst til at vandre det sidste stykke til Nikkaluokta ad den traditionelle rute, og det kan du sagtens.

Du kan nemlig vandre ovenfor Laddjuvággi ved at vandre ned til Broen over Darfáljohka, krydse den og gå få meter op. Her finder du en smal sti der fører op mod nordøst. Finder du den ikke så går du bare op gennem terrænet indtil du er fri af buske og andet krat. Her drejer du mod øst idet du sigter på dalen mellem toppen Čievrračohkka 1363 moh og toppen 1085 moh lidt syd for. Dit mål er de små søer ved højdekurven 940 moh.

Når du er ned ved søerne, hvor der er fine teltpladser, så finder du sporet ned gennem skoven til broen i Laddjuvággi og herfra har du kun tre km. til Nikkaluokta.

Vil du vide mere om ruterne i området så kan du købe min bog "Kebnekaisefjeldene" eller du kan låne den på biblioteket.

Køb bogen her