lørdag den 21. september 2019

Boganmeldelse, Viking af Jeanette Varberg

Fortællinger og film om vikingerne levevis og specielt togter og plyndringer er oppe i tiden og har været det et stykke tid.
Ikke mindst har HBO serien "Vikings" øget interessen og også sat vikingerne i er glorværdigt lys.

HBO serien er naturligvis delvis opdigtet for at skabe en spændende og dramatisk serie men hvordan var vikingerne i virkeligheden?

Jeanette Varberg har i bogen Viking sammensat geologiske fakta med historieberetninger bla. fra munke og andre der har beskrevet vikingerne når de erobrede og plyndrede  på deres vikingetogter.

Bogen starter beretningen før den egentlige vikingetid for at tage forhistorien til epoken med og det virker fint for sammenhængen. Vikingetiden var flydende fra år før til år efter den periode vi ellers kalder for vikingetiden.

Bogen fortæller om vikingernes levevis og om begrebet "at drage i viking" hos et folk der ellers i det daglige var landbrugere der dyrkede jorden.

Forfatteren kommer fint rundt om fortællingen om at drage i viking og hvad det kom til at betyde for historien og om hvordan kulturer på den måde blandede sig og lærte af hinanden.

Vikingerne var ikke udelukkende vilde horder af folk der nedslagtede og plyndrede men i høj grad også handelsfolk og jo også på en måde eventyrere der kom langt omkring i deres skibe.

Bogen er et værdifuldt værk der på en ny og grundig måde beskriver vikingerne og deres samtid, deres rejser og erobringer og den betydning de har haft på de lande de har besøgt.

Historien viser også hvordan de nordiske landes kongeriger er skabt og hvad de blev til.

Bogen er absolut læseværdig og giver masser af god information om vikingerne og deres samtid!

Fakta
Type: indbundet
ISBN: 9788702216684
Udgave: 1
Udgivelsesdato: 03.09-2019
Sideantal: 576
Omslagsgrafiker: Bettina Kjærulff-Schmidt

Pris: 399,95 kr



Jeanette Varberg (f. 1978) er arkæolog og arbejder på Nationalmuseet. Hun har medvirket i tv-udsendelser, radioprogrammer og holder foredrag landet rundt. Tidligere er udkommet den anmelderroste og prisbelønnede bog Fortidens slagmarker (2014), Historien om Danmark, bind 1(2017) og Mennesket har altid vandret (2017).

I august 2019 er Jeanette Varberg aktuel med værket Viking - ran, ild og sværd - en stor, bred fortælling om vikingetiden.













Fotograf: Morten Holtum, 2019