onsdag den 13. maj 2020

Bushcraft i Norden af Jesper Hede - en boganmeldelse

Så kom der endelig en bog på dansk om bushcraft.
Bushcraft har flere og flere taget til sig som en aktiv form for friluftsliv hvor friluftsliv, håndværk og naturkundskab kombineres.


Bogen her er skrevet af Jesper Hede der er den absolut førende i Danmark inden for faget.

Gennem mange år har Jesper interesseret sig for, og arbejdet med bushcraft og i dag underviser han bl.a. i Pathfinder School Scandinavia, og på Skovskolen under Københavns Universitet.

Jesper ejer også butikken Bushcraft Danmark der er den førende indenfor udstyr til bl.a. bushcraft.

Som aktiv friluftsmand gennem snart en menneskealder, er bushcraft også noget jeg har snuset til, hvilket jeg også bruger i anmeldelsen af bogenBogen er en god begynderbog i bushcraft men jeg er sikker på at de mere erfarne også kan finde inspiration og idéer.

Afsnittet forrest i bogen om hvad bushcraft er synes jeg fint belyser hvad det er vi har med at gøre, og på forskellen mellem bushcraft og fx overlevelse, og afsnittet harmonerer fint med afsnittet om udstyr.

I afsnittet om adgang til naturen kan jeg godt lide Jespers holdninger til færdsel derude.

Bogen er flot men det gør det ikke alene - den er inspirerende, og spækket med tips, fiduser og teknikker, forklaret på en sådan måde at man får lyst til at tage i skoven med det samme.



De grundlæggende forklaringer i bogen gør det let at gå til og de teknikker om kort og kompas og alternative navigationsformer er meget nyttige.



Der er også et afsnit om bål og bål typer og teknikker til båltænding så man kan øve sig i at etablere et velfungerende bål, og der er selvfølgelig også et afsnit    om primitiv madlavning med opskrifteksempler.



Et fint afsnit om overnatningsformer er der selvfølgelig også og også her finder man nyttige fif.

Et afsnit om hvad man kan finde og spise i naturen finder du også i bogen og det er ganske oplysende, og de viste planter er lette at kende ud fra illustrationerne.



Anbefaling
Dette er en bog alle der har interesse for at færdes i naturen på en enkel måde med enkelt udstyr, bør eje og bushcraft er et godt alternativ til shelterlivet.

Fakta
Titel: Bushcraft i Norden
Forfatter: Jesper Hede
Antal sider: 176
Format: 200 x 260 mm
Omslag: Hardback
Udgivet: April 2020
ISBN: 978-87-93679-76-4

Bogen koster 249,95

Kan bl.a. købes hos https://bushcraftbutikken.dk/ og https://www.friluftsland.dk/