torsdag den 15. december 2022

Sommerens fjeldtur 2022 vol. V

Turen nærmer sig sin afslutning og om to dage vil vi lande på Kebnekaise fjeldstation, men først skal vi lige have klaret endnu en spændende dag.

Vi skal forlade vores vindblæste lejrplads og skal gennem passet ved søen 956 moh. og ned i Neasketvággi.


Det blæser stadig mens vi vandrer gennem et noget vildt landskab. Det er ikke så let at vandre gennem passet og man skal passe på at komme rigtigt igennem så man undgår at gå for meget op og ned.



Vi når ned og vandrer i godt terræn gennem dalen. Terrænet i bunden er letvandet og meget frodigt med et væld af blomster.
Vi går på en slags bred hylde et godt stykke over selve dalbunden hvor vandløbet snor sig ud mod Čeakčaeatnu ude hvor vi skal krydse Kungsleden. En samesommerlejr ligger ved udmundingen, og vi vælger en rimelig teltplads men kommer til at ligge en smule spredt.


Vejret er blevet bedre. Det blæser stadig, men vi er kommet længere ned og har derfor mere læ for vinden.

Mens vi ligger i lejren passerer et par vandrere vores lejr. Det er de første andre vi hidtil har mødt på turen, altså hvis vi ser bort fra Hytteværten.

Neasketvággi og i det hele taget området vest for Kungsleden har jeg altid godt kunnet lide. Området er ikke befærdet og det heller ikke selvom Nordkalottleden går igennem.
Området har også adgang til Narvikfjeldene på den norske side af grænsen.

Vi forlader vores lejr og forsætter mod øst og broen over Čeakčaeatnu.
Nedstigningen til broen er lidt bøvlet i et stenrigt terræn hvor det ikke helt er til at se hvor det er bedst at gå før man har gået den besværligste vej. Vi når broen og vandrer over. Vi står nu på Kungsleden og her vandrer folk i lange rækker.


Vi skal nu op forbi fjeldet Siŋŋičohkkas sydlige udløber og ned i Laddjovággi der skal føre os til Kebnekaise fjeldstation.
Vi går ikke ned til Siŋŋi-hytten, men går direkte tværs over Kungsleden og op i passet mod søen 981 moh. Det er en lang og sej opstigning og når man er ved søen er man ikke engang oppe endnu. Der mangler en lille bid, men så går det også nedad igen til Laddjuvággi og de små søer Laddjubahta hvor vi vil slå lejr.

Den her strækning har jeg efterhånden vandret så mange gange at jeg er ved at være træt af den, men der er ikke så mange veje ud af fjeldet og den letteste er den ud gennem Laddjuvággi. Her ligger Kebnekaise fjeldstation og derfra er der kun 20 km. ud til landevejen - og dem kan man flyve og på den måde slippe for en lang skovstrækning med ryggen til fjeldet.

Vi finder de gode pladser ved de små søer og slår lejr.


Næste morgen når vi ikke at slå teltene ned før det regner.


Det ender med at turens sidste dag blot skal overstås og vi ender med at vandre spredt frem til stationen.

Efter en god middag, bad og sauna samt en god nats søvn i rigtige senge venter vi om morgenen på helikopteren der ad to omgange skal flyve os til Nikkaluokta og bussen.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar