Sommerens fjeldtur 2023 - vol. I

Så er det vist mere end tid til et nyt blogindlæg.

Jeg har været fraværende, idet jeg har haft travlt med at skrive en ny bog færdig, og med at planlægge og udføre endnu en fjeldtur til Kebnekaiseområdet.

Men der har også været tid til at afholde foredrag, bl.a. i Eventyrernes Klub.
Nu skal det så handle om fjeldturen sommeren 2023, som på flere måder endte noget anderledes end turene plejer.

Jeg siger det med det samme - der er ingen grund til at gemme på det. Der var ingen, der kom til skade eller måtte tage hjem eller ud af fjeldet før tid! Men noget af ruten var nok lidt hård for nogle, men det klarede vi selvfølgelig også, så alle fik en god tur, hvilket er det vigtigste.

I år blev turen lagt ret tidligt på sæsonen, og den var som sædvanlig allerede udsolgt i januar. Grunden til den tidlige periode var dels at gøre noget anderledes, men først og fremmest fordi jeg havde lejet en kunstnerbolig på Bornholm i hele august måned for at skrive en bog færdig. Det betød begribeligvis, at jeg skulle være hjemme senest den 1. august.

Foråret i fjeldet kan også noget for at bruge det moderne udtryk. Alt er i sin vorden, og myggene er ikke helt parate til den første storoffensiv mod håbefulde fjeldvandrere.

Vi lagde ud med afrejse fra København den 30. juni. Tidligt, men ikke tidligere end jeg mange gange tidligere har startet ud. Førhen, da jeg guidede fuldtid om sommeren, startede jeg altid lige når skolesommerferien startede, og det gjorde den i mange år lige omkring min fødselsdag, som er den 22. juni.

Vel vidende, at der stadig kan være en del sne i de høje dale på den tid, lagde jeg vores rute med start i lavere liggende dale, for derefter mod slutningen af turen at stige lidt i højderne for at slutte med højere ruter og udsigt og måske en bestigning af Kebnekaises Sydtop.

Nu skete der jo det, at der pludselig kom en masse sne sidst på vinteren, samtidig med at vejret ændrede sig, med det resultat, at sneen smeltede. Ikke bare smeltede som det plejer, men alt for hurtigt, med det resultat, at vandløbene løb over deres bredder. Der var så meget vand, der løb ned fra højderne, at fjeldstationens pumpestation væltede, og fjeldstationen nærmest gik i stå. Toiletterne virkede ikke. Folk kunne ikke vandre, og mange strandede på Kebnekaise fjeldstation i flere dage.

Oven på de meldinger fik jeg det begribeligvis noget varmt under håret, for nåede forholdene at stabilisere sig inden vi skulle afsted? Ingen vidste det!

Dagen oprandt, hvor vi skulle afsted. Jeg havde fået positive meldinger fra fjeldstationen og fra helikopterpiloterne deroppe om, at vandstanden havde stabiliseret sig. Dog fungerede toiletterne ikke på Kebnekaise fjeldstation, men man var i gang med at bygge nødtoiletter, og indtil de var færdige, fløj man toiletvogne ind.

Pumpestationen havde vandet væltet ...

Vi mødtes som sædvanlig på Københavns hovedbanegård i god tid inden togets afgang. Det er godt at være i god tid og få samling på tropperne, så man er sikker på, at alle er med.

Vi endte med at blive et lidt stort hold i år, og også større end dem, jeg plejer at have med, men man vil jo nødig skuffe nogen, såå ...

Togturen til Stockholm startede fint, og der var højt humør undervejs, indtil togføreren meldte, at toget var en halv time forsinket på grund af sporarbejde, som vi intet vidste om hjemmefra. Den melding gav lidt kriseidé, at vi ville få svært ved at nå næste tog, som var nattoget til Kiruna. Da det var et andet selskab end SJ, garanterede SJ ikke for, at det ventede. 

Nå, jeg er jo rimelig cool i den slags situationer og regner med, at alt nok går godt. VY-toget ventede naturligvis og kunne sagtens indhente den time, vi endte med at være forsinket i løbet af natten. 

Og ganske rigtigt - vi ankom til Kiruna helt planmæssigt og kunne derfor også nå bussen mod Nikkaluokta. Jeg havde chartret helikopter hjemmefra, så da vi ankom til Nikkaluokta, gik vi direkte over til heliporten, hvor piloten ventede. Jeg har en konto hos Kallax flyg, så jeg flyver, når jeg vil, og fakturaen sender de på mail, så jeg betaler det hele, når jeg er hjemme efter endt fjeldtur. Let og bekvemt.

Vi siger farvel til piloten og hans hjælper, og så er vi på vej ud i fjeldet i stille og øde terræn syd for Kebnekaise fjeldstation. Forude venter mange dage, hvor vi ikke regner med at møde andre.

Fortsættes ...