Sommerens fjeldtur 2023 - vol II

Efter helikopteren med den dygtige pilot, Emmy, ved cyclic sticket haved fløjet tre gange frem og tilbage mellem Nikkaluokta og vores startsted, stod vi alle og var klar syd for dalen Laddjuvággi.

Planen var at følge vandløbet Guodekjohka mod vest og så et stykke oppe dreje mod syd.

Helikopteren bruger vi til at komme væk fra de mere befærdede ruter, men også for at undgå at gå for meget i skov. Vi er på fjeldtur og ikke skovtur og vi vandrer ikke på. markerede stier.

Betaler man en guide for at arrangere en fjeldtur går man ikke på Kungsleden, men i stiløst terræn.

Ikke at der er noget galt med Kungsleden. Den er fin nok og desuden smuk og varieret, men man kan sagtens gå den selv også uden fjeldkundskaber.

Men, det hænder at jeg tilbyder guidede ture på Kungsleden. Det kan være en fin tur at starte sin fjeldkariere på og så behøver man ikke bære telt og al proviant med når man går der. Kungsleden har hytter i bekvem afstand af hinanden og i hver anden kan man købe proviant, hvilket betyder at man kan bære let.

Tilbage til turen ...

Vi landede i strålende vejr hvilket altid er en god start på en fjeldtur.
Jeg havde så lige peget en anelse forkert for Emmy på gps'en så hun satte os af lidt længere syd end det oprindeligt var planlagt. Det betød så, at vi startede med lidt op ad bakke og over kammen mod nord til Guodekjohka, men det er jo godt med lidt ekstra motion efter den lange rejsetid.

Iøvrigt gav det mig et god udkik over en anden rute jeg har overvejet at lave en tur af, nemlig syd om Čeabetčohkka og Váimoåaivi og den vej så absolut farbar ud.

Vi når op til vandløbet i Guodekvággi og følger det mens vi nyder udsigten  mod Kebnekaisemassivets sneklædte gletsjere mod den blå himmel. Når først man er i dalen og følger vandløbet er terrænet letvandret.

Længere fremme skal vi op i kløften vest for fjeldet Čeabetčohkka og derfra er der langt til de nærmeste teltpladser. Vi skal derfor telte inden vi starter opstigningen. Alle var ikek helt tilfredse med den relativ korte vandredag, men jeg vovede ikke at tage passet så sent på eftermiddagen og så risikere at vi skulle forcere for at nå et egnet teltsted. Vi var trods alt ret mange telte der slulle findes plads til.

Jeg har selvfølgelig været den vej før og derfor vidste jeg hvordan forholdene og manglen på teltpladser i højden er. Det var der ikke nogle af de andre der vidste så jeg bestemte.

Nu skete der så det der helst ikke må ske! Et par støvler gik i stykker! Sålerne faldt nærmest af nogle støvler der ikke var ret gamle. Den slags kan få sveden frem selv på en gammel hærdet fjeldguide, men alt kan jo løses. Jeg overvejede at rekvirere en helikopter så vi kunne flyve til Kebnekaise fjeldstation og hente nye støvler - de har nogle i sportudlejningen og da jeg altid medbringer en satellittelefon så vil det ikke være noget voldsomt problem at løse.

Men, holdet var nu ret snedigt og et par af dem opfandt en løsning der faktisk holdt resten af turen - meget imponerende.

Jeg valgte så, for alle tilfældes skyld at ændre lidt på ruten så vi ikke kom så langt væk fra fjeldstationen hvis nu støvlerne ikke holdt.

Det er aldrig noget problem, at ændre lidt på en rute overfor deltagere der ikek har været stederne før, for i den situation er det jo lige meget hvor man vandrer.

Vi fandt en fin plads ved vandløbet og her blev vi.

Fortsættes

Første afsnit kan ses her!