Jeg har i flere bøger og artikler nævnt, at "den letteste" vej til Kebnekases Sydtop går via Siŋŋivággi. Dette er blevet misforstået af flere som troede, at det vr en let vej op - men sådan er det ikke helt.
Det der for mig gør ruten let er, at man kan telte ret langt oppe og at stigningen op til Kaffedalen gennem Dürlings dal til den sidste markerede del af vestra leden, der fører til selve toppen.
Det lette består altså både i, at man kan telte langt opp i Siŋŋivággi og tage turen via en dagstur, men ikke at terrænet mod toppen er let eller at der ikke er stigninger eller blokmark, men der er ingen klatring.
Jeg vil i det følgende give en fyldestgøren guide til turen op helt ude fra Kungsleden.
Lad os se på ruten helt overordnet.
Fra Kungsleden drejer man ind i Siŋŋivággi som er dalen lige efter Laddjuvággi når man kommer fra syd og den sidste inden Laddjuvággi og Siŋŋi-hytterne når man kommer fra nord. Alternativt kan man krydse over via søen 981 under Siŋŋičohkkas vestlige udløber og derved spare turen ned til Siŋŋi-hytterne og op igen. Kommer man den vej er der ingen grund til at vandre helt ned til Kungsleden. Man kan i stedet blive på højdekurven 840 moh og følge fjeldsiden rundt og ind i Siŋŋivággi.
Det er lidt ligemeget om man går på Siŋŋivággis sydlige eller nordlige side ind i dalen, men orienteringsmæssigt er det lettest at tage den sydlige vej. Kommer man. nordfra er den norlige side måske lige for hvis man skråer op fra Kungsleden men vær da særlig opmærksom efter daltærsklen når du er oppe ved den første sø. Det kommer vi til senere.
Begge sider af dalen er blokmark et godt stykke ind. Inde ved tærskelen til dalens øvre dele er der en stigning. Den er ikke ret høj eller svær, og man ser vandet fra søens udløb løbe ud under den.
Efter stigningen ser man de plane græssletter og søerne foran sig.
Du er nu ud for Dürlings leder som du kan se til venstre for dig. Den skal du op igennem på vandløbets højre side. Der hvor mange selv starter problemerne med "den lette vej" er, at de følger de første vandløb op og så ender i uvejsomme blokke. Husk at det altid er lettere at gå op end ned og at vi altid har en tendens til at søge opad. Jeg gennemgår dette lidt mere detaljeret senere.
Når man har fundet det rigtige vandløb følger man det op på højre side helt op til næste dal der er Kaffedalen. Gå helt frem til der hvor Västra leden mødes og den viser vej videre op til toppen.
Västra leden er markeret med røde mærker og der er trapper i klippen.
Og nu til en mere detaljeret gennemgang af ruten.
Jeg beskriver kun den sydlige rute ind i Siŋŋivággis sydlige side. Terrænet er ens på begge sider, men når man kommer ind og er steget op til søerne skal man være opmærksom og følge den her beskrevne derfra.
Indgangen til Siŋŋivággi når du enten via Kungsleden eller via den høje rute rundt om Siŋŋichokkas vestlige udløber. Terrænet stiger og går man rundt går man lidt skråt, men nedefra går det blot opad fra ca. 770 moh ved Kungsleden og 920 moh i Siŋŋivággis indgang. Selve dalen stiger fra 920 moh til 984 lige inde opstigningen til søerne. Opstigningen er kun ca 10 meter.
Der er besværlig blokmark på den første kilometer hvorefter terrænet bliver lettere.
Oppe ved søen lige over opstigningen, hvor vandet skjult løber ud under brinken, kan man telte på flotte græssletter ved søen og nogle vandløb der kommer oppefra.
Opstigningen
Når man går videre op mod toppen skal man være opmærksom på vandløbene. Terrænet er letvandtet i starten så koncentrer om at komme rigtigt på vandløbene.
Gå op i dalen og kryds først det ene vandløb. Gå derefter videre over mod Siŋŋibáktis vestvendte skråning. Kryds vandløbet og vær sikker på at du hele vejen op følger det vandløb.
Jeg ved af erfaring, at mange der ender i unødig blokmark eller for stejlt terræn går forkert. Man har en tendens til at søge op i højderne for hurtigt og derved går det galt.
Går du på venstre side af vandløbet (det er der nogle der forfalder til) så kommer du let til at vandre forkert og for langt op der hvor en andet vandløb kommer ned fra nord.
Vær opmærksom på, at ruten op er længere end du måske umiddelbart tror og derfor drejer du op for tidligt. Gå helt frem til den rødmarkerede sten der fører op til toppen. Ser du dem ikke er du på et forkert sted.
Terrænet veksler men er efter højden ret overkommeligt men der er blokmark. Når du kommer til de røde markeringer er der lavet trapper af blokke i fjeldsiden og de er lette at følge op tio tophytten og videre op til iskeglen der er Kebnekaises sydtop.
Er toppen iset så gå ikke op uden steigeisen. Der er 300 meter ned til denene side og 600 til den anden!
Jeg håber at denne gennemgang er nyttig ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar