 |
| Sareks nationalpark i hvis nærhed en del af bogens handling foregår |
Begge ender af forskellige årsager i det nordlige Sverige langt fra Stockholm. Mats flygter fra sit ellers lukrative forskerjob da faderen dør, for at finde sig selv i Laplands ødemark og Mari ender i Lapland i en lille by ved Pärlelven, hvor hendes bedstefar bor. Bedstefaren er blevet akut syg og Marit ser det som sin opgave at passe ham.
'Tilfældigvis' har både Mats og Mari samiske aner hvilket de begge er meget stolte af. Marit ved det, men ad omveje og efter mange genvordigheder går det også op for Mats, og selvfølgelig ender det med at de mødes og kærligheden florerer.
Forfatteren har udført et særdeles omfattende og grundigt researcarbejde som jeg ikke har kunnet gennemhulle på nogen måde, og vi møder både samernes gamle livsfilosofier og religioner, hvor den samiske shaman nåjden og de underjordiske stiller op, og at man samtidig har talende ulve som Mats kan kommunikere med, skal man nok lige synke en gang for at acceptere. Eller det skulle jeg i hvert fald.
Man følger de to personer gennem mange korte kapitler hvor deres liv og færden beskrives, hvilket er fint og sproget er godt og malerisk beskrivende, og historien hænger godt sammen. Ind imellem kan man godt identificere sig med hovedpersonerne i deres søgen efter identitet og mening med livet og tilværelsen, der med forfatterens hånd læner sig op ad samernes naturlige levevis med naturen i centrum, og den materialistiske verden sådan lidt i periferien.
Men! Jeg må indrømme at den flere gange blev sparket hen i et hjørne, hvilket gjorde at min hustru læste den og må jeg tilføje, syntes den er god!
Generelt havde jeg meget svært ved at se Mats som en 'mand' i mit univers -og her taler jeg om min baggrund med årtiers færden i arktiske egne, både som fjeldguide og som boende i fjeldområderne i Lapland og i Grønland - og jeg har meget vanskeligt ved at identificere mig med den temmelig bløde mand Mats beskrives som, og jeg har ud fra egen erfaring svært ved at se ham klare sig alene i ødemarken som han gør i bogen, men det er naturligvis min personlige mening.
Det som jeg havde mest vanskeligt med i bogen er, at personerne nærmest er overmennesker. Ligegyldig hvilken umulig situation eller hvilke dilemmaer de står overfor, så klarer de den på ægte heltemanér. Det får være og det kan man måske leve med, men forfatteren virker som om hun selv har følt at de utrolige evner til at klare udfordringerne måske er lige i overkanten, hvorfor hun bruger mange ord på at forklare i detaljer hvorfor hovedpersonerne lige præcis er i stand til at klare disse situationer hver gang hun lader dem opstå. Faktisk fik personbeskrivelserne mig til at tænke på 'Hulebjørnens klan' hvor personerne har samme urealistiske evner til at klare det hele meget bedre end alle andre. (Også en bog der endte i hjørnet af mit arbejdsværelse og aldrig blev taget op igen).
Måske er det bare mig eller også er det en feministisk bog om kærlighed, men den var til tider noget kvalm at komme igennem må jeg desværre melde.
Forfatteren skal dog have megen ros for reserach og for på en fin måde at få flettet samernes kultur og historie ind sammen med fine naturbeskrivelser, og der er for mig ingen tvivl om, at hun både har været i området og researchet flittigt og grundigt i samernes historie og kultur. Disse ting gør at historien faktisk er ganske god og fint hænger sammen.
Jeg syntes den fortjener at blive læst, så jeg vil gerne give den 3 ud af 5 rensdyr!
Forfatter: Jonna Odgaard
Forlag: Forlaget Aras
Sideantal: 431
ISBN: 978-87-85092-44-1
Forfatterens website: www. ulvensblik.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar