Tanker om fjeldvandring vol-III

Når man nærmer sig et aldersmæssigt skarpt hjørne er det altid en anledning til at gøre op med eller tænke over nogle ting i sit liv.

Læs vol-I her
Læs vol-II her

Mig. Vad i Gorsavággi Kebnekaisefjeldene

Jeg møder ofte folk der er overraskede over at jeg stadig, på trods af min alder på snart 73 år, stadig orker at fjeldvandre og bo ubekvemt i et lille telt i al slags vejr. "Er det ikke bøvlet at komme ind og ud, og synes du ikke at man ligger dårligt på jorden med blot et tyndt underlag", er spørgsmål jeg ofte får med en slutkommentar om at det gider de ikke. De vil helst ned i varmen og skal de absolut derop hvor det er skide koldt altid (det er der ikke) og så alle de myg? (det er så heller ikke så slemt), så bliver det med overnatning i en rigtig send og dagsture.

Min nuværende bekendskabskreds har ikke ændret sig siden den jeg havde da jeg i 1969, startede ud med min første fjeldtur i Kebnekaiseområdet. De fleste opfatter mig som gal. En af min hustrus veninder har endda brugt timer på et forsøg på at overtale mig til at vandre i Schweiz for der er SÅ flot. Hun har aldrig været i Lapland, men mener alligevel at Schweiz det er flot og man bor bekvemt og kan køre op i bjergene med svævebaner og der er restauranter deroppe og, og, og ...

Alt sammen noget jeg da ved og det ved hun også at jeg ved jeg har været skiinstruktør i Ischl og har stået på ski flere steder i Alperne.

Alperne, eller andre steder sydpå duer bare ikke til det jeg vil når jeg er på vandretur. Jeg vil have allemannsret. Jeg vil have lov til at slå mit telt op hvor jeg har lyst. Jeg vil andre hvor jeg har lyst, Jeg vil kunne drikke vandet i vandløbene og jeg vil have gamle nedslidte og afrundede fjelde så jeg kan krydse rundt uden at skulle 1000 meter op og ned hele tiden eller klatre for at komme frem. Den slags kan verdens yngste bjergkæde alligevel ikke tilbyde. Men Alperne er fine når man vil køre slalom eller telemark og på den tid man gør det er det dejligt koldt.

Altså er Lapland ideelt for mig. Fjeldene er fint afrundede og man kan lave rute med mange og store stigninger eller man kan lave nogle der næsten går på samme niveau. Vandet kan drikkes i vandløbene og man må telte overalt så det kan sagtens lade sig gøre at lave netop de ture jeg holder mest af, nemlig dem udenfor de markerede stier hvor man ikke møder andre eller i hvert fald kun meget få på sin vej.

Fortsættes ...