Der er da sikkert nogle der tænker: "Hvad har han gang i med disse skriverier?". Sådan tænker jeg også selv ind imellem :)
Jeg kan godt lide at skrive og tekststumperne opstår når jeg laver noget andet som jeg burde lave færdigt ..
 |
Altså er det en slags overspringshandling imellem en masse andet jeg burde lave, men hvor af arbejdet opståede tanker bryder forstyrrende ind.
Det er efterhånden mange år siden jeg havde et helt almindeligt lønnet arbejde jeg skulle møde til hver dag. Faktisk forstår jeg slet ikke hvordan jeg havde tid til et almindeligt arbejde. Nu har jeg så mange opgaver at jeg faktisk på den ene og anden måde er booket helt op så jeg faktisk arbejder mere end da jeg arbejdede - hvis man kan udtrykke sig sådan.
I disse dage er jeg ved at gøre en letudgave af min bog om Kebnekaisefjeldene klar til tryk og udgivelse i fast bogform, så man kan have den med i rygsækken, og som ebog så man kan have den på sin telefon eller ebogslæser under ture.
Læs vol-II her
Læs vol-III her
Læs vol-IV her
Læs vol-V her
Læs vol-VI her
Læs vol-VII her
Læs vol-VIII her
Læs vol-IX her
Læs vol-X her
Det er altid et kæmpe arbejde at skrive en bog, få læst korrektur, tegnet kort over ruter, og få det hele sat op så det er klar til tryk og anden udgivelse.
Når jeg arbejder med det grafiske kan jeg ikke undgå at se teksterne, og hver gang jeg ser noget fra fjeldområdet så ønsker jeg mig derhen og væk fra computerne. Arbejdet skal imidlertid laves færdigt så jeg kan komme videre med andre projekter, og projekter er der nok af.
Jeg guider stadig ture i fjeldet, og det på trods af min alder, men jeg kan ikke lade være. Hvert år går jeg og tænker på at nu har jeg været på den sidste fjeldtur som guide, men hver gang på vej hjem i toget er jeg allerede ved at planlægge næste års tur. Jeg er altid sikker på at jeg vil på fjeldet året efter selvom jeg bilder mig ind, at det ikke bliver som guide idet jeg forestiller mig at "til næste år" vil jeg være for gammel.
Men den følelse forsvinder altid omkring juletid, og så går jeg igang med at færdigplanlægge næste sommers fjeldtur som så ofte annonceres ved nytår eller lidt efter.
Det har altid været let at få dem besat og allerede i løbet af januar har jeg holdet på plads, men så er der en masse arbejde med logistikken, men det er også meget hyggeligt.
 |
| Min veninde Marit som jeg har kendt i mange år og som nu er forstander på fjeldstationen |
Jeg har heldigvis nogle gode kontakter deroppe og det letter planlægningen en del. Pt mangler vi blot togbilletterne men de bliver ofte først frigivet 90 dage før afgangene.
Min kone ryster på hovedet af mig hvert år, og selvom jeg kommer hjem og erklærer at nu var det nok sidste gang jeg guidede en tur på fjeldet, så tror hun ikke på mig. Jeg tror selv på det hver gang.
Selvfølgelig kan jeg også mærke alderen - det ville være underligt andet og mine ture er ikke helt så vilde som de har været, eller ligesom sidste år hvor der godt nok var meget op og ned at høje bakker. De fremtidige ture bliver nok lidt mere afdæmpede og med andre temaer, men det betyder ikke noget. Andre og yngre folk lave de ture der måske lignede mine som der var for år tilbage, men jeg har nu et lidt ældre publikum, og det glæder mig at så mange der er lidt oppe i årene trods alt vover pelsen ved at melde sig på ture i fjeldet, og som super fint klarer det og er glade for det.
Vi må nok se i øjnene at vi der er ældre i vore dage er mindre slidt end tidligere generationer.
I mange år lavede jeg også ture til Sydsverige og det overvejer jeg at tage op igen og igen for en mere voksen (ældre) gruppe selvom alle naturligvis kan komme med, men mere om de i senere afsnit ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar