Tanker om fjeldvandring vol-VII

Nu var der gang i ungdomsskoleundervisningen. Vinterens aftenskole var slut. Det hele var tjekket og pakket og vi var klar til at tage på fjeldet.

Læs vol-I her
Læs vol-II her
Læs vol-III her
Læs vol-IV her
Læs vol-V her
Læs vol-VI her

I får lige det her sjove billede igen - sej turleder :) - Jeg står på Knivkammen og gletsjeren i baggrunden er Rabots Glaciär

Det sjove ved hele forløbet var at det jo var en hel gruppe af unge der meldte sig frivilligt, og nok betalte ungdomsskolen noget og stillede telte, Trangiaer og rygsække til rådighed, men de betalte også noget selv for turen.

Nu tager man ikke lige alene afsted med sådan en blandet gruppe så jeg havde en hjælper med for sikkerheden.

Igennem vinteren havde vi trænet alt det vi kunne i hjemlige omgivelser omkring Sorø, men det mest spændende,  i hvert fald for mig, var at få fordelt teltholdene med tre hvert telt.
Det var en opgave som jeg delvis lagde over til de unge selv allerede fra starten, og så til med spænding og interesse på hvordan de taklede det, men så anonym overvågning og indblanding fra min side.

Allerede før den første træningstur bad jeg dem gå sammen i tremandshold, og det blev der megen sjov ud af. Hvordan takler man lige det? Nogle kendte hinanden idet de gik i samme klasse på samme skole mens andre gik på andre skoler eller i klasser over eller under de andre. Hvordan vælger man så de rigtige teltkammerater uden at nogle bliver sure og forbigået og hvordan tager man imod helt nye?

Jeg havde forinden forklaret dem at alle ikke er lige gode venner eller spiller sammen, og at det må man respektere og acceptere uden at blive uvenner over det. Jeg havde også opsat en regel om at det var tilladt at ændre grupperne efter hver træningstur idet det var vigtigt, at alle teltholdene fungerede som selvstændige enheder og så må man bære over med forskellighederne og arbejde sammen.
Det var sgu et spændende eksperiment med en blandet gruppe piger og drenge i alderen fra 13 - 19 år!

Så var der også den med om drenge og piger måtte bo i telt sammen. Det måtte de gerne for mig og det involverede jeg hverken Holger (skoleinspektøren) eller forældrene om, men overlod det helt til de unge.

På en af turene mødte jeg et andet ungdomsskole hold vistnok fra Skælskør ungdomsskole og lederen der var helt bestyrtet over at drenge og piger lå i telt sammen uden konstant opsyn. Han var meget forarget, men min kommentar var blot "at kunne unge i den alder der lå tæt sammen i telte der også lå tæt sammen finde ud af at have sex i teltene så ville de under alle omstændigheder nok også kunne fixe det uanset".

Det var han ikke enig i, men jeg var ligeglad og mine unge fungerede super godt og helt uden problemer.

Nå, men de fandt efter nogle træningsture ud af hvordan teltholdene skulle fordeles, der blev byttet rundt ind imellem men vi endte med at hav rigtig gode hold der både fungerede optimalt med hensyn til holdenes samlede vægt i rygsækkene. De fordelte så de største og stærkeste drenge tog mest og aflastede de mindre piger. De arbejdede fint samme i teltholdene og i det hele taget indbyrdes - og så havde de det sjovt.

Modellen brugte jeg på alle de ture jeg lavede og jeg endte med at have hold både i Sorø, Slagelse og Ringsted og en enkel tur for Korsør, men mere om det senere.

Hele min sommer var således besat, men i mellemtiden havde jeg skiftet arbejde og var nu leder af et projekt i Gladsaxe kommune og der havde jeg sommerferie ligesom skolebørnene så det gik.

Jeg kan faktisk ikke helt huske hvilken rute, den første fjeldtur med de unge gik, men på stier var vi ikke slemme til at gå på. Jeg havde også allerede dengang en plan om dels at udforske fjeldområdet omkring Kebnekaise, men også at skrive en guide over området, så der skulle udforskes nogle ruter der ikke var beskrevet i forvejen, og det skulle selvfølgelig gå ud over mine elever, og helst uden at de opdagede det.

Det gjorde de selvfølgelig og de lærte af erfaring, så når jeg efter nogle gange sagde "jeg tror at der er en genvej her" så svarede de "tag du den så går vi den lette vej".

Jeg husker specielt en tur hvor de virkelig blev udfordret.

Jeg har på et tidspunkt forelsket mig lidt i et område øst for Kebnekaise, et område jeg fandt ved et tilfælde - jeg gik forkert i tåge i Moarhmmapasset, pinligt men sandt. Området vender jeg stadig tilbage til og var der sidst i 2021.

Området er lidt bøvlet at nå fra Nikkaluokta hvor vi ofte enten starter eller slutter, for som man kan se på kortet så skal man faktisk tilbage til Årosjåkk efter man er landet med bussen i Nikka og det er ikke så let. Chauførerne nægter at stoppe i Årosjåkk på vej ud, eller det gjorde de før. I vore dage flyver jeg helikopter til startpunktet.

Jeg havde derfor udtænkt hjemmefra at man måtte kunne tilgå området ved at vandre fra Nikkaluokta tilbage over dæmningen og så tage den markerede sti op i Visttasvággi og derefter dreje op ad skråningerne gennem skoven til højfjeldet.

Klik på kortet for at se det i stor størrelse

Jeg lagde en kurs ind i Viasttasvággi og frem til et vandløb jeg mente kunne følges op som retningsgiver og derefter pejle mod renvokterstugan oppe over trægrænsen - den solgte jeg til de stakkels elever.

Det gik helt godt selvom det var noget bøvlet at vandre op igennem skoven, men da vi først var deroppe så var det let nok syntes jeg. Eleverne påstod senere at de havde vandret opad i 4 dage før vi begyndte at vandre ned mod Visttas-hytten, og det var nok meget rigtigt men udsigten over imod Kebnekaisemassivet var flot.

Billedet her er fra en senere tur, men udsigten er den samme

Jeg fortæller lidt mere detaljeret om ruten i næste afsnit :)