Så er vi tilbage på turledersporet igen.
Det går rigtig godt med ungdomsskolerne og jeg har travlt hele sommeren med ture i Lapland, og på Hardangervidda med de friske unge.
Den slags rygtes og det gjorde det også blandt ungdomsskoleinspektørerne så allerede efter det første år i Sorø ville både Ringsted og Slagelse ungdomsskoler også have hold. Jeg trak derfor nogle assistenter ind så jeg kunne afvikle to hold ad gangen.
 |
| Gletsjer i Rienatvággi, Narvikfjeldene |
Men, nu var der også voksne der gerne ville på fjeldet og det tænkte jeg en del over. Det kunne da godt være at man kunne lave nogle hold og ture for voksne. Det skulle selvfølgelig være på en anden måde, idet man ikke kan få voksne til at møde op en gang om ugen for at høre på en masse teori, og det er heller ikke nødvendigt. Voksenture skulle være anderledes og mere som en slags rejser med guide.
Ungdomsskoleholdene var et forsøg på at åbne de unges øjne for friluftsliv, lære dem selv at planlægge og udføre ture både hjemme og i fjeldet. At lære selvstændighed og tolerance overfor andre og god samarbejdskik, hvilket lykkedes over al forventning for ved at give de unge ansvar og medbestemmelse og lade dem samarbejde om deres hverdag dels i teltholdene men også i hele gruppen, Fik jeg nogle rigtig gode unge og det glæder mig at flere af dem fra dengang stadig tager på fjeldet og andre steder hen på vandring og at nogle af dem jeg stadig har forbindelse til, også indvier deres børn i interessen.
Efterhånden var det hele ved at blive en smule kommercielt idet der bibragte mig en ikke anseelig ekstra indtægt, og en masse rejse. Men med det var der også en masse udgifter. Resultatet blev at jeg startede Vildmarksskolen og lejede en lille butik i Bagsværd hvor jeg boede. Jeg arbejdede stadig Gladsaxe kommune hvor mit projekt var blevet lagt ind under ungdomsskolen. Jeg lavede dog ikke fjeldture eller andet for den skole, men havde stadig de andre skoler.
Vi lavede nu ture for voksne også og ud over det kursusforløb for pædagoger og andre der ville lære forskellige former for friluftsliv. Alle forløb bar enten i aftentimerne eller i weekends og de småferier påske og Kristi himmelfart gav.
Det greb yderligere om sig og der var efterhånden så mange rejser at jeg også startede Vildmarksrejser og blev medlem af Rejsegarantifonden, og når jeg nu var i gang kunne jeg lige så godt udvide med en lille udstyrsforretning kaldet Fjeldsporten på samme adresse.
Nu havde jeg så ikke mere tid til et almindeligt arbejde men sagde op i kommunen for at være selvstændig på fuld tid. Jeg ansatte en hel masse unge studerende og andre til også at være turledere. De startede med at være "føl" på et par ture og kørte så selvstændigt som guider.
Vi havde kronede dage for dengang var det ikke helt så let at arrangere sine egne fjeldture. GPS'en var ikke allemandseje og slet ikke så udviklet som i dag. Fjeldkortene var heller ikke så gode som i dag og informationer om fjeldvandring heller ikke så tilgængeligt.
En dag blev jeg kontaktet af lederen af Holmstrup efterskole i Jyderup som havde hørt om mit ungdomsskolearbejde. Skolen havde fået en mase penge af Undervisningsministeriet til et projekt med "Implementering af friluftsliv i Efterskoleregi", og ville gerne have mig med i projektet. Det sagde jeg naturligvis ja til hvilket gav mig en mase timer på skolen deroppe samtidig med al det andet, men det gav også mig yderligere kompetencer og det var sjovt at arbejde med friluftsliv i et andet regi, og med en hel anden type unge idet de fleste var arbejderbørn fra København, og altså ikke nogle der var vant til at færdes i naturen.
Det blev et godt år med mange eksperimenter, bålmad og shelterbyg på skolen og dengang måte vi også lave knive, så eleverne havde deres egne hjemmelavede knive med på tur og hjemmesnittede skeer.
Det med at lave knive er der en sjov historie om og for at fortælle den må vi tilbage til Ungdomsskolen i Sorø.
Når mine elever var på fjeldtur, så endte vi jo i Nikkaluokta eller Abisko, og der var der jo også souvenirs til salg og derfor også sameknive. Knivene var noget de unge kunne lide, men da de også dengang var hundedyre så havde ingen råd til at købe en.
 |
| Traditionel nordsamisk kniv |
Da vi kom hjem fra en tur fik jeg den idé at sådan nogle knive kunne vi da selv lave!
Jeg forelagde idéen for Holger der jo var ungdomsskoleinspektør og skolen havde et sløjdlokale så det måtte kunne sættes i værk uden de store forberedelser. Holger syntes det var en god ide så efter sommer var det hold også på programmel og skulle forløbe over nogle weekends i løbet af den kommende vinter - så langt så godt.
Jeg forelagde idéen for Holger der jo var ungdomsskoleinspektør og skolen havde et sløjdlokale så det måtte kunne sættes i værk uden de store forberedelser. Holger syntes det var en god ide så efter sommer var det hold også på programmel og skulle forløbe over nogle weekends i løbet af den kommende vinter - så langt så godt.
Der var bare lige det ved det at jeg aldrig havde lavet en kniv selv. Vi ville godt nok anvende købte klinger der bare skulle skæftes hvorefter der skulle laves skeder til dem. De skulle selvfølgelig ligne de rigtige med renhorn i skæftet og i skeden.
Nu var der ikke lang tid til at holdet skulle starte så gode råd var jo lidt dyre. Jeg var også kommet til at fortælle Holger at min makker på mange af fjeldturene, Morten, ville være med som underviser, men det havde jeg så lige glemt at fortælle ham.
Altså tog jeg ud til Morten som er snedker og sagde frisk til ham at til efteråret, og altså lige om lidt, skulle vi altså undervise eleverne i at fremstille sameknive. Morten så lidt underlig ud i blikket og sagde: "Vi har da aldrig lavet knive så det ved vi da ikke en skid om". Næh sagde jeg men så må vi jo lige øve os og det kan vi sagtens nå.
Han rystede på hovedet men efter et langt venskab var han vant til mine pludselige indfald. Vi gik derfor igang på hans værksted med at lave sameknive. Klingerne var lette at købe, men renhornet eller gevirerne hvoraf vi skulle bruge specielt det nederste med rosenkransen var noget helt andet.
Jeg kendte Sten der var pilefletter men som også handlede på Jokkmokk marked hver vinter hvor an bla. købte knivmaterialer, så jeg kontaktede han for at købe lidt, eller meget for vi havde allerede 15 elever der havde tilmeldt sig det der tvivlsomme kursus.
Vi fik nok materialer af Sten og så gik vi igang. Det var ikke helt så let som vi først troede men vi fik da hver lavet en kniv der lignede fint så vi havde noget at vise frem.
Efter kurset havde alle eleverne fine selvlavede sameknive og var pavestolte og det med god grund. Kurset kørte i flere år men pga. materialemangler gik vi, efter et par år, over til at fremstille knive efter norsk model med læderskeder i stedet.
Det var fandme sjovt og senere lavede jeg også knivkurser for AOF om aftenen og solgte materialerne fra min butik i Bagsværd.
Det var slut på dette afsnit. Husk at tilmelde dig som fast læser så du ikke går glip af de næste afsnit :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar