søndag den 6. februar 2022

Tanker om fjeldvandring vol-XXII - og om at være guide - Traditionel fjeldvandring eller Ultra Light?

I det forrige tillod jeg mig at nævne, at et af mine ufravigelige krav til mine turdeltagere på ture i Lapland gik på at jeg krævede at deltagerne gik, eller går i, vandrestøvler. På en måde forbyder jeg altså vandresko eller trailrunnersko på mine fjeldture.


Det vidste jeg da godt ville falde nogle for brystet, men indtil videre ikke ret mange indtil videre. Ja, faktisk færre end jeg havde forestillet mig.
Med hensyn til friluftslivet og hvordan vi dyrker det så er der forbavsende mange religioner, og traditionelt fjeldvandring eller ultra light fjeldvandring er en af dem - eller om ultra light i det hele taget er både klogere og sundere end den traditionelle form.

Den klarede vi let i vandrestøvler

Det er lidt ligesom når vi forsøger at diskutere hvad friluftsliv er og hvad der er friluftsliv, noget man diskutere på forskningsniveau og som nogle af os går op i. Den almindelige udøver af friluftsliv er så til gengæld fløjtende ligeglad. Synes man at mountainbike eller motionskajakroning er friluftsliv, så er det det uanset om vi andre postulerer noget andet. I videnskabelige kredse opfattes det at køre MTB eller ro kajak ikke som friluftsliv men som idræt, men omvendt kan kajakken godt indgå i friluftslivet hvis den bruges til at komme fra det ene lejrstad til det andet og det kan man også sige om mountainbiken. Udøveren af de to discipliner er naturligvis ligeglade og gider oftest ikke deltage i diskussionen der blot opfattes som støj i forhold til glæden ved at være derude.

I de senere år er debatten omkring UL så dukket op i kølvandet af bl.a. Jörgen Johanssons, Chris Townsends, Chip Rawlings, Karen Bergers og andres bøger om emnet. Ja som gammel nørd udi friluftslivet og fjeldvandring så har jeg også været der, og jeg kan se dem i en af mine reoler med friluftslivsliteratur herfra hvor jeg sidder ved skrivebordet og bidrager til CO2-udledningen med 3 computere tændt.

Hvis pigerne her ikke havde haft utætte Salomonstøvler på havde de også klaret den her - på resten af turen havde de plasticposer i støvlerne

Som gammel fjeldvandrer, og det er jeg jo i min fremskredne alder af snart 73 år, så har jeg været med fra dengang hvor man ikke kunne få GoreTex eller andre fancy materialer. Det betød at vi klarede os med bomuldstelte uden fast bund, tunge rammerygsække og ja, alt grejet var tungt og blev tungere når det regnede. 
Alle i de svenske fjelde gik forøvrigt i gummistøvler på den tid!
De eneste frysetørrede retter man kunne få var dem fra Blå Bånd, resten af vores mad var rugbrød og dåseleverpostej og den slags der også vejer. På de lange ture var det ikke ualmindeligt at vi havde en startvægt på over 30 kg. Da jeg var 19 år og på min første fjeldtur vejede jeg selv ikke mere end 60 kg. Min nuværende vægt er kun 10 kg højere.
Det er klart at jeg i den situation altid så mig om efter bedre og lettere grej, og langsomt dukkede det op. Først de anatomiske rygsække, altså rygsække uden et udvendigt aluminiumsstativ. De var langt bedre. De kunne bedre tilpasses og skulderremme og hoftebærebælter bedre polstrede.

Vand og "rismarker"

Langsomt dukkede GoreTex og andre typer membrantøj op, men de traditionelle Fjällrävenbukser og jakker holdt i mange år og gør det stadig i visse kredse.

Med tiden blev jeg også lidt rigere og fik råd til dunsovepose og lettere og bedre liggeunderlag, men skumunderlaget fulgte mig langt op i tiden, og det gjorde Trangiaen også.

Nu skal jeg ikke trætte jer med hele historien op til nu men alt blev bedre og er blevet bedre.

Jeg kastede mig også ud i om jeg kunne spare mere vægt generelt og sådan har jeg det stadig, men jeg vil ikke gå på kompromis med komforten, så den der med kun at have et halvt liggeunderlag med til overkroppen og så bruge rygsækken til benene den går ikke hos mig.
Et ultra light telt med udelukkende mesh indertelt så det blæser tværs igennem! Der har jeg været og det gider jeg ikke for at spare lidt gram.
Cold soaking food er efter min mening rædselsfuldt så den er jeg heller ikke på, men lige her kan jeg godt være med - jeg spiser nemlig ikke ret meget og med varm mad hver aften og kogekaffe en gang imellem kan jeg stort set klare mig med 100g gas.

Her var der for dybt i hovedstrømmen

Jeg gider ikke fryse og jeg gider ikke blive våd når det regner. Jeg vil ikke ligge ubekvemt og jeg vil ikke fryse i min sovepose.
Jeg synes jeg mangler støtte for anklerne når jeg går i vandresko og jeg hader at have våde fødder. Desuden har jeg hamrende gode benmuskler efter mange år med både alpin- og telemarkskiløb samt vandring, så jeg kan slet ikke mærke at jeg har tunge støvler på. Desuden giver det gode muskler og en flot røv at have lidt vægt på fødderne :)

Mit fjeldgrej består i dag af Meindl Island støvler. To par strømper, en tynd liner og en uldblandet sok udenpå. På benene har jeg lange bukser fra Montane og på overkroppen en T-skirt og en merinouldtrøje. Jeg har buff med til halsen og en hjemmestrikket peruhue af moskusokseuld.
Når det regner eller blæser bruger jeg mit skaltøj der består af en Balck Yak jakke og et par Haglöft GoreTexbukser med fuld lynlås så jeg kan tage dem af og på uden at skulle have støvlerne af.
Jeg har desuden en Yeti let dunjakke med til lejrbrug.
Min rygsæk er en Granite Gear Blaze 60l og den vejer 1,31 kg.

Som vade-og lejrsko bruger jeg Fivefingers. Mit telt er et Nordisk Telemark 2,2 LW og det vejer 830g. Min sovepose er en Yeti VIB 600 og den vejer 1 kg. Mit liggeunderlag er et Therm-A-Rest Neoair X-lite og det vejer 0,36 kg.


Til madlavning har jeg en titanium gryde fra Evernew 170g. Min brænder er en Soto Windmaster på 80g.
Alt i alt kan jeg starte med en rygsækvægt på 12 kg men så har jeg lige i underkanten af mad med. Med en startvægt på 14 kg har jeg hvad jeg skal bruge til 10 dage på fjeldet inkl. min satellittelefon, og det kan jeg sagtens leve med.
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)