Vandring i usporet terræn

Jeg får ofte spørgsmål om ruter i Sydsverige, og problemet er altid at går man de markerede ruter derovre, så skal man finde tilbage til bilen eller stationen igen efter endt tur.
Der er ikke mange markerede rundture.

Der har jeg også været i min tidlige ungdom hvor vi vandrede en del på de markerede ruter, og det er ikke sjovt at gå tilbage i eget spor.

Derfor satte jeg mig for, for en del år siden, at lave mine egne ruter.

Jeg hader civilisation på mine ture i naturen, og det er der flere af mine vandrekammerater der har fået flip af. Jeg kan ikke holde ud at min udsigt bliver "ødelagt" af et hus på den modsatte søbred med lys i vinduerne om aftenen. Jeg kan heller ikke holde højspændingsledninger og master ud - jeg vil ikke se dem fra min lejr. Faktisk bryder jeg mig heller ikke om shelterpladser idet de også er grimme, men dem kan man til nød blive nødsaget til at leve med. Okay nogle af dem kan godt gå an bare det ikke er det der ovre ved Immeln der ligger ved Västervik. Den med de fire sheltere - den er for grim!

Men hvorfor i det hele taget bruge shelterpladser eller markerede ruter? De markerede ruter giver selvfølgelig mening hvis man ikke er så god til kort og kompas, vil have det let og vil benytte sig af shelterpladserne. De kan også give mening som en del af en rundtur idet det ofte er let at parkere ved dem.
Generelt er shelterpladserne de fleste steder for slidte. Jeg kan heller ikke abstrahere fra al det hærværk der altid er på dem. Grafitti, øksemærker og sorte pletter hvor Trangiaen har brændt træet. Omgivelser der er præget af at folk har skrællet bark af træerne og fældet kritikløst i frisk træ. Dåser og andet i bålstedet hvis rist er skæv efter børn og andre der har hoppet på dem, og så er jeg ikke engang nået til at beskrive hvordan muldtoiletterne mange steder ser ud - jeg kunne blive ved.

Alt det vil jeg for alt i verden væk fra!

Når jeg vælger et vandreområde så er det første jeg gør at se på et kort. Her går jeg efter et så tyndt befolket og bebygget område som muligt, men jeg ser også efter vandløb og søer. Det med vandløbene og søerne er af to grunde. Jeg gider ikke slæbe vand i rygsækken og jeg vil have søudsigt fra min lejr. Allerhelst vil jeg ligge under mit tarp eller i hængekøjen, lige ned til enten søen eller vandløbet. Og så må der ikke være udsigt til noget civiliseret.

Jeg kan godt selv høre det: "det er åndssvagt"! men jeg kæmper med det. Altså ikke at jeg kæmper med at overvinde det. Jeg kæmper med at finde egnede pladser der opfylder kravene, og det førte, i starten, ind imellem til mange besværlige vandringer gennem krat eller gennem moser, og jeg sørger altid for at gå forrest så jeg ikke ser de andres misbilligende ansigtsudtryk eller andre attityder.

Med årene er jeg blevet bedre til at spotte pladserne ud fra kortets konturer og jeg er blevet bedre til at finde gode veje hen til pladserne.

Jeg elsker at vandre udenfor stierne. Ikke kun i lavlandet men også på fjeldet.

I løbet af mange år har jeg gennemtrevlet Sydsverige for ruter forår, efterår og vinter. Om sommeren er jeg på fjeldet og der er også lige i overkanten af myg i de svenske skove, i forhold til at jeg er allergisk overfor mygstik.

Nu vælger jeg et startsted ud fra de kriterier jeg just har opridset. Jeg finder oftest en markeret rute og en parkeringsplads og her starter jeg ruten. Jeg lægger ruten hjemmefra ved at vurdere terrænet på kortet, det er jeg god til efter mange års træning, og dernæst måler jeg distancer der skal være lidt længere på stien end i terrænet jeg udvælger til hjemvejen. Ikke alt går ad usporet terræn når jeg forlader den markerede sti. Noget går ad skovveje eller stier i skoven.

Der er bygninger i baggrunden! Jeg får ikke altid min vilje

Hver gang jeg laver en ny tur er det enormt spændende, for kan jeg komme over de tynde blå streger på kortet? Streger der indikerer vandløb. Man kan ikke rigtigt, på kortet, se hvor brede de er. Kan man springe dem? Eller er der ikke mere vand en man kan gå over dem? Kan man finde materialer i skovbunden til en bro?
Når man laver ruter udenfor stierne må man regne med at gå omveje og det skal der sættes tid af til. Omveje er ikke kun vandløb, men også sumpede områder i skoven. Sumpområder der kan være større eller mindre alt efter årstiden.

Det er også meget anbefalelsesværdigt at undgå nyskov. Nyskov hvor man ofte har fældet birk der skyder op overalt hvor der er skovet og nyplantet, betyder ultrabesværlig vandring, så selvom det betyder omvej så går det ofte hurtigere end at gå igennem.
Det samme gælder for tæt nåleskov - gå udenom og gå gennem gammel løvskov hvis det kan lade sig gøre, men disse udfordringer gør blot vandreruten mere interessant og spændende.

En af udfordringerne er også at finde vej gennem skoven hvor man ikke kan se målet. Når jeg krydser gemmen skov uden sti pejler jeg mig frem til næste vej der går på tværs af min rute. Skovveje er der alle steder, men da mange af dem ender i en vendeplads er fidusen at pejle enten til højre eller til venstre for vendepladsen så man rammer vejen og ikke vandrer forbi vendepladsen. Det er meget svært at holde en præcis kurs når man går i skov. Der er meget man må gå uden om og derfor får man let lavet en parallelkurs i forhold til den man lagde fra starten. Metoden med at pejle lidt forbi målet så man er sikker på at ramme vejen er derfor måden at gøre det på.

Se illustrationen herunder:

Orker man ikke selv at lave sine ruter, selvom det er det sjoveste, så kan man "snyde" og købe denne bog, der giver anvisning i hvordan jeg gør og samtidig indeholder en masse forslag til ture jeg har gået og har kortlagt.

Bogen kan købes her!