Ind imellem inviterer jeg andre til at skrive indlæg her i min blog, og nogle beder om det.
Det er altid hyggeligt med andres artikler og da debatten var om begrebsverdenen i denne tid så så bringer jeg også dette skrevet af Jens Rosendahl Buch.
De indsatte billeder står for min regning og er kun for at bryde den lange tekst :)
Der har gennem tiderne været mange betegnelser for forskellige grene af friluftslivet. Nogen har givet sig selv som fx fjeldvandring, mens begreber som woodcraft og fieldcraft og nu bushcraft er mere difuse.
Bushcraft indeholder ikke sit eget felt indenfor friluftslivet. Man ser i de mange videoer på Youtube ikke bushcraftere lave ting, som fx spejdere ikke allerede har gjort i mange år.
Der er fællesnævnere blandt bushcraftere, men der er flere forskelligheder end der er ligheder.
Der er ingen klar definition af bushcraft. Flere har forsøgt at sætte sig som autoriteter over begrebet, men ingen ejer patentet på begrebet.
Indenfor andre friluftsaktiviter som kajak og klatring, er det lykkedes for organisationer at ”sætte sig på aktiviteten”. Her har man en formaliseret uddannelse med kurser, der retter sig mod mennesker, der dyrker disse aktiviteter. Der er ingen lovkrav om uddannelserne, men det anses generelt som en god ide, man tager dem. Denne praksis giver over en tid en ensretning i, hvordan aktiviteterne udfolder sig, da flere og flere følger de retningslinjer, de lærer på kurserne.
Der afholdes også kurser i bushcraft. Indholdet er meget varigerende fra den stille hyggetur til undervisning i survival – overlevelse. Med den form for stigende belastning og krav til deltagerne, risikere man efter min mening, at der opstår en form for hierarki i bushcraft – men er en mere ”sej” bushcrafter, hvis man dyrker den mere udfordrende del af bushcraften – eller måske endnu værre, men er først en rigtig bushcrafter, hvis man lever op til visse kriterier.
Sammenholder man det med, hvordan man kan se, bushcraft har udviklet sig i USA, så følger vores udvikling det, der sker i USA. Når man ser på de store udbydere af kurser i USA, så ligger der en række kurser, hvor intensiteten og kravene er stigende. På det avancerede kursus i bushcraft hos The Pathfinder School fortæller flere kursister, det kun er omkring 10% der består kurset – dette til trods for, de har bestået de 2 foranliggende kurser hos samme udbyder. Der udleveres også et stofmærke, der symbolisere, man har bestået kursus, og som man kan bære på sit tøj.
Men er det den vej, bushcraft skal udvikle sig i – at der bliver skabt et mere eller mindre formelt system, der definere bushcraft?
Spejderliv er en social måde at være sammen om aktiviteter, der meget minder om bushcraft. Tingene er sat i systemer, og der er ligesom på før omtalte kursus i USA mærker, der symbolisere, hvor man er henne i sit spejderliv. Der er kniv og øksemærker, de opnås ved, man viser, man er i stand til på sikker vis at håndtere værktøjet.
Der er stor variation i alt fra, hvordan aktiviteter laves. Der er stor forskel på, hvilket udstyr de forskellige bushcraftere bruger, og deres fokus på emner er meget forskellig. Nogen er helt nede i det mest primitive, hvor de stort set intet har med til andre, der har brændeovne i deres små raftepaladser. Folk sover på jorden, andre i hængekøjer, og nogen vælger at bygge egentlige senge af naturens materialer.
Bushcraften er en verden, hvor den enkelte selv vælger, hvad der interesserer, og hvordan man vil udfolde sig – i en idel verden uden hierarki og rivalisering.
Når man ser en del af videoerne, får man et indtryk af rollespil i naturen. Bushcraftere, der lever som stenalder mennesker, som vikinger – eller som enlig overlever efter et flystyrt i en fjern egn af verden.
Fællestrækket er, at man får en naturoplevelse, hvor man i den ramme, man selv sætter, klarer sig med den viden og de resurser, man har til rådighed – og ofte opnår ny viden og færdigheder gennem de forsøg, man laver.
Bushcraftere er ikke bundet af regler og doktriner – man skaber selv sin læring gennem de aktiviteter, man vælger. Ingen bestemmer, om man er sikker nok med kniv eller økse – ingen bestemmer, i hvilken rækkefølge man gør tingene – ingen bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert – men naturen vil, som den store lærermester den er, gennem de erfaringer man høster, vise, hvad der virker og ikke virker.
På mange måder er bushcraftere begunstiget af den danske natur. Den danske natur er ikke farlig! For efterhånden mange år siden, deltog jeg i et seminar om friluftsliv, hvor en norsk PhD i friluftsliv holdt et oplæg. Efterfølgende spurgte jeg hende, hvad hun så som den største forskel på friluftslivet i den forskellige nordiske lande. Hendes svar var for mig tankevækkende – den store forskel var, at den danske natur ikke var farlig, så for at få oplevelsen af farlig natur, indlagde vi i Danmark kunstige faremomenter i friluftslivet gennem vores aktiviteter – og kunne man ikke gøre det farligt, så kunne man gøre det fysisk udfordrende, så det kunne mærkes. I norge, hvor hun kom fra, kunne man sagtens planlægge en 100 km. fleredages tur på ski, hvor man ændrede turen til kun at være på 20 km. Man havde haft en dejlig tur, hvor man ikke var blevet nedknoklet, hvor man så danskere slæbe sig til døde, for man skulle have det hele med – det man så ikke fik, var den gode naturoplevelse!
Det var også i den tid, hvor man sendte ungdomsskoleelever på overlevelsesture. Fysisk udfordrende ture i det fri, hvor grænser skulle prøves af – med henblik på oplevelser. Men hvor god en oplevelse er det, at være kold, våd, træt og sulten en weekend – vil det får de unge til at forbinde naturen med noget godt? Eller er det rettelig sådan, at den eller dem, der arrangere turen, får et kick ud af at være instruktør – de får by proxy udlevet de drømme, de ikke selv fik indfriet. De får oplevelsen af at være eksperter, da de mennesker, der står foran dem, ikke har samme forudsætninger – og engang imellem tager jeg mig at tænke: ”Blandt de blinde er den enøjede konge”.
På samme måde kan man på nettet opleve, der er en kamp om at få status som redaktør – så læner man sig lidt op af ekspert status – men hvem andre end dig selv er eksperten i dit bushcraft?
Jeg har lige læst en blog, hvor forfatteren skriver, at bushcraft, måske, kan sammenlignes lidt med den overlevelsestræning, soldater får – det håber jeg ikke – med mindre det er det, der har den enkelte bushcrafters interesse.
En militær patrulje får en opgave. Der kører en forberedelsesfase, hvor alt planlægges og øves – der er også en nødplan for, hvad man gør, hvis noget går galt.
Helikopteren letter – man er på vej – alt er pakket og klart, og alle ved, hvad der skal ske. Normalt har patruljeføreren et headset på, så man kan følge med i, hvad der sker på flyveren – men ikke lige her. Så lander skidtet – alle ud, men der står en på jorden, der skriger, at patruljen skal komme ud uden rygsække – det giver lidt ”myrmyr”, for der er begrænset plads i døren. Man trækker lidt væk fra flyveren, der pludselig letter… med rygsække!!!
Så falder bomben, så at sige – helikopteren er skudt ned, og i har, hvad i står og går i – iværksæt nødplan.
Det er så en march på 50 km. som der er 2 nætter til – der er højt fjendetryk i området – og i tillægsopgave, for at kanalisere patruljen ind midt i fjendeland, skal man lige forbi en skydebane, hvor man den følgende aften kl. 18:00 – 20:00 skal skyde mørkeskydning. Så er det videre til safe house, hvor der venter yderligere instruks om den båd, der skal sejle en til Jylland, nu Sjælland er faldet…
Så går det op for en – nøj, hvor ligger der mange gode ting i rygsækken… der er i kampvesten, så man kan klare sig 48 timer, men fuck, hvor er der meget godt i rygsækken… hvr havde jeg dog pakket anderledes, hvis jeg havde vidst, den her situation vile opstå – men overlevelsessituationer opstår ikke planmæssigt… jeg kan godt sidde og fryse lidt i helikopteren, for når vi sidder af, skal jeg alligevel slæbe afsted på oliefyret på ryggen, og der er ladrig tid til at pakke om… hvor man dog savner den skide fiberpels, når man ligger 6 mand i en klump og forsøger at få lidt hvile.Og bushcraftere ville tænde sig et bål – begynde at lave shelter – lede efter ting, de kunne bruge… men en patrulje med fjenden i hælene, ligger bare stille – helt stille og lider i stilhed!
Jeg håber ikke, det ovenstående er det, folk forbinder med bushcraft. Det er i orden, bushcraftere træner noget som det ovenstående – det står den enkelte frit for, men det er efter min opfattelse ikke det, der bør kendetegne bushcraft – for ud over skytten, skovridderen og bonden, der ejer jorden, skulle der ikke gerne være ”fjender” i landskabet – og er man en god bushcrafter, så har man lov at være der, hvor man udfolder sin bushcraft.
Man er ikke en bedre eller mere rigtig bushcrafter, uanset hvordan man bushcrafter – bushcraft er i min optik rekreativt ophold i naturen, hvorunder man i sine aktiviteter bruger, og tilegner sig nye, kompetencer indenfor det interesseområde, man nu har.
Man er ikke en bedre eller mere rigtig bushcrafter, om man har en økse til 149,- fra Biltema eller en håndsmedet til1.499,-
Spørg dig selv, om det er sjovere at fange en laks på 8 kg. på en fiskestang til 2.000,- eller en til 200,- Jeg synes, det er sjovest med den billige – der er reelt ikke nogen forskel i oplevelsen, og så alligevel… hale en stor fisk op på en lille billig stang.
Man er ikke en bedre eller mere rigtig bushcrafter om man sover i uldtæppe eller sovepose – de har hver deres fordele. Hvad du vælger, vælger du fordi, det passer dig bedst!
Youtube og diverse forum er med til at skabe trend eller mode – og det er ikke sjovt at være umoderne. Man kan se, der dukker ting op, som pludselig forplanter sig fra den ene youtuber til den anden. Pludselig ser man den ene youtuber efter den anden, der har en petroleumslampe med – mange har handskerne hængende udenpå rygsækken – flere, hvis ikke de fleste, tænder bål med ferro stick og birkebark. Der er ikke noget galt i det, men det minder om mode... og jeg har en forventning m, at inden ret længe, så er birkebarken gået af mode, og så er det fatwood, alle snakker om og bruger!
Det skal ikke læses som om, jeg er mod grej – køb det bedste, du har brug for, men lad dig styre af dit behov og ikke moden. Grejbutikkerne har bjerge af grej – så meget, det kan være svært at vælge – søg vejledning i butikken, og vær klar i spyttet med, hvad du vil med dit grej – ikke se på, hvad andre bruger, men gør dig dit behov klart, og så kan du finde inspirationen på Youtube til, hvad du kunne tænke dig af grej for at få dit behov opfyldt – fik jeg sagt, jeg ville blive snotåndssvag, hvis nogen sagde til mig, jeg skulle slæbe rundt på en petroleumslampe i skoven…
Bushcraft er et frisk pust – en ”individsport”, hvor du selv sætter rammen – du bestemmer selv derude. Det er frihed under ansvar – og moder natur skal nok give dig de tilbagemeldinger, du har brug for, når det kommer til, hvad der virker, og hvad der nok skal gøres på en anden måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar