Visttasvággi

Visttasvággi, både rost for sin skønhed om efteråret, og forbandet om sommeren med alle sine træer, sumpe og myg. 35 kilometer skov mellem Nikkaluokta og Visttas-hytten byder den på, og i de nedre regioner ved Nikkaluokta, endda ret tæt og høj skov.
Man kan måske sammenligne Laddjuvággi, dalen der fører fra Nikakaluokta og til Kebnekaise fjeldstation, og Visttasvággi på den måde, at begge byder på skovvandring blot med den forskel, at Laddjuvággi 'kun' er 18 km.

På vej op i Visttas-deltaet med båd

Husk, hvis du kan lide at læse bloggen, så klik på 'følg', ovre i højre side og abonner på den!
Når man er på fjeldvandring, er man der for at vandre i fjeld og ikke i skov, så 35 kilometer der let bliver vandring på to eller tre dage, er meget tid at bruge i skoven, men skoven har også sin charme trods alt.

Fra bådpladsen er der ikke så høje træer

Vandrer man fra de nedre regioner, og op i fjeldet giver det mening. Vandringen fra Nikkaluokta og nordpå hvor man starter i skoven, der gradvis efterhånden som man kommer frem, bliver lavere og tynder mere og mere ud, indtil man står på trægrænsen ved Visttas-hytten, giver mening den vej. Her går man og ser frem mod det fjeld, man glæder sig til at komme ind i. Man ser det hele åbne sig mere og mere. Udsynet bliver alt bedre og mere spændende jo længere man kommer ind i dalen, og udsynet mod fjeldtoppene bedre og bedre.

Går man den anden vej derimod har man fjeldet og udsigten bag sig, og ser kun træer frem for sig.

Nedre Visttasvággi

Man kan betragte det på denne måde; er man på vej ind i fjeldet er det en god start med fyldt rygsæk at nærme sig fjeldet gradvist, men er man på vej ud, føler man det let som om turen stopper ved trægrænsen, og de 35 kilometer blot bliver transporttid hen til bussen. På samme måde i Laddjuvággi, hvor vi derfor altid tager helikopteren ud fra fjeldstationen.

Fra Visttas-hytten og ud er der bare ikke nogen rutehelikopter, og rekvirerer man en koster det kassen, hvilket er omkring 4500 SEK.

Vil man undgå de tætte nedre regioner i dalen, bestiller man en bådtransport op i Visttas-deltaet, hvorved man sparer cirka 12 kilometers vandring. Båden bestiller man i receptionen i Nikkaluokta, eller på deres website http://www.nikkaluokta.com/.

Hvil i Visttasvággi - fjeldene i baggrunden er Siehtagas
med gletsjeren og Vássačorru til højre

Ellers vandrer man blot tilbage ad landevejen mod Kiruna og drejer fra, hvor skiltet mod Visttas peger ind på stien. Herefter er det blot at følge stien mod nord.

Den eneste hytte i dalen er Visttas-hytten der ligger 35 kilometer fra Nikkaluokta, så man må have telt med for at vandre strækningen. Teltpladser er der imidlertid ikke mange af på ruten, men man kan altid finde plads til et par telte hvis man leder i god tid, inden man vil slå lejr.

Mange steder kan man søge ned mod elven og der finde flotte pladser helt ude ved vandet. Her får man også de flotte udsigter ind over fjeldet.

Unna Visttasčohkka forude

Stien er tydelig overalt og der er broer over alle vandløb, der har nogen betydning.

Gennem skov, der bliver lavere og lavere og mere spredt, snor stien sig snart på tør mark, snart gennem sumpede stræk, over spang og klipper og gennem små vandløb, på sin vej mod Visttas-hytten.

I tørvemoserne er der i sæsonen, hvilket er sidst i august først i september, masser af multebær. Mange steder er der også mængder af blåbær og revling.

Det hele virker på en måde ensformigt, men spændende er det hver gang en ny udsigt åbner sig; kan vi se noget længere fremme? Er hytten der?

Det er den ikke og man vandrer videre ad den veltrampede sti. Længere og længere mod nord

Den gamle kåte ved Vássajohka

kommer man og pludselig åbner skoven sig, og stien drejer. Det går lidt opad og pludselig ser man en gammel samekåte på højen, og man ved at man er ved Vássajohka, der hvor en sti fører op langs vandløbet mod fjeldet ovenover, en sti der kan fører én over i Leavasvággi, læs mere om det her!

Kåten er gammel og desværre temmelig forfalden, og desværre også fyldt med vandreres affald. Ærgerligt for de gamle kåter er mindesmærker over en svunden tid og en gammel kultur, så de burde være bevaret eller i det mindste ikke være misbrugt som affaldsskure!

Stedet omkring kåten er en yndet teltplads. Her er udsigt, gode teltpladser og masser af vand.

Død losunge i Visttasvággi

Man siger at der er både bjørn og los i Visttasvággi!
Bjørn har jeg aldrig set, men den er også et meget sky dyr. Endnu mere sky er los'en og det er vist temmelig få vandrere, der nogensinde har set los i området, men den er her. Vi så én. Desværre en død unge, men det indikerer at los'en er i Visttasvággi.

Elg ser man derimod ofte når man vandre i dalen. Særligt når man vandrer udenfor den mest almindelige og mest befærdede sommertid, og om vinteren hvor bladene ikke skygger for udsynet, men bedst er det når man vandrer alene eller er stille.

Fra kåten er der seks kilometer til Visttas-hytten og fra den åbne plads ved kåten, lukker skoven sig igen om én mens man atter vandrer mod nord ad stien. Hist og her åbner skoven for flotte kik over mod Unna Reiddávággi der flankeret af fjeldene Bálggastákčorru og Reaiddáčohkka, skærer sig skarpt ind i fjeldene mod vest.

Visttas-hytten, Stuor Reiddavággi i baggrunden

En bro fører over Visttasjohka og åbner muligheder for at man kan vandre gennem Unna Reiddavággi, eller op over Njunni til Gaskkasvággi. Broen er relativ ny og betyder at man slipper for det ret risikable vadested, der førhen var over Stuor Reiddajohka for at komme ned til Unna Reiddavággis østlige indgang.

Skoven er atter ret tæt og man ser faktisk kun stien et par kilometer frem, men pludselig drejer stien til venstre og man stå ved Visttas-hytten som man ikke har kunnet se på afstand gemt bag træerne som den er.

Alle disse artikler der bringes her om fjeldområdet omkring Kebnekaise i Svensk Lapland, er nye og har ikke været publiceret før. De findes således ikke i min bog 'Kebnekaise' og er på den måde ekstramateriale. Vil du læse mere om Kebnekaise så køb bogen 'Kebnekaise'!