Her midt i dalen hvor Den Svenske Turistforenings hytte 'Nállustugan' ligger smukt mellem vandløbene, hersker en helt speciel stemning, der får én til at vende tilbag igen og igen.
Nállu set fra øst |
Nállu kommer man til enten fra øst, som nævnt, og Visttasvággi eller fra vest og Kungsleden, hvor Stuor Reiddavággi åbner sig ud for Sealgga-hytterne. Stuor Reiddavággi er en af områdets dale der senest slipper sneen om foråret, og ofte ligger der snefelter langt hen på sommeren.
Nállu-hytten |
Jeg nævner dette vadested først idet de fleste syntes det er en udfordring, lige på kanten af søen som det ligger.
Ser det, eller syntes man det ser helt håbløst ud når man står der, kan man blive på den nordlige bred og vandre ud den vej. Terrænet er det samme som på sydsiden af søen, og der er et par steder hvor man kan være nødsaget til at vade, hvis der er meget vand fra gletsjerne, men det er lette vad.
Reiddajávri tidlig forår |
Har man vadet ved søen går det fladt derudaf hele vejen til nedstigningen mod Sealgga-hytterne, kun afbrudt af vandløbet fra Reiddagjetsjeren, der godt kan være vandfuldt, men også det er et let vad.
Jeg har vandret dalen nogle gange i det tidlige forår, sammen med mine ungdomsskoleelever. Med tidlig forår mener jeg fra Sct. Hans og frem, og her har dalen ofte set ud som på billedet. Værst med sne i det tidlige er i de øvre dele, som er fra vadestedet ved søen og ud til nedgangen til Kungsleden ved Sealgga-hytterne. På hele denne strækning er der iøvrigt ingen teltpladser!
På vej mod Sealgga |
Der er en unik stemning herinde i hjertet af fjeldmassivet og det uanset vejret. Høj himmel og klar sol giver flot udsigt, og man ser dalen i hele dens vælde. De stejle mørke fjeldsider, gletsjerne de glimtende vandløb, og det grønne græs imellem de mange sten. Især i de vestlige dele af dalen er der temmelig stenet, men stenene er flade og ligger fast så de er ikke til megen besvær for vandringen.
I tåge derimod skifter dalen helt karakter og man får en fornemmelse af mystik der peger hen mod Tolkien, mens man vandrer gennem dalen, men ofte er der højere til himlen i midten af dalen ved hytten og de fine teltpladser.
Nállu er et af de steder man skal besøge når man er i området. Stedet giver et unikt billede af fjeldet og er spændende vandring når man kommer fra de brede dale hvorigennem Kungsleden fører.
Du kan læse mere om Kebnekaisefjeldene i min bog 'Kebnekaise'. De fjeldhistorier der bringes her i bloggen findes ikke i bogen, men er tillæg til den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar