Troldtromme, runebomme shamantromme.
Den har mange navne, men det er shamanen, eller medicinmandens tromme som relaterer sig til samernes oprindelige religion. Den samiske shaman kaldet Noaide.
Noaiderne var vigtige personer i samernes liv før 1700'tallet idet han var forbindelsesled mellem menneskene og guderne.
Figurerne, eller nogle lignende, på planchen til højre har mange, der har været i Lapland sikkert set, og nogle har måske undret sig over hvilken betydning de har.
Figurerne hører til noaidens tromme. Trommen er framstillet som en træramme med et udspændt skind, hvorpå der er malet forskellige tegn. Tegnene, eller figurerne kan ligne dem på planchen, men kan ellers se meget forskellige ud, alt efter hvorfra trommen stammer.
I 1700'tallet forbød man den oprindelige samiske religion, og trommerne blev samlet sammen. Det kristne Sverige ville ikke være ved den afgudsdyrkelse, som man betragtede den oprindelige religion som.
Samerne blev kristne, men nogle af trommerne fandt statens mænd aldrig, og i dag findes der cirka 70 originale trommer, der alle er på museer.
Noaiden
Der var stor forskel på kvinder og mænds religion, idet ritualerne og gudeverdenen fordeltes mellem kønnene, og kun mændene spillede en vigtig rolle ved de religiøse ceremonier. Nogle mænd der havde særlig indsigt, var specialister eller rådgivere i forhold til guderne, og kaldes derfor Noaider. Som nævnt var noaidernes opgave, at skabe forbindelse til gudeverdenen.
At være noaide var et kald, og ikke noget man blev uddannet til. For eksempel kunne man blive 'kaldet' i teenagealderen, hvor man første gang stiftede bekendskab med og blev indviet i det overnaturlige, og måske fik personlig kontakt til de hjælpeånder, som skulle bistå ham i hans opgave.
Hjælpeånder fandtes i dyreverdenen, og kunne for eksempel være en fugl, en fisk eller en rentyr.
Når Noaiden trommede på sin tromme endte han med at gå i trance, og derunder få forbindelse med guderne.
Noaiden havde også andre opgaver. Han var så at sige klanens 'kloge mand', og var vogter af traditionerne, men også fornyer af dem, så de passede til tiden og omgivelserne.
Han var også medicinmanden, der kunne diagnosticere lidelser og ordinere urtemedicin, og var derfor kyndig i planter og andets helbredende virkning.
Blandt ikke-samer betragtedes noaiden som en troldmand med mystiske kræfter, som han også kunne nedkalde over andre, hvorfor folk var bange for ham. Det kan ikke udelukkes, at nogle også anvendte den magt til at få sin vilje igennem eller for egen vinding skyld.
Trommen
Trommen var ikke noget musikinstrument, men et hjælpemiddel der hjalp noaiden. Lyden hjalp noaiden med at komme i trance, og derved føre ham til gudernes verden, til dødsriget eller til fjerne lande, som han kunne søge indsigt og viden i.
Det var kun gennem trancen han kunne få forbindelse til den anden virkelighed, der som nævnt for eksempel dødsriget eller gudernes verden.
Trommeskindets billeder eller figurer udgjorde en slags kort over universet, og ved hjælp af hans trommen flyttede sig en lille brik rundt på skindet. Hvor den gik hen forudså for eksempel jagt og fiskelykke, og hvilke guder som krævede offer for at trommens spådom skulle gå i opfyldelse.
Selve trommen var hellig, og den kunne man ikke bare flytte rundt med. Skulle den flyttes, skulle den føres ad forudbestemte veje. Ernst Manker nævner Basstavággi i Sarek som en af de dale den kunne transporteres igennem, men alle havde deres egne bestemte og godkendte veje.
Trommens univers
De forskellige billeder og symboler trommen kunne være malet med, og her var der stor variation fra klan til klan og fra egn til egn, giver en unikt billede af den samiske kultur. Billederne giver både et indtryk af natur og kultur, og i det hele taget af samernes verdensopfattelse.
Der findes boliger, forrådshuse, byttedyr og meget andet der var vigtigt i den samiske hverdag.
Solen var central og en meget vigtig figur, der ofte tegnedes i midten af trommen. Stjerner har sikkert haft betydning for samernes orienteringsevne, men afbildes sjældent.
Renen er central i samernes liv, og således også på trommen og er let genkendelig.
Bjørnen har sin helt egen historie, og plads på trommen. Bjørnen havde en særstilling idet den var stærk og farlig, og repræsenterede en kraft som man gerne ville have overført til sig selv.
Elgen var ikke kun et vigtigt jagtbytte, men forekom også i sin egenskab af et af samernes stjernebilleder.
Ulven havde man ikke så stor respekt for, som man havde af bjørnen. Man kunne ikke spise kødet. Bjørnens kød var derimod eftertragtet. Ulven betragtedes mest som et skadedyr, hvilket ikke har ændret sig her op i nyere tid.
Forskellige jagtscener er også rigt repræsenterede. Illustrationenerne viser jægere efter vildren med bue og pil, og fiskere med net.
Også renholdet og renen brugt som trækyr findes på mange trommer, ligesom bygninger, kåter (boliger) og arbejdet med renerne, ja selv både er med.
Den øverste gud i samernes univers var Ráddi, rådgiverens eller verdens mand. Det var ham der bar kosmos. Han skabte menneskeemner, som siden af andre guder førtes til kvindens livmoder, og blev et foster.
Også tordenguden havde stor betydning. Horagállis kaldtes han blandt andet, men han havde mange navne alt efter hvor man hørte ham omtalt.
Den mest skræmmende var Ruto, som på sin hest bragte sygdom og død med sig, og ham kunne man kun formilde ved at ofre en hest.
Bieggolmmái, vindguden, skovlede vind hen over landet med sine skovle, og så var der selvfølgelig jagtguden Leaibolmmái, som specielt var bjørnens beskytter, men som også hjalp jægerne, når de gik på bjørnejagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar