lørdag den 1. november 2014

Boganmeldelse, Friluftsliv i Skåne

I Sverige bliver der udgivet en mængde rygsækvenlige guidebøger om vandring og andet.

Skåne, eller Sydsverige i det hele taget, er et yndet mål for mange danskere, eller i hvert fald mange fra Sjælland. Det er billigere at køre til Sverige end over Storebæltsbroen, og Sverige har Allemannsret der tillader langt større frihed for udøvelse af friluftslivet, end reglerne i Danmark gør.

Friluftsliv i Skåne er en god guide, der rummer over 130 forskellige turer fra Hovs haller i nord, til Ale stenar i syd.

Bogen beskæftiger sig med alle friluftsinteressante områder, og emnerne er mangfoldige.

Der er langtursskøjteløb, som er meget populært i Sverige, Frisbeegolf, Turcykling, Surfing, Mountainbike, Vandring, Kajak, Klatring og Ridning, eller med andre ord en total guide over de muligheder Skåne byder på for et aktivt liv på weekendture, i ferien elelr med base i ødegården.

Der er masser af muligheder i bogen, der er rigt illustreret med farvebilleder og kort over ruterne, men også en masse små fif om pakning, Allemannsretten osv. finder man.

Friluftsliv i Skåne er en god allround guide til de mange muligheder der er i området.

Bogen er ikke ny, den udkom i 2008, men er stadig aktuel.

Fakta
Calazos forlag
Forfatter: Pelle Estborn mfl
Indbinding: Flexband
Sideantal: 288
ISBN: 9789197755535
Format: 120 X 180 mm
Sprog: svensk
Pris: 249 SEK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar