Efterhånden er jeg temmelig god til at finde veje igennem de fleste, og også de mest genstridige vandløb, uden at vade, og jeg falder aldrig - eller der er ingen dokumentation på at jeg er skvattet i et vandløb, for da jeg gjorde det i sommeren '14, var der ingen der havde kameraet fremme! - Ærgerligt for et billede af mig der lå i vandløbet, ville helt sikkert give hits på Outsite.org, og andre steder på nettet
Vadning over Gaskasjohka |
Gaskkasjohka i Gaskkasvággi skal altid vades. Vandet kommer brusende ud fra Gaskkačohkka-gletsjerens port, og med en vældig strøm spærrer den for videre fremfærd i dalen. Tidligt på sæsonen kan man være heldig at der er en brugbar snebro over den, men når man har set elven og den fart der er på vandet, er det ikke lige der man kan tænke sig at falde igennem en snebro, så det er med nogen forsigtighed den slags anvendes - så hellere våde fødder.
Nissonjohka |
Nissonjohka er der også altid for meget vand i til støvlerne, og der er fart på vandet også, så den er ikke let at vade selvom den på afstand ikke ser ud af noget.
Man kan forsøge at vade den længere nede eller højere oppe, men oftest spilder man sin tid på at lede. Det er lettest at tage den hvor stien krydser, og hvor den løber over et fladt og bredt sted. Her breder den sig lidt ud så vandstanden sænkes lidt.
Nissonjohka er dyb i hovedstrømmen |
Man vil helst ikke vade noget der er dybere end til midt på lårene, idet vandet så har for megen kraft, og det er vanskeligt at stå fast selv med stavenes hjælp.
Det er kun udenfor hovedstierne man behøver at frygte vadestederne. På hovedruterne som for eksempel Kungsleden, er der broer over alle vandløb der kan give problemer, men i ekstreme år hvor megen nedbør eller stor snesmeltning forårsager højvande i alle vandløb, kan man blive nødsaget til at vade.
Endnu et vad |
Vi gik en rute øst om og langs med søerne i Alisvággi, og altså på bredderne modsat Kungsleden. Der plejer der at være ét vandløb der skal vades, men vi vadede vist samtlige på den strækning. De vandløb man plejer at kunne springe fra sten til sten, var løbet over og brusede som våde uhyre gennem landskabet. Én dag blev det til 4-5 vad, og det tager tid.
Nogle steder er det let |
Der var naturligvis nogle der stod på bredden og morede sig, og det gjorde jeg faktisk også selv, selvom det var koldt.
Denne film bør man også se: https://www.facebook.com/video.php?v=10151861031421050&set=vb.682546049&type=2&theater
Ingen kommentarer:
Send en kommentar