Havørne i Vitsø Nor,
Bregningemarkernes mystiske sommerfugl, Voderups Guldløber, stå der på
bagsiden af bogen som forfatter, journalist og billedkunstner Michael
Larsen nyligt har udgivet om Ærøs natur.
Ærø er interessant både for
vandrere og folk der, som kajakroere, kommer sejlende til øen der
ligger smukt i det Fynske øhav, og som øen er udformet har den et utal
af strandenge og derfor et rigt fugleliv.
Bogen gennemgår Ærøs forskellige biotoper og er illustreret med et
væld af stemningsfulde billeder, og når man læser bogen er man ikke et
øjeblik i tvivl om, at forfatteren er dybt betaget af øen og dens natur,
der faktisk i sig selv rummer et helt lille miniunivers.
Bogen er opbygget så de forskellige områder beskrives ihvert sit
afsnit, hvilket gør det let at finde rundt og jeg syntes generelt, at
Michael kommer fint rundt over det hele med levende skildringer, så
bogen virker velskrevet og sammenhængende. Jeg er selv lidt forbavset
over at så relativ en lille ø, faktisk har så varieret en natur og at
der faktisk lever en vildtlevende kænguru på øen. Den er godt nok
undsluppet fra en enhegning, men har alligevel klaret sig i 3 år i
friheden.
Beskrivelserne af de forskellige biotopers dyre-, fugle- og planteliv
er relativ korte, men meget beskrivende, og som nævnt fint illustreret.
Øhavsstien har en lang etape på øen og fører igennem mange af de områder der er beskrevet i nærværende bog.
Fakta
Sprog: Dansk
Pris: DKK 299
Sideantal: 216
Format: 22,5 X 22,5 cm
ISBN: 978-87-992016-3-1
Forlag: http://millelarvik.dk/index.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar