Det er ikke nemt at vælge!

Det er altid på denne tid, lige omkring jul, at jeg slutplanlægger sommerens hovedfjeldtur, og når jeg skriver 'hoved', så er det fordi jeg ofte er på flere ture hver sommer. I år (2014) var jeg jo således på 3 ture i de svenske fjelde.
Men hvad skal man vælge? Sarek har været oppe og vende og kunne såmænd være interessant nok, da det efterhånden er nogle år siden jeg sidst var der.
En anden idé, som jeg skal beskrive her, er at fortsætte mit arbejde med at 'kortlægge' Kebnekaiseområdet.

En mulig rute for turen

Áinnajohka
Området ovre ved Huvkijávri mod øst, og tæt på den norske grænse, kommer man ikke meget ind i, selvom det er interessant nok. Går man derover har man ikke så mange muligheder for at komme videre. Man kan vandre en lang tur ind gennem Norge og op til Riksgränsen for eksempel, eller ned til Sitasjávri og så vandre ad grusvejen til Ritsem, ellers skal man nærmest samme vej tilbage igen. Det sidste her er imidlertid ikke så interessant syntes jeg, da man kommer ned i et kedeligt dæmningsbebygget område med højspændingsledninger. Ret deprimerende syntes jeg selvom idéen med vandkraft jo miljømæssigt er ok, alt efter hvordan man ser på det.

Vil man undgå områderne nede ved Sietas må man altså finde andre veje, og der ledte jeg for nogle år siden efter alternativer.

Der er ikke så mange, men Ainnajohka der skærer sig igennem fjeldet mellem Lihtijohka og Gaiddum, sådan groft sagt, er en mulighed. Der var blot et lidt 'spooky' sted som jeg kom igennem, men som jeg ikke ved om er farbar under alle forhold, og her tænker jeg på vandstand.

Kan man ikke komme igennem kløften ved høj vandstand, må man finde alternativer og det kunne være interessant at udforske lidt mere under en tur.

Jeg gik på elvens nordlige bred, men måske er den sydlige bedre som vist på kortet herunder.

En alternativ og måske lettere rute

Under alle omstændigheder er det en flot og spændende tur, der kan blive meget mere spændende hvis man på turen er nødsaget til at gennemtænke det hele igen, og derved søge en helt anden rute, men det er jo det der gør 'pionérturene' i fjeldet interessante!

Turen vil blive en tog- eller flytur København - Kiruna og derefter bus til Nikkaluokta.
Strækningen Nikkaluokta t/r vil jeg ikke vandre. Den har jeg vandret et utal af gange, så der flyver jeg begge veje med helikopteren.

Vandringen bliver så Kebnekaise fjeldstation - Gaiddum-hytterne, og derfra ind langs Ainnajohka til stien over mod Huvkijávri, og så langs Raktasjohka og igennem Neasketvággi ud til Kungsleden.
Herfra kan man vandre til Kebnekaise gennem Laddjuvággi igen, eller man kan hvis der er tid, gå gennem Guobirvággi til Darfal og ned til Fjeldstationen, for at komme med 'piskeriset' ud igen til Nikkaluokta.

Huvkijávri-hytten

Man kunne også vælge at tage den nordlige rute og kan man ikke komme over vandløbet, da vandre nordpå til Viddjajávri og finde op til Neasketvággi den vej. Denne rute ville give mere tid til Guobirvággi og Darfal. Men ellers er det jo blot at lægge lidt mere tid på hele turen.

Der er mange overvejelser under planlægningen, men det er jo også starten på selve turen så denne del er lige så interessant, næsten, som selve vandringen.

Turen vil blive meget varieret idet den rummer såvel højfjeld, dybe dale og højslettens helt anderledes miljø og dertil en masse uudforsket og stiløst land jeg så godt kan lide i fjeldet.

Den korteste rute rundt bliver ca. 113 km hvilket er ca. 10 dages vandring i roligt tempo, og med rimelige dagsetaper.

Går jeg gennem Guobirvaggi bliver det en smule længere nemlig ca. 130 km, og altså 11 - 12 dages vandring.

Turen kan vel så gøres for en rimelig penge transportmæssigt.

Det bliver under alle omstændigheder en telttur da der ikke er mange hytter der passeres, og at hytterne vil låse dagsetaperne for meget.

Det er da en overvejelse værd også at lægge den på Outsite.org :)