Nállu igen!

I går blev jeg i anden forbindelse igen mindet om Nállu! Ikke at det er det absolut bedste spot i fjeldområdet, men de er et af dem og et af dem man lettest kan komme til.
Hver gang jeg bliver mindet om en lokation farer mine tanker til området og ture og oplevelser dukker op langt nede fra mit hukommelsescenter. Først er det stedet der viser sig, men langsomt dukker erindringer om oplevelser i området op.

Nállu set fra øst. I skyerne anes 'Nålen' der er Nállus spidse top.

Husk, hvis du kan lide at læse bloggen, så klik på 'følg', ovre i højre side og abonner på den!
 
Nállu er jo egentlig ikke noget særligt og har man ikke været der, virker det måske ikke så interessant, at man vil bruge megen tid på det. Har man været der blot én gang, er det derimod noget andet.
Men på den anden side kan det jo være, at en masse skriftlige indtryk kan logge flere derind.

Dalen Nállu-hytten ligger i, er Stuor Reaiddavággi. Stuor Reaiddavággi gennemskærer fjeldet fra Visttasvággi i øst, og helt over til Čeakčavággi, hvorigennem Kungsleden leder én syd- eller nordpå. I vest og ved Kungsleden, 'løber' den lige ud hvor Sealgga-hytterne ligger smukt i Čeakčavággi's brede dalgang, og når man kommer østfra får man et storslået vue, ikke kun ned over hytterne, men også over mod fjeldet Sealgga, som hytterne har navn efter. Smukt ligger de, ikke langt fra den norske grænse, med toppene knejsende mod himlen, og glimt i gletsjerne på toppene. To grønne slugter fører op mod toppene, og i det specielle lys fjeldet ind imellem har, ser de meget grønne ud.

På vej mod Nállu

Inde i midten af Stuor Reaiddavággi ligge så Nállu-hytten, og overfor den under stejle fjeldsider, finder man en flot teltplads. Hytten ligger lidt specielt på en høj mellem flere vandløb, idet vandfaldet fra Šielmmánjira og vandløbet fra Unna Reaiddavággi og søen Reaiddajávri, møder hinanden på det flade stykke i dalbunden, hvor de forgrener sig i en mængde 'arme'.

Når man skal videre mod vest fra hytten, skal man krydse vandløbet og det skal man også hvis man kommer fra øst, og hvis man vil over til hytten - en mængde vand det er underholdende at se folk krydse igennem, men der er stort set aldrig dybere, end at man kan hoppe fra sten til sten.

En dal fører fra Nállu nordvestpå. Går man op langs vandfaldet kommer man op i Šielmmávággi, og har ovenfor også adgang til det plateaulignende område inde bag Nállu. Herinde ligger en større sø der har forbindelse til nogle mindre, og som til sidst ender i det vandløb der løber ned bagom Nålen og ned i Stuor Reaiddavággi, hvor vi har glæde af det. Det er det vandløb man skal vade når man kommer fra Visttasvággi, og hvor der står en kæmpestor varde ved vadestedet.

Området heroppe er ganske goldt og stenet, men Nállu er let at bestige herfra blot ved at man vandrer op ad skråningerne til toppen. Selve Nålen har jeg aldrig turde gå op på.
Som nævnt kan man komme fra Nállu gennem Šielmmávággi, og ende lige ved broen over til Čeakča-hytten på Kungsleden, og selvfølgelig kan man også vandre fra Čeakča-hytten og ind til Nállu. Ruten er let bortset fra at der er meget blokmark, men til gengæld har søen i dalen en helt fantastisk farve.

Vandfaldet og Šielmmávággi set far Nállu-hytten. Fjeldet i midten er Šielmmáčorru

En anden rute man kan nå Nállu ad, er gennem Bossosvággi og over Vestra Bossos-gletsjer. Denne rute går lettest fra Alisjávri og Kungsleden, og ind langs Bossosjohka. Man vandrer ind i dalen der udefra ser lidt utilgængelig ud, men som faktisk er let at vandre helt ind til gletsjeren. Der er fantastiske teltpladser på græsplæner inde i dalen.

Gletsjerovergangen derimod skal man bruge gletsjerudrustning og kundskaber for at passere. Gletsjeren er flad, og let skrånende opad, når man står på den. Jeg har ikke set sprækker i den, men man kan jo aldrig vide. Man stiger af på et fladt stykke, og kan håbe at der er snefaner ned mod Nállujávri. Er der ikke det må man klavre med over vældige stenblokke det første stykke, og blokmark for resten af vejen ned til søen. Har man fint vejr er udsigterne heroppefra rigtig flotte.

Grunden til at mange finder vej forbi Nállu den ene gang efter den anden, er nok den specielle stemning der er herinde midt i massivet. Fjeldene er høje og stejle med markante toppe, og højtliggende gletsjere i deres nicher i den mørke klippe. Sølvglinsende små vandfald falder lydløse ud over klippesiden, og den hele stemning berører én.

Šielmmávággi mod øst. Fjeldet ret fremme er Nállu

I skyer og tåge ændrer miljøet sig totalt. De nu dystre fjelde hvor toppe og kamme er skjult i skyernes grå, skjuler udsynet og lader kun fantasien bestemme hvad der er bagved. Med skyerne hængende i ankelhøjde ændres den smukke teltplads til noget dystert, men alligevel spændende og imponerende. Fjeldet er magisk uanset vejret.