Rienatvággi - Narvikfjeldene

Der er mange smukke lokaliteter i fjeldet og mange besøger man ofte, men nogle er så utilgængelige, at man ikke kommer forbi dem så tit. Et af disse er den meget højtliggende dal mellem søerne Sealggajávri og Losivatnet.
Dalen hedder Rienatvággi og gennemskærer det vældige Storsteinsfjellet der er Narvikfjeldenes vartegn, og et af det nordlige Laplands mest markante fjeldmassiver.
Husk, hvis du kan lide at læse bloggen, så klik på 'følg', ovre i højre side og abonner på den!

Storsteinsfjellet set fra Hunddalen

Kort over området

Vi kommer til området med toget fra Abisko Östra, og står af i Katterat. Katterat kan ikke nås på anden måde end med tog, så bilen står på heliporten i Abisko Östra. Målet er en rundtur fra Katterat over Lossi, Čunojávri, Unna Allagas og tilbage til Abisko.
Turens højdepunkt er Rienatvággi, der er flot hvis vejret ellers arter sig!

Narvikfjeldene er anderledes men flotte, og specielt om vinteren byder de på utrolig godt skiføre. Om sommeren er de en smule præget af dæmningsbyggerier og grusveje flere steder, men grusvejene kan man passende betragte som hurtige transportveje mellem de interessante lokaliteter, og uanset er fjeldene flotte og imponerende.

Dette betyder blandt andet, at man når man står af toget, har 12 lette kilometer til Hunddalshytten ad grusvejen, som stoppe et par kilometer før hytten ved
kraftværkets hytte, ved den lille dæmning.

Vandfaldet fra Leirvatnet

Fortsætter man mod syd, og det gjorde vi, er man i stiløst terræn. De fleste der vandrer herinde vandrer mod Čunojávri gennem Oallavággi. Ruten er lettere, men alligevel svær at følge ved dårlig sigt.

Gennem den navnløse dal fra Hunddalen, vandrer man let mod syd indtil nedgangen mod søen Sealggajávri, i hvis nordøstende man skal krydse vandløbet, der kommer fra søen Leirvatnet.

Dalen er flot og hele tiden har man en storslået udsigt til Storsteinsfjellets tinder, og imponerende og store gletsjere.

Pause ved vadestedet

Der er en højdeforskel mellem søerne og vandløbet danner et lille vandfald. Nogle gange er vandløbet let at passere, men ikke denne gang. Der var meget vand der fossede ned gennem slugtens ellers ret korte løb fra Leirvatnet. Ved vandfaldet kunne vi i hvert fald ikke komme over så vi måtte ned igen.

Nedenfor vandfaldet bredte det sig noget ud mellem en mængde sten, og her lykkedes det os at passere uden at vade.

Nu startede opstigningen mod Rienatvággi. Først op langs vandfaldet igen, men nu på modsatte bred, hvor vi fandt teltpladser på nogle hylder.

Udsigten var formidabel ned gennem dalen hvor skyerne bølgede lavt over dalbunden, der er kuperet og temmelig stenet, men dog alligevel letvandret.
Vi kunne se over mod nedstigningsstedet fra den høje dal, vi var kommet fra.

Foran os lå turens højdepunkt Rienatvággi, der ville byde på en endnu højere opstigning, men her for det meste af blokmark, indtil vi nåede gletsjeren i passet.

Vi startede tidligt om morgenen. Turen over til Lossi er lang, og der ventede os en hård opstigning.

Fra passet og ned langs vandløbet fra Rienatčohkka

Når man er i disse højder i fjeldet fornemmer man en slags istidsstemning. Det er ikke mange år siden hele området var dækket af is. Gletsjerne har været meget større end de er i dag, og den golde klippe de efterlader ved deres tilbagetrækning er markant. Der er stort set intet planter kan vokse i, og kun enkelte stenbræk og isranunkler tittede forsigtigt frem hist og her, i den brunlige klippe.

Man vandrer langs vandløbet op mod gletsjeren der sammen med sine snefelter fylder hele passet længere oppe, og man vandrer på kanten af gletsjeren et langt stræk. Faktisk er det vanskeligt at se hvor sneen stopper og hvad der er gletsjer, så man må vandrer forsigtigt frem og tænke sig om. Store blokke

Over snefelter

besværliggør vandringen og man kommer ikke hurtigt frem. Et af snepartierne er stejlt og vi kæmper os opad.

Dalen er en smule skummel. Skyerne ligger lavt og der dannes en lidt trykket stemning naturmæssigt. Her er utrolig goldt, stille og imponerende. Man føler sig lidt lille og underdanig, mellem de vældige fjeldvægge og al isen.

Man føler at man befinder sig i en anden og fremmedartet verden heroppe, og det selvom vi alle er erfarne fjeldfolk. Stemningen er speciel og dyster på en måde. Måske skyldes det, at vi ved at der ikke er teltmuligheder på ruten - vi skal videre, og vi skal nå hele vejen ned i dalen på den anden side.

Gletsjeren er passeret

Jeg har taget turen på ski nogle gange og så er opstigningen også hård, men til gengæld er turen ned let og hurtig.

Nu hvor det er sommer venter en lang tur startende med blokmark, og der er langt ned til søen.

Vi er oppe i gletsjerområdet lige før passet og mangle nu ikke mange højdemeter, før vi står der. Vi er oppe i 1500 moh sådan cirka, men selvom vi er så højt oppe har vi stort set ingen udsigt. De stejle fjeldvægge der rækker op mod endnu højere højder, spærrer for udsynet og spærrer os ligesom inde i en smal slugt.

Passet

Vi kæmper os endnu højere op. Op over de sidste klipper i passet, og kan efterhånden se ned i en smal slugt der snor sig sydover.

Fjeldet har herinde en helt anden farve end mange andre steder i området. Stenene er brunlige og ikke grå, og de varme farver danne ikke helt den samme kontrast til sneen og isen.

Sne og is er der meget af heroppe og selvom vi er langt henne på sommeren, ligger den stadig i store driver, og er helt hvid. Ingen forurening har snavset den til, men hist og her ses røde plamager som ligner blod, men som i virkeligheden er  grønalgen Chlamydomonas nivalis, der danner rød sne. Farven skyldes carotenoider, der dannes ved kvælstofmangel og beskytter cellens fotosyntesepigmenter mod kraftigt sollys. Det ser underligt ud, men andre algeformer danner samme lag, blot i mindre farvestrålende farver.

På vej ned mod Lossi

Hist og her ser man insekter der er forulykket på isen og man undrer sig over om de mon lever så højt oppe, eller blot er blæst herop af vinden.

Nu går det atter nedad langs vandløbet, hele vejen til den store sø Lossivatnet i Nihkevággi, hvor vi vil telte og overgangen er gennemført i, syntes vi, rimeligt vejr og uden alt for dårlig sigt.

Hvis du vil læse mere om fjeldområdet har jeg skrevet en ebog om området både med historier fra vandringer og detaljerede rutebeskrivelser.
Bogen kan købes her: http://www.saxo.com/dk/kebnekaise_pdf_9788740485448