torsdag den 9. november 2017

Tillæg til fjeldtelte

Ultra-light-vandrere nøjes ikke med at se efter det letteste telt, de går et skridt videre og anvender tarp eller tarptent som hverken har bund eller indertelt.


Idéen er for så vidt udmærket men dog ikke noget jeg vil binde an med i fjeldet hvor der både kan være hård vind og myg!

Jeg kender dog flere der har brugt løsningen både i de nordiska fjelde og såmænd i Grønland. Det blæser ikke på samme måde i Grønland som det gør her i norden. I Grønland er det enten eller. Enten er det vindstille eller også blæser der en "halv eller hel pelikan", men der er myg!

Jeg har ikke selv forsøgt mig med tarptentløsningen men jeg har fra brugere hørt både for og imod.

For er naturligvis vægten. Det vejer ikke meget og til fjeldbrug eller i de kolde måneder kan man få indertelt både i mesh, der jo holder myggene ude, og i teltstof der fungerer som et indertelt.
Idéen med tarptentet er at man sparer stængerne og i stedet anvender sine stave og det er jo smart nok.

En af ulemperne skulle være at teltstoffet er meget tyndt, hvilket også kan være et problem med ultraletvægtstelte og det betyder at det kan blæse gennem det så det ikke yder 100% læ.

Jeg har som sagt ikke forsøgt mig med løsningen, men derfor skal den nævnes alligevel og her lægges der op til forsøg for de der er interesserede og jeg hører gerne om erfaringer med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar