Jeg ved ikke om man kan sige at hytterne her er hyggelige. Det er de vel egentlig ikke men der er en lille butik og så kommer der mange forbi.
Det var jo egentlig dumt at ende her men sådan som vores tur forløb med al vandet i de mange vandløb var der ikke så meget andet at gøre, med mindre vi havde gået tilbage og gået en anden vej, men de alternativer der var der ville give en for lang tur.
Den første dag vi var her var det ok idet vi jo var lidt flade efter den elleve timer lange dagsvandring vi havde for at nå hertil, men andendagen var lidt kedelig og nu skulle vi finde på noget.
Vi havde mødt et par danskere, far og søn, der var på en kort tur og også var strandet på grund af det dårlige vejr og heller ikke de vidste rigtigt hvad de skulle gøre så jeg foreslog at vi fra hytterne krydsede fjeldet og gik til Goarsavággi, tog en overnatning der og derefter gik ud til Ábesko fjeldstation. Det ville passe os alle idet vi alle skulle hjem to dage efter og den tur ville lige præcis fylde den tid ud - og så er turen flot og interessant altså lige bortset fra vadestedet i Gorsavággi der jo nok måtte forventes at være lidt stridt, men det vurderede jeg at vi fint klarede. Der var andre der var kommet derovrefra så det kunne vi også klare.
Vi bestemte os så for at tage tidligt afsted dagen efter og alle var glade og friske på turen.
Om eftermiddagen gik der pludselig et rygte om at endnu en dansker var ankommet til hytterne og det en der havde vandret hele Kungsleden, eller næsten.
Det viste sig at være Kirsten fra Outsite. En jeg før havde været på tur med og det var jo hyggeligt.
Vi fik naturligvis lokket Kirsten med over på vores rute og om morgenen samledes vi udenfor hytterene og var klar til opstigningen gennem skoven.
Det går stejlt opad gennem skoven men alligevel kommer vi hurtigt frem og er snart oppe på det plateau vi tidligere havde fulgt på vores vej mod Hoigganvággi, og nu resterer der blot det sidste stejle stykke op over fjeldkammen Njunesgeahči.
Heroppe er udsigten storslået idet nu rimeligt klare vejr efter dagene med regn.
Nu skulle den sidste stigning lige overstås men heroppe stod varderne synligt og stien var let at følge det sidste stykke på på kammen. På vejen op så vi en fin flok rener der nysgerrigt fulgte vores færd og ned fra toppen kom også en enlig svensk vandrer der kunne fortælle at vadestede også i dag var passabelt.
 |
| Ole og Ljunggren på toppen |
Udsigten er som nævnt storslået fra kammen. Dalen bag os er Gorsavággi.
Som man kan se så ligger der stadig en hel del sne i højderne.
 |
| Kirsten der friskt fulgte med os opover |
Forude ventede nu en lang nedstigning til Gorsavággi-hytten. Kirsen Ole og jeg havde telte med så vi var ikke afhængige af hytten men de to andre danskere havde ikke telt med så vi skulle derned.
Nedstigningen er nu ganske let når først det øverste stejle stykke er forceret. Et par vandløb blev forceret uden problemer og nu fik vi hytten i syne helt ned ved vadestedet.
På afstand så det ikke slemt ud men da vi endelig stod ved det så var det bredt og med en hel del vand, men der var jo ikke andet at gøre end at kaste sig ud i det.
Som man kan se på billederne så var det godt nok tørvejr men en kold vind blæste på toppen. Både Ole og jeg selv brugte Montane skaltøj og det må jeg sige; det fungerer optimalt både som regntøj og som vindtøj og selv i flere timers silende regn blev ingen af os våde eller svedige.
Et andet plus er at Montane faktisk ikke er ret dyrt i forhold til mange andre mærker.
Montanes skaltøj er derudover ret let og fylder næsten intet sammenpakket så det er vi begge ret tilfredse med. Selv synes jeg at Montane er et godt alternativ til fx Fjällräven også mht almindelige vandrebukser.
I næste afsnit tager vi vadet over Gorsajohka og ser lidt på vadning i almindelighed og på vadesko.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar