torsdag den 9. november 2017

Mit valg af udstyr til fjeldture - sovepose

En ting mere der er nødvendig for at overholde princippet mæt, tør og varm er en god sovepose, for uden en sådan der passer til både én selv og det klima den skal bruges i kommer man enten til at fryse eller til at svede. At svede kan man gøre noget ved, men det er svært at holde varmen hvis soveposen er for tynd.

Min foretrukne sovepose til sommerfjeldet, en Yeti V.I.B. 600
Endnu en jungle at komme igennem for den vordende fjeldvandrer for hvad skal man vælge og hvordan finder man egentlig ud af hvad man kan klare sig med?
Det er jo for sent at drage sine erfaringer når man ligger derude og fryser i det forkerte valg.

Junglen består i at alle fabrikanter angiver et temperaturinterval men samtidig er de presset af at skulle tilbyde den bedste isolering til den laveste vægt og også gerne til den lavest mulige pris.

Men hvordan sætter man isoleringsværdierne som fx på ovenstående Yeti V.I.B 600?

Her er specifikationerne:

Specifikationer
- Temperaturer: -1/-6/-23 grader (Kvinder/mænd/ekstrem) 
- Udvendig materiale: SupCell (ripstop nylon)
- Indvendig materiale: UltraCell (Nylon)
- Mål: 210 x 70 x 52 cm
- Pakvolumen: 15 x 15 x 32 cm
- Vægt: ca. 920 g
- Personlængde: 175 cm
- Fyld: 600 g, Crystal ZA 95 / 5, 800 + cuin
- Temperaturbestemt efter EN 13537 standarden
- Fremstillingsland: Tyskland
- Tilbehør: opbevaringspose & stuff sæk

Der er godt nok taget hensyn til at kvinder er mere kuldskære end mænd, men alligevel giver det ikke noget konkret ud over en vejledning.

Jeg har selv ovennævnte sovepose og efter at have boet i mange år i Grønland hvor jeg naturligvis har været på mange ture ligesom jeg har i det nordlige Skandinavien så vil jeg nødig overnatte i den om vinteren, så ekstremtemperaturen på de angivne minus 23 grader tillader jeg mig at tvivle på, men den kan heller ikke bruges til meget.

Der er her ikke tale om en vintersovepose men en pose til 3 sæsoner hvilket vil sige at den er anvendelig på sommerfjeldet og hen over efteråret og i den periode er det sjældent at temperaturen kryber under frysepunktet udover kortvarigt i efterårets nætter. Efteråret i fjeldet er sådan cirka fra september til starten af oktober hvor efterårsstormene sætter ind med sne og slud.

Hvorfor har jeg den?
For nogle år siden barberede jeg mit grej ned vægtmæssigt. Det der med at sortere al det fra jeg alligevel enten ikke brugte under turene eller som sagtens kunne undværes, gik jeg ikke efter at være "ultra light" men på at få rygsækkens startvægt ned fra 18-20 kg til max 14 på fjeldture.
Noget af det der er lettest at reducere vægten på er dels rygsækkens egenvægt (ser vi på i en senere artikel), teltets og soveposens vægt. Forholdet mellem vægt og fylde spiller også en rolle idet jo mindre grejet fylder i rygsækken jo mindre rygsæk kan man klare sig med hvilket også betyder noget for dens vægt - en lille rygsæk vejer mindre end en stor.


Soveposen V.I.B. 600 fra Yeti vejer under 1 kg og falder derfor ind under acceptabel vægt.

Gennem tiderne har jeg haft et utal af soveposer. Den første jeg havde var en Ajungilaq Iglo med fiberfyld og den fyldte temmelig meget og vejede desuden 1,5 kg, men den blev anvendt på mange fjeldture.

Men tilbage til valg af sovepose.
Når man nu ikke, eller i hvert fald ikke uden lidt erfaring med at vælge sovepose kan vurdere om producenternes temperaturangivelser er anvendelige, så er der ikke andet for end at satse og sammenligne ens egen fornemmelse for hvor kuldskær man er med temperaturangivelserne på soveposen.
En rettesnor kan være at se på hvad andre klarer sig med og vi starter med min der er angivet til minus 1 grad for kvinder og minus 6 grader for mænd. Jeg er ikke ret kuldskær eller jeg er vant til at fryse og kan derfor godt sove selvom jeg fryser og som nævnt så er det sjældent at temperaturen på sommerfjeldet kommer under frysepunktet.

Men, der er flere faktorer der spiller ind når vi taler om at fryse. Temperaturen er naturligvis en vigtig faktor men det er ens fysiske tilstand også. Vi bruger en masse energi på at holde varmen når det er koldt eller køligt og for at hjælpe på det tager vi mere eller mindre tøj på, hvis vi orker. Et problem jeg har oplevet på fjeldture er at når folk bliver trætte sidst på dagen så orker de ofte ikke at regulere deres tøj. "Vi er jo snart ved lejrstedet og så kan jeg ordne det der har jeg ofte hørt" og det resulterer i at vandrere samtidig med at han eller hun anstrenger sig med at vandre her sidst på dagen også bruger en masse energi på at holde sig varm.

Når lejrstedet så endelig nås så er energien væk og det samme er måske appetitten og vedkommende orker ikke at spise så meget som nødvendigt, men energi skal der jo til for at holde "fyret" igang og det ene med det andet gør at det bliver svært at varme sig selv op. Soveposen er ikke i sig selv varm men har kun til formål at isolere så den varme man selv producerer ikke slipper ud, men det hjælper ikke meget hvis man ikke formår at varme sig selv op.


Et andet aspekt er når man føler sig kold og derfor føler at man fryser, men der er forskel på at være kold og på at fryse. Er man i almindelig eller god form og er godt klædt på kan man sagtens føle at man er kold hvis man er ude i kulden men det er ikke det samme som at man fryser. Her spiller psyken ind for hvis man er bange for at fryse bruger man en masse energi på at vente på at det bliver værre og værre hvilket det ofte ikke bliver hvis blot man slapper af, men her er vi forskellige.

Set i lyset af ovenstående skal man forsøge at vurdere hvilken sovepose man skal købe og inden man så tager den med på fjeldet kan det være smart at få den testet fx over en weekend i den kolde tid. Køb soveposen om vinteren og benyt eventuelt outsite.org's vinterworkshop til at testen den. Workshoppen afholdes hver år i februar i Sydsverige og er et tilbud til de der vil teste deres grej under sikre og trygge forhold. Hvert år bliver der sat store telte med brændeovne op så man kan krybe ind i varmen hvis ens grej ikke holder efter hensigten.

Er skaden sket og man har fået købt en sovepose der ikke er tilstrækkelig har man så chancen for enten at købe en anden eller anskaffe sig en fleecelagenpose der godt kan øge posens isoleringsevne sammen med uldundertøj til at sove i.

Dun eller fibre
Om du vælger en sovepose med fiberfyld eller en dunpose spiller ikke den store rolle isoleringsmæssigt. Moderne fibre fungerer næsten lige så godt som dun, men dun er lettere end fibre og kan komprimeres så soveposen ikke fylder så meget i rygsækken.
Prisen spiller også en rolle for mange og dun er dyrt!

Sammenpakning og opbevaring
Soveposer skal ikke rulles fint sammen når de pakkes ned. Bare stop dem ned i posen det har de bedst af.
Når du opbevarer soveposen hjemme så læg den i en stor pose. Der følger ofte en opbevaringspose med når du køber posen. Brug den så posen ikke ligger sammenpresset.

Liggeunderlag
Kulden kommer nedefra og derfor er det vigtigt at man er isoleret godt fra undergrunden. Soveposen er ikke meget vær i bunden når man ligger dun eller fibre flade og det er her underlaget kommer ind.



Jeg har gode erfaringer med et oppusteligt et fra Term-A-Rest. Modellen er NEO AIR X lite, men der findes mange alternativer. En lille fidus er at supplere det oppustelige underlag med et 3/4 langt skumunderlag der kan lægges under skumunderlaget og øge isoleringen men som også kan anvendes som siddeunderlag under pauser og når man nyder livet i teltlejren om aftenen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar