Som nævnt tidligere så betød sneforholdene at vi måtte ændre de oprindelige planer og lave turen spontant om ikke kun i starten men også løbende.
Det er altid lidt underligt sidst på dagen at være få hundrede meter fra dagens mål og så se det på den modsatte side af et bredt vandløb der skal vades. Det var det også her i Gorsavággi selvom vejret var godt.
Vadestedet her ved Gorsavággi-hytten er bredt, meget bredt og dybt i hovedstrømmen ovre ved hytten. Vandet er skide koldt, for at sige det som det er, men heldigvis er der store sten der rager op over vandet. Gode steder lige at holde en pause og få blodomløbet tilbage i fødderne.
Nu skal man jo ikke skvatte midt ude i strømmen, heller ikke selvom vandet her kun gik til knæene på det dybeste sted. Der er fart på vandet og man mærker strømmen tage fat i benene ved hvert skridt så man skal gå forsigtigt og kun bevæge én ting ad gangen. Et ben, en stav, et ben osv så man er sikker på at stå fast ved hvert skridt.
Det er vigtigt ikke at vade barfodet idet man i det kolde vand hurtigt mister følelsen i fødderne og derfor ikke mærker evt skarpe sten der kan skade fødderne.
Jeg har i mange år brugt Teva Sandaler der tørre hurtigt, står der i producentens beskrivelse, men det gør de ikke! De er imidlertid gode at vade i og står godt på de våde sten.
I de senere år har jeg brugt Fivefingers hvilket Ole også gjorde og de virker fint både som vadesko, lejrsko og i toget under rejsen til og fra fjeldområdet.
Jeg var sidst ovre for jeg skulle selvfølgelig tage billeder. Ja ja det ved jeg godt. Man skal ikke lave alt muligt mens man vader men koncentrere sig om at komme sikkert over! Men, billeder skal vi jo have og vadet her er ikke et af dem jeg frygter og jeg har mange års erfaring med vandløbene heroppe og det her er ikke risikabelt for mig, men det er der andre der er. Man siger som fingerregel at man ikke skal vade noget der er dybere end til knæene med mindre man ved hvad man gør, men mine mange pionérture i fjeldet hvor jeg hele tiden forsøger at finde nye veje har naturligvis ført mig til værre vandløb end det og skal jeg vade noget der er dybere end til knæene bliver alt pakket vandtæt i rygsækken og rygsækken hænger løst på ryggen så jeg let kan komme ud af den hvis uheldet skulle være ude.
Omsider står vi alle ved hytten. Et par skal ind og overnatte mens vi andre finder en egnet plads til vore telte. Der er ret kuperet i hyttens omgivelser men vi finder noget der kan bruges.
Gorsavággi eller Kårsavagge som der vist stadig står på nogle af fjeldkortene ligger smukt midt i den lange dal, der egentlig er en underlig en i området. Selvom den er lang så ender den på en måde blindt i bunden hvor en lille gletsjer umuliggør videre fremfærd. Gletsjeren er efterhånden smeltet langt tilbage men er stadig et flot syn. Gletsjernichens sider er så stejle at der skal klatreudstyr til at for at komme videre.
Hele dalen virker flankeret af stejle fjeldsider men alligevel er der veje ud både mod syd hvor vi kom fra men også mod nord mod Björkliden, Låktjatjåkka og Ábesko, men ruterne er relativt stejle og fører op i 1400 moh.
Har man ikke lyst til at "klatre" op over de høje ruter ud er en lejr i dalen eller en overnatning i hytten et godt udgangspunkt for en dagstur ind til gletsjeren.
Beskrivelsen fortsætter. Vær sikker på at få den ved at tilmelde dig som fast læser her på bloggen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar