søndag den 26. november 2017

Arbejdshandsker

Det er ofte når man er på tur man har brug for et par arbejdshandsker. Det kan være fordi man skal hugge brænde eller slæbe træ til bålet eller bare fordi det er koldt om vinteren.
Så kan man blot købe et par almindelige arbejdshandsker ikke, men det er jo ikke så sejt!



Handskerne til friluftsliv og bushcraft må gerne se lidt seje ud og det gør almindelige arbejdshandsker ikke ligefrem så jeg ledte på nettet efter noget der kunne bruges og ikke var så dyre at jeg var nervøs for at bruge dem.

Min ven Søren Tøpholm, ja det er ham med ST Leatherwork, kom med en idé.

Man køber blot et par OX-ON Driver 2 handsker. De er dejligt bløde, i gedeskind med helfor i bomuld. Skindfladen dækker hele ydersiden af handskerne.

Handskerne koster under 100 kr hvortil kommer narvsværte stropper og læderfedt.


De er jo meget pæne i lyst skind men jo ikke særlig seje!

Men så er det igang med brun narvsværte og så kommer de til at se sådan ud:


Det er noget bedre og så skal de lige tørre og der skal sys stropper i så de kan hænge i bæltet, og derefter skal de have masser af læderfedt og så er de klar.

Jeg købte to forskellige størrelser så jeg i det ene også har en mulighed for at have et par tynde fleecehandsker indeni når jeg er på vintertur.


Så blev de meget bedre og ser seje ud!

Gider du ikke selv købe og forbedre dem kan du sikkert få Søren Tøpholm til det hvis ikke han har nogle på lager og gider han ikke så kontakt mig igen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar