Stien i Kårsavagge er en trampesti og som man kan se på billedet faktisk ikke ret meget benyttet og man møder heller ikke ret mange vandrere herinde og det er meget rart for sådan en som mig der helst ikke vil møde andre i fjeldet på mine ture.
Vi havde stadig fint vejr da vi pakkede sammen og gik hen for at sige farvel til de to der overnattede i hytten og derefter begav vi tre teltere os videre ind ad stien mod Ábesko turiststaion for at tage den sidste overnatning inden togturen hjem der.
Der er en del småvandløb i Kårsavagge der alle er lette at forcere- altså under normale sneforhold men sådan var det jo ikke i år. Vandet fra al sneen der smeltede i højderne har kun én vej ud af fjeldet og det er nedad, og selvfølgelig løber det så i alle de vandløb man skal passere.
I Kårsavagge var de da også alle løbet over deres bredder og da der mange steder vokser pilekrat i dalen så giver det en mase bøvl med slagsmål med højt sejt pilekrat mens vandløbet løber mellem de tætstående buske og stien er umulig at følge.
Vi kom ikke ret langt før det første vandløb stoppede os og dovne som vi jo er forsøgte vi at passere uden at skifte sko, men ak - det lykkedes ikke, så af med støvlerne og på med vadeskoene endnu engang.
Læg mærke til at der altid er nogle der fotograferer mens man vader. Man kunne jo være heldig at turlederen skvattede i vandet hvilket ville give helt unikke billeder til deling på FB, men det skete ikke!
Strømmen på billedet herover er normalt en lille "pissebæk" man blot hopper over med et langt skridt, men i år havde den bredt sig ud og var lige præcis dybere end støvlerne kunne klare. Specielt i hovedstrømen kan disse vandløb være ret dybe og det kan være nødvendigt at gå lidt op og ned ude i vandløbet for at finde det bedst egnede sted at forcere det.
Som man kan se på billedet er det ikke altid let at vælge det helt rigtige sted for at krydse men med lidt tålmodighed går det, men man skal altid tænke sig om inden man kaster sig ud i vandet - det er ikke sjovt at falde.
Her krydser jeg igen. Læg mærke til at rygsækkens hoftebærebælte ikke er løsnet!
De fleste eksperter foreskriver ellers at man løsner bærebæltet når man vader idet man så lettere kan frigøre sig fra rygsækken hvis man skulle falde. Nu er vandet ikke ret dybt her så det vel næppe være noget problem ud over at blive våd at falde i dette vandløb, men andre steder kan vandstanden nå op over knæene og så kan det jo være et problem. Jeg synes imidlertid at jeg bedre kan holde sækkens balance når den er fastspændt så jeg vader altid med fastspændt rygsæk.
Teknikken når man vader er altid kun at flytte én ting ad gangen. Altså. en stav, en fod, en stav osv så man hele tiden er sikker på at have fodfæste og så tage det roligt selvom vandet kan være isnende koldt så man mister følelsen i fødderne.
Alle de vandløb tager sin tid man skal hele tiden skifte fodtøj men man får rene fødder.
Vandet kan selvfølgelig også finde på at bruge stien som vej ned og så må man møve sig forbi i siderne.
Ved broen over vandløbet Gorsajohka, den bro vi gik over på andendagen på vores tur, går man atter ind i fjeldbirkeskoven og har nu kun ca seks kilometer tilbage af turen.
Stien gennem skoven går lidt op og ned men er ellers ret let at vandre. I tidligere tider har der været en masse spang gennem hele dalen, men de bliver tilsyneladende ikke vedligeholdt og mange steder ligger der blot løse brædder eller broer der er knækket sammen.
På en lang strækning var stien fuldstændig oversvømmet, men længere fremme blev den fin igen og snart var vi ude på grusvejen og kunne vandre hurtigt over til turiststationen.
Turiststationen ligger i nationalparken og da man ikke må telte frit i parken er der kun betalingspladsen som turiststationen råder over så man må ind i receptionen og købe et teltkort og derefter vandre over til teltpladsen og finde en nogenlunde plan og jævn plads.
Aftenen gik så med bad og en middag på turiststationen og næste dag gik det så hjemad med toget.
Dette var sidste afsnit om selve turen. I næste artikel vil jeg fortælle lidt om hvilket udstyr jeg har med på en sådan tur og hvorfor jeg lige netop vælger det.
Følg med ved at tilmelde dig som fast læser af blokken ude i højre side
Ingen kommentarer:
Send en kommentar