Kungsleden - Abisko - Nikkaluokta, etape I

Kungsleden, og måske specielt strækningen melem Abisko og Nikkaluokta er både hadet og elsket af fjeldvandrere. Mange syntes den er slidt og overrendt og nogle betegner ligefrem strækningen som E4's forlængelse. De gamle fjeldræve ser med undren og skepsis på, at der er givet tilladelse til et løb som Fjällräven Classic på en i forvejen, så belastet strækning i fjeldet!

Men er det så slemt?
Det er det egentlig ikke. Kungsleden er, i forhold til fjeldområdets størrelse, et ganske smalt bånd hvor der slides og sættes spor, og som er blevet slidt til gennem mange år af mange vandreres støvler.

Hele strækningen

Men så må det jo være overrendt, når så mange mennesker vandrer ad den rute hver sommer? Det er heller ikke en helt rigtig påstand, idet man selv i den mest turistede tid i juli godt nok møder folk, men oftest ikke flere end det er til at holde ud, og for det meste har man det for sig selv.

Selvfølgelig er der folk i hytterne, og dem oplever man hvis man benytter hytterne til overnatningerne, men telter man ser man kun folk under vandringen. Det er let at gå fra til frokost og når man finder teltplads om aftenen, og på den måde finde steder hvor man hverken ser eller hører andre. Man skal faktisk kun 3 - 500 meter væk fra stien før man ikke bemærker de andre der vandrer derude.

Etape 1 - Abisko Turiststation - Abiskojaure-hytterne

Etaperne Abisko - Abiskojaure & Abiskojaure - Alesjaure

Starter man i nord er den første etape fra Abisko Turiststation, og 15 kilometer ned til Abiskojaure-hytterne.

Etapen fører én igennem Ábesko nationalpark. Nationalparken der blev oprettet i 1909, har et areal på 7.700 m2 og ligger på begge sider af Ábeskoeatnu (Abisko-elven) der bruser igennem parken og ender i en imponerende kanjon på vej ud i søen Torneträsk.

Selve vandringen gennem nationalparken er meget let. Der er trampesti hele vejen og ruten har kun én mindre stigning, nemlig over det gamle marmorbrud. Her brød man marmor, eller rettere dolomit, en kort overgang i slutningen af 1900'tallet, men det viste sig ikke at være rentabelt så bruddet lukkede. På den cirka 10 meter høje lodrette væg ser man tydeligt spor efter brydningen af dolomit.
Udsigten fra toppen er imponerende og det er strækningens eneste høje punkt hvor man får indtryk af området og parkens topografi.

Ábeskoeatnu - Outsite.org efterårsvandring 2010

Den kalkrige undergrund her skaber gode betingelser for gøgeurter som for eksempel langakset trådspore (Gymnadenia conopsea).

Turen gennem parken er flot. Her er frodigt, et rigt dyre- og fugleliv og glimtvis gennem de åbne passager i fjeldbirkeskoven får man kik mod fjeldene længere inde i området.

Der er kun to steder hvor man lovligt må overnatte i nationalparken. Det ene er cirka seks kilometer syd for Abisko Turiststation ved Nissonjohka's udløb i Ábeskoeatnu, og herefter først ved hytterne.

For enden af søen Ábesjojávri fører en hængebro over til Abiskojaure-hytterne.

Abiskojaure-hytterne set fra Kungsleden -
Outsite.org efterårsvandring 2010

Ruten giver et godt førstehåndsindtryk af fjeldverdenen heroppe og de femten kilometer gennem parken er ikke vanskeligere end at de fleste kan gå strækningen på en halv dag.

Strækningen kan således både anvendes som en start på en længere tur nedad Kungsleden eller måske til en todagestur med base på turiststationen.

Som sarten på en længere vandring er det en god og blid start på det der venter forude.

Der er mere at læse om området i min bog:
'Kebnekaise'