Kungsleden Abisko - Nikkaluokta, etape V

Efter at have nyt goderne eller luksuslivet på Sealgga-hytterne, og måske har været i badstue og overnattet i rigtige senge, eller ligget i telt på de fine pladser græsengene omkring hytterne byder på, er det på tide at fortsætte mod syd ad Kungsleden.
Sporet fører ned gennem Čeakčavággi's bredeste stræk. Vidt åbner den sig og byder på flot udsyn mod fjelde og dale på begge sider, og ovre mod vest ses Sealggamassivets sne- og isglinsende toppe.

Mod syd fra Sealgga-hytterne

Etape 5, Sealgga-hytterne - Singi-hytten

Fra Sealgga går det nu, stort set, nedad hele vejen til Singi-hytterne. Sporet er tydeligt og legvandret og kun nogle knolde af lav højde skal man over, før man stiger en smule op mod stålbroen over Guobirjohka.

Der er spang over de fleste vandløb og sumpede strækninger

Inden da passerer man rengærdet der adskiller Leavas og Girjas samebyers græsningsområder. Der er en låge i hegnet hvor stien krydser. Sørg for at holde den lukket efter brug.

Ruten stiger nu en anelse idet man skal opad for at nå broen over Guobirjohka, der bruser skumsprøjtende ud gennem den smalle kløft under broen. På den modsatte side ser man rasthytten (Kuoperjåkka). Hytten kan bruges til pause hvis vejret er dårligt, men ikke til overnatninger.

Gennem Guobirvággi kan man i klart vejr se Kebnekaises syd- og nordtop stå klart mod himlen over Rabots gletsjer, der er opkaldt efter førstebestigeren, den franske geograf Charles Rabot, der besteg Kebnekaise allerede i 1883.

Efter Guobirjohka gå det jævnt og en smule nedad igen. Man krydser Siŋŋijohka. På kortet er der afmærket en bro. Den har jeg aldrig set,

Broen over Guobirjohka

forsøget på at fastholde en træbro i det flade land her nok er mislykkedes. Vårflommen er ret hård ved broer der ikke står over markante kløfter, men måske etableres der også her en flytbar aluminiumsbro, i stil med dem der er mange andre steder i fjeldet. Disse broer flyttes med helikopter når sæsonen er slut, og opsættes igen når sæsonen atter begynder om foråret.

Nu må man nøjes med brædder, formentlig rester af broen, der ligger over, men det går også fint. I sommersæsonen er det sjældent, og kun ved megen nedbør eller stor snesmeltning, at der er meget vand. Som regel kan man gå over fra sten til sten.

Man kommer nu til skæringspunktet, hvor man kan dreje af mod Kebnekaise fjeldstation udenom

Man aner skiltet der viser mod Singi og mod Kebnekaise

Singi-hytten. Telter man på sin tur kan dette være et alternativ, hvis ikke man ønsker at besøge Singi-hytten, men ellers er strækningen fra Sealgga-hytterne og til Kebnekaise fjeldstation cirka 24 kilometer. Det kan nogle jo godt vandre på én dag!

Her er endnu et rengærde der hører til en såkaldt 'renhake' hvor samerne samler deres dyr for mærkning. Er man heldig kan man opleve kalvemærkning her, i starten af juli.

Går man den vej drejer man op mod Siŋŋičohkka. Stien føre i en jævn men lang bakke op langs fjeldets stejle sider, og næsten oppe ligger en lille sø (980 moh). Går man ud på kanten her får man en fantastisk udsig mod nord og syd gennem dalen, og over gennem Neasketvággi mod vest.
Absolut en pause værd!

Passet og Unna Jierttáš forude

Den er en flot vandring op og der er observeret havørn oppe over fjeldet på ruten, ligesom der ofte er rener eller jærv heroppe. Har man telt med kan man telte ved søen. Pladsen er dog noget udsat i dårligt vejr.

På vej hen over toppen af passet imponeres man af Unna Jierttáš, der ligesom rejser sig i horisonten efterhånden som man kommer op.

På den anden side af det lille pas går det jævnt nedad igen til stien mod Kebnekaise, lige før søerne Láddjubahta.

Men nu fortsætter vi mod syd og Singi-

Singi-hytterne, Mádir i baggrunden

hytterne, og på vejen passerer man tæt forbi Goržževuolli sameviste der er Girja samebys sommerlejr.

Det sidste stykke ned til Singi-hytterne præges af lavt pilekrat, og indikerer at man er ret langt nede. Hytterne ligger i 720 moh, og faktisk lige i trægrænsen. Ser man frem mod syd, ser man starten af den lave fjeldbirkeskov lidt længere nede. Hytterne ligger imidlertid på en smuk plads, og er værd at besøge.

Vil du vide mere om fjeldområdet og de muligheder der er for vandring i Kungsledens sidedale og andre ruter, så kan du læse om det i min bog, Kebnekaise, som kan købes via linket her!